Husejere om under 3 uger
Wow, nu er der kun 18 dage, til vi får nøglerne til huset. Tiden er gået stærkt her til sidst. Vi skal som sagt renovere i månedsvis, inden vi kan flytte ind, så lige nu er vi ved at planlægge hele processen. Der er SÅ mange valg, man skal tage stilling til, når man skal totalrenovere – helt ned til småting som hvor stikkontakterne skal sidde, hvor mange der skal være, om de skal kunne dæmpes allesammen og ikke mindst hvilke kontakter det skal være, haha… Vi er de dårligste i verden til at tage beslutninger, så det skal nok blive en spændende og lærerig proces. :)
Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om, hvad vi skal renovere og hvordan, når vi er kommet frem til en afgørelse med håndværkerne. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvordan vi lægger vores budget bedst muligt i huset og komme så tæt på målet med de midler vi har at gøre godt med. Her er de original tegninger af vores fine gamle murermesterhus. Jeg har planer om at få rammet det ind og hængt op som prikken over i’et, når vi en dag er færdige med renoveringen. Det er så spændende det hele. Et nyt eventyr venter forude – og I kommer med. :) Er der nogle specifikke emner, I gerne vil høre mere om i vores renovering og huseventyr? Fyr endelig løs.
13 comments
Kommer du til at poste youtube videoer med det nye hus. Inflytningsvlogge osv? Bliver nemlig ved med at se dine videoer igen og igen haha :-)
Kæmpe tillykke med jeres huskøb😊
Jeg glæder mig så meget til at følge med, både i renoveringen og i den forandring det er at flytte fra lejlighed til hus.
Jeg vil lige komme med et par erfaringer jeg selv har gjort mig. Vi byggede hus i 2016, og brugte en del penge på lysdæmpere. Nu har vi Philips Hue og bruger dem derfor ikke🙄
Da man jo sjældent har råd til alt det man ønsker sig, valgte vi at lægge vores penge der, hvor det er dyrt at lave om senere. F.eks. fik vi fuget alle dørkarme i, så vi ikke har gerigter om dørene, og de derfor ikke skal tørres af 😉Så gik vi til gengæld på kompromis med selve dørene, og købte nogle billige nogle, da de alligevel jo nok skal skiftes, når ungerne bliver lidt større, og ikke kører ind i dem med indendørs køretøjer.
Og på den måde gik vi det hele igennem. og endte med at tage en del andre valg, end dem vi egentligt have gjort i starten.
Det jeg bare vil sige er, at selv om det næsten kan virke uoverskueligt at bruge tiden på det, når børnene er så små, og tager alt tiden. Så er timerne givet godt ud i sidste ende 🤗 (Vores var 0,0 og 1 da vi skulle tage valgene, og vi var lige ved at vælte af træthed😀)
Endnu engang tillykke, det ser ud til at være et virkeligt fint hus🥰
Og tak fordi du deler med os. I er en dejlig familie at følge💖
Uhh det bliver spændende og nok lidt stressende for jer at skulle stå i flytterod med to små børn !
Jeg vil gerne høre om dygtige håndværkere og priser og så håbe på at se før og efter billeder :-)
Det er spændende at følge med i jeres nye hus og renovering :-)
God arbejdslyst og beslutningstage lyst :-)
Glæder mig bare så meget til at se hvordan I kommer til at indrette det. Jeg vil vildt gerne se dine tanker om børneværelserne, da vi selv skal til at indrette børneværelser. 💞
Hvis du går i gang i haven med at så frø osv. så vil jeg også synes det var hyggeligt, hvis du gjorde det til et projekt vi kunne deltage i. Ligesom med de avokadotræer du lavede i sin tid. Altså fx hvis du finder en bestemt slags blomsterfrø og jeg synes de ku være flotte i min have også, så skal jeg jo vide det i samme sæson, så jeg kan sætte frø også. Ellers skal jeg vente et helt år. 🌸 🌹 Giver det mening? 😆
Uhhhh hvor spændende, tiden er godt nok gået hurtigt. Jeg ville elske flyttevlogs!
Hvor kunne i finde de gamle tegninger i huset? Findes der et arkiv for alle huse?
På weblager – men kommer an på, hvor du bor i landet. Søg efter byggesagsarkiv efterfulgt af navnet på din kommune.
Vi vil gerne høre DET HELE! :D
Til sidst i processen for de rum/steder i har lyst til at dele, kunne det være fedt med en masse før/undervejs/efter billeder samlet☺️
God fornøjelse! Af erfaring kan jeg sige, at man skal sørge for at placere stikkontakter i alle hjørner, og særligt på hver side, der hvor jeres seng skal stå. Og så skal I i samme omgang overveje lampeudtag i loftet, så der skal tænkes et par skridt frem.
Og husk så at prioriter at komme i bund på alle vægge når I skal male, så er det nemlig lettere at lave små ændringer siden hen ved at male en væg, sætte tapet op etc.
Totalrenovering trækker tænder ud, mend et er også SÅ fedt når man er færdig og kan flytte ind
Jeg vil gerne høre lidt om hvordan du Photoshoper. Hvilket program bruger du?
Jeg bruger Photoshop. 🙂
Ingen specifikke emner – bare det hele :P det er så spændende at følge med i jeres proces og renoveringseventyr. Mange gange held og lykke her fra – i er kæmpe seje.