Flisevalg til badeværelserne
Links via 1. Anna Reventlow, 2. Grands Boulevard Hotel, 3. Architectural Digest, 4. Signe Wenneberg, 5. Anna Reventlow, 6. Wood Form
Links via 7. Artemdozorov, 8. Lindapyra, 9. Unidrain, 10. Astrid Kliver, 11. Badumrsdrommar, 12. Richardribe
Godmorgen og glædelig tirsdag. I dag har Christoffer og jeg taget nogle timer ud af kalenderen for at tage ud og kigge på fliser – vi skal nemlig til at beslutte, hvilke fliser vi skal have i badeværelserne og kælderen. Jeg synes, at det er sådan et svært valg – hvilken stil, skal man gå efter? Skal det være strømlinet og cool eller mere elegant og “romantisk”? Vi synes begge, at den der “boutique hotel” stemning, som man ofte finder i Paris, er super flot, men samtidig føles det også som et sikkert valg at gå efter et mere strømlinet og cool look. Begge genrer kan noget på sin egen måde. Hvad hælder I til? :) Det kunne være sjovt at høre. Jeg håber, vi bliver klogere, når vi har besøgt et par forskellige flisebutikker i dag. Kig med på min Instagram story i dag, hvis I vil med ud og se på fliser og have lidt badeværelsesinspiration. ;) Ovenfor er nogle af de badeværelser, vi er faldet for på Pinterest og Instagram.
8 comments
Jeg synes generelt, at det flotteste bliver at vælge noget, der passer til den tid huset er bygget i.
Vi har så bare et hus fra dengang hvor badeværelset var et das i gården, og det gider vi trods alt ikke :)
Jeg tror vi vælger terrazzo-fliser med smal (måske gylden) fuge. Jeg synes det er en fin kombination af noget gammelt og nyt. Ved at vælge fliser i stedet for at støbe terrazzo, kan vi også få det op af væggen ved badekar og bruser <3
Når vi fremtiden skal opgradere vores badeværelse drømmer jeg om lyserøde fliser 😍 Hvis manden ikke vil gå med til den, så nogle flotte grønne. De lyseblå er superhyggelige :)
uha vi skal også endeligt vælge fliser, jeg har kigget på dem fra billede 10, de kan holde til alt og er ikke ret dyre- det er den stil badeværelse vi går efter (parcelhus fra 59, som skal have den store tur og tilbygning nu)- men det er bare et varigt valg så jeg er også lidt nervøs for at skulle vælge fliser og stil til 3 badeværelser- glæder mig til at følge med
Jeg ville elske st se et flot hvid metroflise, messing vask. Ja metro flise og messing:)
Elsker fliserne i genren “botique hotel”, men ville nok ikke vælge en håndvask som på billederne. Det ville være rart med lukkede skuffer og skabe til opbevaring tænker jeg 🤔 så ting ikke bliver rodede og støvede at se på.
Er sikker på I får lavet det lækkert – og vil rigtig gerne se dit photoshoppede badeværelse med de fliser I vælger og med layout mm. 😍
Jeg hælder mest til billede 3 :-)
Stilen skal helst passe til hus og omgivelser synes jeg og hænge sammen med resten af valget i huset.
Det bliver spændende at se hvad I vælger og hvordan det hele ender ud :-)
Hvis man skal tænke på stilen på huset, og hvis i renoverer en murermestervilla synes jeg (personligt), at det kan tage lidt af sjælen at sætte noget alt for moderne ind :-) Boutique hotel kan også være super klassisk og tidløst – afhængig af farvevalg. I kan jeg køre den “sikkert” og have neutrale fliser i hvid/grå/beige toner og så kan man altid male loft og øverste del af en væg i en mere moderne farve og skifte dén og håndklæder ud efterhånden som trends kommer ind og ud ;-)
Badet på nr. 9 er jeg helt vild med! Det ser dejlig stort og “luftigt” ud og jeg synes tit, det er rarest med noget helt neutral i netop brusenichen.
http://satinawandel.com