Finding a wedding location
Er du vimmer, hvor er det svært at finde en bryllupslokation. Vi har i ét væk fået fortalt, ”at nu skal I altså til at skynde jer med at finde et sted”, da alt åbenbart bliver revet væk et helt år i forvejen. Desuden er venner og familie begyndt at prikke til os for at få en dato, da de skal booke sommerferie, festivaller og jeg skal komme efter dig. Pyyyh… Man bliver helt forpustet, inden planlægningen egentlig er gået i gang.
Vi har ledt og ledt og det er seriøst svært at finde et hyggeligt, stemningsfuldt og velplaceret sted at holde bryllup. Ikke mindst fordi gæstelisten tæller næsten 100 mennesker (hvordan skærer man i øvrigt ned på sådan én?). Både Christoffer og jeg har et ønske om et rimelig ”low key” og afslappet sommerbryllup. Gerne i et stort drivhus, en gammel lade eller en hyggelig have. Faktisk taler vi også lidt om at holde det i Marrakech, hvor det hele startede. Men hvordan får man lige planlagt det?! Det hele er én stor gåde lige nu og vi leder med lys og lygte efter nogle hyggelige lokaler. Hvis I har nogle gode tips, er I mere end velkomne til at dele dem. Faktisk vil jeg blive mere end lykkelig, hvis I gider. ;)
Photo source: Pinterest
94 comments
Beautiful beautiful table settings
Kisses from http://poshnessary.com ❤
Fortæller du ikke hvordan Christoffer friede ? Jeg har nu fulgt din blog i flere år og jeg er så glad på jeres vejene ! <3
Det kan du tro ♡ Stay tuned. Taaak. :-*
Puh det høres helt vilt svært ut! Jeg drømmer om å gifte meg utendørs, så jeg ville kanskje tatt kontakt med diverse hoteller (gjerne ved søen!) og spurt om det går ann å ha det der. Det er jo også meget praktisk da gestene kan overnatte på hotellet. Jeg ser for meg en stor gressplen med hvite stoler og vielsen ned mot søen. Drømmer meg helt vekk her jeg sitter!
Masse lykke til!
Prøv den gamle Slotslade på Ledreborg – restaurant Herthadalen har styr på catering og servering etc i verdensklasse!!!
Jeg blev selv gift for 2,5 år siden, og vi ønskede også et afslappet sommer bryllup. Vi endte med at vælge at holde det i mine forældres trælade, så det lignede meget det nederst billede. Men det betød også at vi selv skulle stå for at bestille blomster, pynte op, dække bord, leje borde og stole osv. Vi fik maden ude fra, hvor en kok stod og lavede det sidste færdig på stedet i en speciel køkkenvogn vi havde bestilt. Vi havde en rigtig god fest men der var også meget arbejde op til, i forhold til hvis man holdt det sted hvor de står for det hele. Og tingene løber også op, det var kun fordi vi havde alle de gode forbindelse at det gik. Så det skal man have i tankene, når man vælger sted.
Ja selvom det giver lidt pres, så er det med at få booket tidligt da de gode lokaler ryger hurtigt! Skal det være sommerbryllup eller har I overvejet efterårsbryllup? (Der er knap så meget run på og man kan virkelig gøre det smukt og romantisk med efterårsfarver).
Jeg ved godt det måske ikke lige er tip top med århus, men vil alligevel anbefale dig centralværkstedet i Århus C hvor vi selv holdte bryllup d. 1 august 2015. FANTASTISK lokation. DSBs gamle værksted. Tilpas råt, romantisk og casual. Vi fik vildt meget ros og der er plads til alt lige fra 50-900 mennesker, da lokalet kan arrangeres med skillevægge og pynt. Vi pyntede op med grene fra skoven og masser af vilde blomster :) (vi var forresten kun 60 og det virkede ikke for stort) maden er forresten også vanvittig lækker (netop kåret til 5. Bedste spisested i Århus omegn).
God fornøjelse med forberedelserne :)
Hvad med Østergro/Stedsans? :) Ved dog ikke om der er plads til 100…
Væksthuset i Landbohøjskolens have på Frederiksberg er et stort drivhus/cafe, som man sagtens kan leje til festlige lejligheder. Måske det er noget? Men ved ikke lige hvor meget de kan stå for udover lokaler ..
Ja det kan være ret hektisk Blev selv gift i september og holdt det “hjemme” i Jylland. Mest fordi vi (eller faktisk min mor) fik den geniale idé, at vi skulle vies foran en sø under jorden i en gammel kalkmine med levende lys og a Capella sang, men det gav også den fordel, at jeg ikke skulle lede efter et sted i Kbh længere. Men anyways, weekenden inden blev min veninde gift i Kbh og holdt brylluppet i en stor drivhuslignende bygning. Jeg tror det hedder traktørstedet, men er ikke sikker. Og jeg ved heller ikke, hvor mange, der kan være, men det kunne være et bud?
Måske Dansk Vincenter i Hvidovre – de har et stort drivhus – ved ikke hvor mange der er plads til, men har set bryllupsbilleder derfra, og det er virkelig fint. Dog kan der måske blive ret så varmt om sommeren.
Low key ude i en skov – Book Raadvad vandrehjem! Ligger fantastisk, alle gæsterne kan overnatte og spise brunch med Jer næste dag, men vigtigst: I kan holde den vildeste fest i gildesalen for 100 mennesker og danse til den lyse morgen! Det gjorde vi og vores venner har siden lavet en “copy paste”:-)
Hej Louise,
Vi overvejer kraftigt at booke raadvad vandre hjem til vores bryllup, men kan ikke finde ud af hvordan kvaliteten på maden er? Det virker til at der bliver holdt rigtig mange bryllupper der, men utroligt at man ikke kan finde folk nævne stedet på nettet, hverken positiv eller negativ omtale.
Blev I viet samme sted også?
Det bliver noget af en mundfuld at få fløjet 100 gæster ned! Men jeg følger da lige med da jeg selv har en søster som også finder det nærmest umuligt at finde et sted!
ps: Jeg kan godt mærke du skal lave en wedding serial på din blog!
xx // Afza
http://bloodxblack.blogspot.dk
Først tillykke med forlovelsen :-)
Jeg blev gift i foråret sidste år, og kan kun give ret i, at man skal være hurtigt ude.
Vi holdet vores med de alle nærmeste i min far’s have/garage.
Den blevet malet helt hvid, væggene, gulvet, loftet, alt.. , og tema’et var nude og hvid :)
Det blev så fint.. Og var så hyggeligt og afslappet :)
Kunne i måske overveje at finde en fin have, og et lækkert telt? Der findes nogle i marrokansk stil;)
Havde jeg haft mere tid havde jeg gjort det:-)
Glæder mig til at følge med :)
Kh. Miré
Kan ikke lade vær’ med at tænke på Væksthuset (landbrohøjskolen) på Frederiksberg, når jeg læser din beskrivelse :) ved ikke om det (stadig) udlejes :-)
Derudover, hvad med ØsterGRO – jeg bor også hér på Østerbro – har ikke selv været dér, men hørt meget godt om location og stemning fra venner.. (de lejer ‘farmen’ ud)
Et skud fra hoften hehe:) – der kunne jeg godt se muligheder for at indrette Marrakech tagterrasse vibes ;-) + drivhus har de skam også;-)
Krammer
Du kan holde bryllup i et stort “drivhus” i Frederiksberg have http://kglhaveselskab.dk/inspiration/
Synes det ser så romantisk low key ud :)
Restaurant Vestermølle har nogle fantastiske og idylliske lokaler og ikke mindst omgivelser.. Det er godt nok i Skanderborg, men et så dejligt og smukt sted.
Her er deres hjemmeside: http://www.restaurantvestermolle.dk
Kan anbefale Brøndsalen på frederiksberg. Har selv været til bryllup der og det var fantastisk.
Først og fremmest – tillykke med forlovelsen :)
Jeg tænker en mulighed måske kan være i Frederiksberghave?
Der ligger restaurenten Mielke og Hurtigkarl hvilket er super lækkert! De har et tilhørende orangeri hvor vi selv var til bryllup for et par år siden, hvilket var så smukt, romantisk og virkelig lækkert – dog ved jeg ikke hvor mange man kan være. I samme have ligger også Brøndsalen og praradehuset som samarbejder med Restaurenten.
Vi er også selv igang med at planlægge bryllup, men tager det ført i 2017 da vi lige er blevet forældre :) Vi bliver også omkring de 100. Selv overvejer vi Sølyst i Klampenborg, men det er en noget anden stil. Hvis ikke det var fordi vi allerede havde haft familiebryllup i Frederiksberg have var det helt sikkert også en oplagt kandidat :)
Håber I får jeres drømmebryllup.
Story tillykke med at I skal giftes! Her er et par forslag til lokaler:
– Skabelonloftet, Refshaleøen, http://yardcph.com/EVENTS/EVENTS
– Aamanns, Refshaleøen, http://www.aamanns.dk/selskab/selskaber
– Papirhallen, Papirøen, http://www.papirhallen.com/events.html
– kokkeakademiet, fabrikken, Østerbro (ved ikke om de holder events) http://www.kokkeakademiet.dk/location/
Held og lykke med jagten:-)
Hej C
Tillykke med bryllup :-)
Jeg ville bare nævne, at de fleste billeder fra de bryllupper, der vises rundt omkring på nettet er fra USA, og der har de det altså varmere end her. Du kan ikke være sikker på vejret og trust me – du gider ikke for varmt og heller ikke regn, kulde osv. Og alt det kan ske i DK.
Jeg vil anbefale et sted hvor der er udendørsarealer men hvor der er mulighed for at trække indenfor.
Jeg kan ikke hjælpe dig med location (brugte selv netværk), men spørg i dit netværk. Det er altid nogle der er medlemmer af en roklub, håndboldklub olign, hvor i kan leje stedet…
Ellers en restaurant hvor der også er nogle til at rydde op, når i er daffet af til Maldiverne :-)
Mange tak, Camilla.
Det har du helt ret i. Man kan ikke stole på vejret her i Danmark. :) Tak for input.
Hvad med Stedsans / østerGRO? Jeg er sikker på flotte lanterner, drvhus og hygge på toppen af København er et hit :)
PS: er ved at lave copycat på dit lækre WalkIn… De mål du har sat op, hvilken er “bredden” ind i rummet mod sengen? Og hvad str seng har I plads til? Endeligt: kan du muligvis sende / uploade jeres “indkøbsliste” på pax systemet? Det vil være en mega hjælp :)
Hej Janni,
Jeg tror desværre ikke, at Østergro er stort nok. Kunne ellers være hyggeligt. :)
Uh, spændende med walk-in. Jeg tror ikke helt, jeg forstår dit spørgsmål med bredden? Altså hvor dybe skabene er? De er 35 cm. Eller hvor langt de stikker ud i rummet? I så fald er det et hjørneskab + 150 cm “kommode”, som er bygget af to skabe. Jeg har desværre ikke gemt indkøbslisten.
Hej Christina.
Jeg serverede engang til et bryllup i Hvidovre. Det blev hold i et stort drivhus med hyggelige vindrueplanter og andre grønne planter hængende ned fra loftet og over det hele. Og så med en masse levende lys. Blot et lille tip herfra. Det var SÅ hyggeligt! :-)
Jeg tror i øvrigt, at stedet var en form for vinhandel.
Mange hilsner fra Christina
Vores venner holdt bryllup på Lindegården i Lyngby, det var så fint.
Det må jeg lige undersøge lidt nærmere. Tak. :)
Hej,
Hvor langt væk vest for Valby Bakke vil I?
Jeg kender efterhånden mange københavnerpar, der har holdt bryllup på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Man kan leje deres magasinbygninger og blive viet i haven. Det er et fantastisk smukt sted med gode muligheder for en forrygende fest, både indendørs og udendørs.
Lidt længere nordpå er der Gisselfeldt Gods ved Haslev, der også lejer deres gamle magasinbygninger ud til fester.
http://www.rosenfeldt.dk
http://www.gisselfeld-kloster.dk
Tillykke med forlovelsen og god fornøjelse med planlægningen.
KH Karen
Der er et virkelig hyggeligt orangeri, som man kan leje i Bernstorff Parken. Det er i et drivhus, som ligger i rosenhaven.
Hvad med Haveselskabets Haver eller Østergro?
En af mine medstuderende ville gerne holde det i en “gammel lade” (hvilket er ret hipt på Pinterest!), og tog rundt på forskellige gårde og spurgte – hun endte med at betale 3000kr. for en lade med borde og stole, hos et sødt gammelt ægtepar. Jeg kan desværre ikke huske hvor præcist, men man kunne tage ud forskellige steder og spørge :)
Alt held og lykke med bryllup – det er så hyggeligt at følge med i :)
http://sonnerupgaard.dk/
De har en ret fin lade man kan leje og gøre lidt til sit eget :-) Evt. kan man bestille en bus til og fra stedet hvis man synes det ligger lidt langt væk for de gæster der gerne ville drikke sig lidt fulde til festen ;-)
Vh. Josefine
Tak skal du have. Det ser også ret hyggeligt ud og vi har også kigget på det. :)
Tillykke med forlovelsen!! :D Det er virkelig den skønneste følelse! Er selv igang med at planlægge mit bryllup til sommer, sammen med min kæreste. Man bobler rundt på sin egen lille sky ;)
Mit råd er at finde ud af hvor I gerne vil vies henne – og så derudfra tage en lidt logistisk tilgang til hvor festen skal holdes. Skal lokalerne ligge tæt på vielsen, eller evt arrangere noget kørsel sammen ud til fest-stedet osv :) Vi vil gerne giftes i en bestemt kirke og har så kigget på at arrangere noget buskørsel for vores gæster ud til festen da vi har valgt et fest-sted der ligger et stykke uden for byen. Vi fandt kirken, tjekkede deres datoer og gik så igang med at finde det rette sted og at få de to ting til at hænge sammen endte ud i én mulig dato ;)
Og endelig tage ud og snakke med dem der skal stå for festen. For os var kemien virkelig afgørende for valget – hvor vi følte vi var på bølgelængde om typen af fest, mulighed for sammensætning af menu og valg af vin osv :)
Tak for de gode råd. ;) Vil vi klart tage til eftertanke.
Prøv at se på Charlottenlund Fort. Det er en hyggelig restaurant beliggende ud til vandet ved Charlottenlund med en stor solfyldt terrasse. Der er store vinduer, udsigt og masser af natur – og så ligger det lige en spytklat fra Hellerup.
Mange tak for tippet. ;) Vil jeg lige undersøge.
Hej :)
Jeg har hørt om dette sted, der skulle være helt fantastisk !
Et gods hvor man kan leje flere forskellige dele af det, men specielt Laden skulle være det perfekte sted at holde bryllup. Meget romantisk og ligger ned til en sø, hvor der kan tages billeder. Jeg tænker at det kunne blive stedet jeg selv vælger til den tid ;)
http://sonnerupgaard.dk/selskabslokaler/1887laden/
Tusind tak for tippet. Vi har godt hørt om det. Overvejer muligheden. :)
kender i ikke nogen med en kæmpe have, hvor man kan slå et fint telt op? Jeg har været til sådan et bryllup og det var så hyggeligt, romantisk og nede på jorden. Det hele blev lyst op af lanterner, lyskæder og hvad de ellers havde fundet billigt rundt omkring af diverse lyse- og fyrfadsstager deres billeder ligner faktisk ret meget det du har lagt op, sådan i forhold til stemningen
Årh, det lyder hyggeligt. :) Vi overvejer også den mulighed med en have. Udfordringen er bare, at vi skal have et kæmpe telt og stole til 100 mennesker, så det bliver noget af et set-up selv at stable på benene. :)
de fleste der udlejer telte udlejer også borde, stole og service, ofte så kan man også få dem til at sætte og og tage ned, bare man har en tre til fire venner der lige kan give en hånd
Super godt tip. ;) Tak skal du have.
Lige et par skud fra hoften …
Jeg kommer sådan til at tænke på væksthuset på Landbohøjskolen på Frederiksberg – sådan et hyggeligt sted om sommeren :) ved ikke hvor mange der er plads til dog og om de stadig lejer ud.. (Gjorde de engang- gennem Københavns kommune, man kan kontakte.. Ekstra info har KK også rigtig mange andre steder der udlejes)..
Nu bor jeg også selv på Østerbro, og har hørt rigtig meget positivt om ØsterGRO (drivhus-restauranten) på toppen af æbeløgade.. Jeg ved de lejer ‘farmen’ ud:) måske en location der kunne give mulighed for både Marrakech tagterrasse stemning og det dér drivhus ;-)
Krammer og god jagt<3
Nu kan jeg ikke huske, hvornår du sagde, I ville giftes, men jeg kan anbefale Krogerup Højskole, som ligger i Humlebæk. Jeg gik der selv flere år tilbage efterhånden, og eferfølgende arbejede jeg der. Når der ikke er lange kursuser for højskole-unge, kan man i perioden juni-september booke den gamle herregård til forskellige happenings. Jeg var vidne til flere fine bryllupper den sommer, jeg arbejdede der, og der er masser af muligheder. Der er en stor spisesal, to sale, værelser så gæster kan overnatte, gårdhave og en kæmpe park – så man kan altid starte festen ude, hvis vejret tillader det og så rykke ind senere. Omgivelserne er så smukke, og folk lød/så ud til virkelig at have mindeværdige brylluper. Forstanderen på højskolen er verdens sødeste person, så I er helt sikkert i gode hænder, hvis I skulle finde på at overveje det. Held og lykke i hvert fald – og TILLYKKE! :-)
Hej Christina
Stort tillykke med, at I vil giftes. Det er det dejligste :)
Jeg bor i Aarhus, så jeg kan dårligt komme med anbefalinger til en lokal bryllups-location. MEN jeg kan fortælle, at min kæreste i sin tid friede til mig til jul. Dén timing gjorde det også udfordrende at finde en dato den efterfølgende sommer +/-, hvor alle praktikaliteter kunne gå op i en højere enhed. Så vi bestemte os for at holde et efterårsbryllup – det blev d. 27. oktober (2007!).
Det blev det hyggeligste, mest stemningsfulde – men krævede selvfølgelig et sted, hvor vi kunne være indenfor.
Bonus ved efterårsbryllup, just so you know:
– Man er uden for bryllupssæson, så der er mere at vælge imellem, flere kan deltage, og færre er mætte af bryllupsfester. Motivation og stemning er i top!
– Ingen af gæsterne, ej heller en selv, sveder urimeligt i deres festtøj.
– Man forventer dårligt vejr, men kan lige så nemt blive overrasket over smukt, friskt, tørvejr under den sprødeste blå oktoberhimmel.
– Man har en god undskyldning for at tænke lidt pels ind i sit bryllups-outfit. Man skulle jo nødig fryse.
– Hvis man, som vi, rammer den helt rette lørdag, skal uret stilles en time tilbage i løbet af natten, hvilket giver en time ekstra at feste i (ja, tak).
– Man har bagefter de dejligste minder at varme sig ved hvert år, når dagene begynder at blive korte og mørke. Og man lægger mere mærke til, hvor smukt der faktisk også er om efteråret.
– Man kan fejre kobberbryllup om foråret, når man når så langt.
Håber, I finder noget, der passer jer!
Kh. Mette
P.S. Vi holdt reception og middag på Aarhus Teater og efterfølgende “abefest” i den tilstødende Café Hack. Uovertruffent!
Der er bryllupsmesse i Forum København d. 16. og 17 januar, hvis man er til sådan noget… Til lidt inspiration ;)
Jeg nyder virkelig at gå på opdagelse i din blog, og ønsker dig al held og lykke med bryllupsplanlægningen :)
Tjek evt. Paradehuset i Frederiksberg have.
http://kglhaveselskab.dk/lokaler/paradehuset/
Man kan ofte leje efterskoler og højskoler i sommerferien til billige penge. De er tit rigtig flotte, med både udendørs og indendørs områder og også sovepladser til en masse gæster, hvilket jo er en bonus. Fx er Krogerup højskole så fin.
Hej Christina.
Alt efter jeres budget, så er der tre steder, som jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på.
Det er Brøndsalen på Frederiksberg, Il Buco på Islands Brygge og Folkets Madhus på Amager – de står i rækkefølge efter prisniveauet, hvor Folkets Madhus er uden sammenligning det billigste (men efter min mening også det bedste, fordi personalet er virkelig søde :) ). Alle tre steder har plads til 100 eller derover.
Jeg har ikke så meget at sige om Brøndsalen andet end, at det er virkelig hyggeligt i drivhusstilen, men prisen er også derefter.
Il Buco og Folkets Madhus derimod er også rigtig hyggelige, men mere ovre i den rustikke stil. Begge steder har ildsjæle i køkkenet og laver virkelig vidunderlig mad. Folkets Madhus har også en have, som I har mulighed for at være i. Derudover er alle drikkevarer og mad i Folkets Madhus lavet fra bunden og økologisk, hvis I går op i den slags.
Håber, I finder det rigtige sted for jer og får en fantastisk fest.
Brøndsalen:
http://kglhaveselskab.dk/lokaler/brondsalen/
Il Buco:
http://www.ilbuco.dk
Folkets Madhus:
http://www.folketsmadhus.dk/518/fest
Hej Kira.
Brøndsalen har ikke nævnt priser på hjemmesiden, men det lader til, at du ved ca. hvor meget det kostede i 2016? Bare så jeg lige kan få fornemmelsen af pris (den har formodentlig ikke ændret sig så meget). Og ved du om man må tage mad med udefra og om de tager proppenge? På forhånd tak.
Hej.
Jeg skrev til dig igår omkring marrakech har du ikke modtaget den.
Vh vicki
Jeg serverede for nyligt til et bryllup i Bygningskulturens Hus inde i Borgergade. Brudeparret blev gift på Designmuseet. Det var simpelthen det fineste længe og kan klart anbefales! :-)
Måske en mulighed :-) http://kglhaveselskab.dk/lokaler/paradehuset/
Stort tillykke med forlovelsen:)
Vi var til bryllup i Brøndsalen, Frederiksberg. Det er super flot og lyst lokale med smuk udsigt og vi var over 120 gæster. Så behøver I heller ikke skære ned på gæstelisten:)
Jeg var i sommer til bryllup i Væksthuset i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg. Jeg ved ikke helt, hvor mange de har plads til, men det er i hvert fald et drivhus:-)
Haveselskabets have er et rigtig smukt sted.
Brøndsalen ligger midt i haven, og er en flot bygning fra 1885 med store vinduespartier og åben gårdsplads.
http://kglhaveselskab.dk/lokaler/brondsalen/
Hej
Tillykke med jeres forestående bryllup. I skal helt klart kigge på lokalerne og omgivelserne på Restaurant ADDRESS Tuborg Havn – Hellerup – det mest fantastiske sted – der oser af ro og stemning. Kæmpe glaspartier fra gulv til loft med udsigt udover vandet og terrasse rundt om. Kan klart anbefales. Tag derud og kig både om dagen og om aftenen
Tillykke med forlovelsen ! ☺️
Hm hvad med en vingård i Italien? Har hørt at det er noget helt fantastisk og man er “gemt” lidt væk – kun med sine nærmeste.
Man kan sagtens få folk derned – mange bureau’er tilbyder deres hjælp med planlægning ellers er det faktisk vildt nemt at planlægge selv – Når man finder den rigtige gård ☺️
Ellers skal du ikke være nervøs for at planlægge det i Marrakech – det er virkelig ikke så svært og det er alt det værd når man så har planlagt det hele selv ☺️
I frederiksberg have ligger der et stort og meget smukt lokale, hvor min søster holdt hendes bryllup. Det hedder vist Brødsalen :)
Brødsalen i Frederiksberg have er virkelig et fint sted! Min søster holdt sit bryllup der!
Kan anbefale lungholm gods på Lolland. Virkelig flot natur og til at betale. Alle gæster kan overnatte og der er spa/wellness afdeling
Tusind tak for tippet :)
Orangeriet ved Frederiksberg Have!
Hvis du ønsker at holde det i et stort drivhus, kunne det være en mulighed at undersøge PARK13 (danmarks japanske have), som ligger i Aarhus. Held og lykke med det hele!
http://www.park13.dk
Tak for det gode tip ;) Tror min familie i Jylland ville blive henrykte, hvis vi holder det der :P
Hvis I ønsker at holde det i et drivhus, er PARK13 (Danmarks japanske have) måske en mulighed. Det ligger i Aarhus. Held og lykke med det hele! :)
http://www.park13.dk er en mulgihed
Hej,
Stort tillykke med forlovelsen.
Jeg vil helt klart anbefale Hindsgavl Slot i Middelfart. Det er centralt i Danmark og intet mindre end fantastisk.
Jeg har arbejdet der som tjener og har set mange forskellige former for bryllupper gennem tiden. Laden er en stor, ny renoveret, og meget robust sal med fantastiske muligheder til et stort bryllup som jeres. Helt klart et fantastisk sted med en flot have ned til vandet.
Håber du får en fortryllende dag!
Rosendahl uden for hornbæk eller sauntehus i hornbæk.
Hej Christina,
Jeg havde faktisk skrevet en besked til dig med flere forslag til lokationer på indlægget med forlovelsen. Men så vidt jeg kan se er det ikke blevet udgivet.
Nå men i hvert fald er mine tips her:
Jeg tænker at Olsen+3 på Islands brygge kunne være noget for jer – det er ret rustikt og med en fin gård. Jeg er vild med stemning med gamle stole og langborde. Jeg er dog i tvivl om der er plads til 100
Ellers er der haveselskabets lokaler i Frederiksberg Have – Brøndsalen og Paradehuset – begge virkelig smukke lokaler.
Vi skal selv holde vores fest på Charlottenlund Fort men jeg ved at de meget hurtigt bliver booket – men det kan jo være at I er heldige at der er et hul – det var vi ikke og besluttede at vente et år for at få det sted.
Jeg kan anbefale Brøndsalen på Frederiksberg.
Har været der til et bryllup for 2 år siden og det var så smukt.
Kære Christina,
Jeg faldt tilfældigt ind på din blog, da Acie havde linket, så jeg kender ikke din stil. Men i min egen søgen efter steder at holde en bryllupsfest, faldt jeg over nogle, der havde holdt det hos Dansk Vincenter. De har et stort drivhus med udsigt over vinmarkerne, måske det kunne være noget for jer? Og stort tillykke med forlovelsen.
Kære Christina,
Stort tillykke med forlovelsen.
Hvad med at prøve at se på Dansk Vinselskab? De har et stort drivhus med en flot udsigt over vinmarkerne i Avedøre. Ellers kunne en mulighed også være Det Kongelige Haveselskab i Frederiksberg Have. Jeg håber, at det kan bruges.
Odd fellow palæet skulle være stort og meget smukt!
Tak for tip. :) Må undersøges.
Haveselskabets have er et helt fantastisk sted.
Brøndsalen er en flot bygning fra 1885 med store store vinduer og åben gårdsplads.
http://kglhaveselskab.dk/lokaler/brondsalen/
Hej Christina,
Hvis I er så betaget af det marrokanske tema, hvorfor så ikke bare lave sådan en fest i Danmark med det som tema? Det bliver også billigere end at flyve 100 mennesker til Marrakech :-)
Ps din blog er så fin og altid meget inspirerende. Keep working !!
Bedste hilsner
Hej Elina,
Vi har godt overvejet muligheden. :) Vi ville dog ikke betale for, at de 100 mennesker skulle flyves til Marrakech. Det ville være gaven, hvis de kom.
Tak for de søde ord.
Stort tillykke med forlovelsen :) Hvad med et sted som tre kroner fort? http://www.trekronerfort.dk/ Har hørt fra andre at det skulle være perfekt til afslappede selskaber :)
Brøndsalen eller Paradehuset i Frederiksberg Have kunne måske være noget.
Stakladen på Aggersvold Gods eller laden på Sonnerupgård Gods er andre muligheder.
I københavn: Skabelonloftet, Brøndsalen, Pakhus 11, Bunker 10 m. telt på, værsthuset v. Landbrug Højskolen (café væsthuset), Orangeriet i Kng. Have, Den Frie Udstillingsbygning, Designmuseum Danmark, Flakfortet (her kan man også overnatte, dog i ret primitive værelser), Halmlageret på Carlsberg, Klampenborg Galopbane, Langelinje Pavillionen, Litteraturhaus i Møllegade (gammel Kirke), MS America, Restaurent VIva (båd v. Islands Brygge), Spisehuset 5C i Kødbyen, The Set i Vermundsgade, &tradition showroom på Papirøen.
Udenfor København: Den Gamle Station i Vedbæk, Fænø gods, Kragerup GOds, Lerchenborg Slot, Ledreborg Slot, Frilandsmuseets restaurent, Sofienholm, Sønderup GOds, og Filmbyen i HVidovre (ZEntropa).
Det var en hurtig brainstorm ;-)
Hvis det skal være i Marokko er det her drømmestedet
http://www.kasbahbabourika.com
:-)
Åh, tak for tip. Ser SKØNT ud. <3 :-D
Jeg har til det mest fantastiske bryllup i Skagen, som blev afholdt på Ruths Hotel.
Det var virkelig, virkelig hyggeligt og stemningsfyldt!
Vi kigger også ligeså stille på lokaler, men ja det er pokkers svært både at få kirke og lokaler til at passe sammen.
Vores prioritet med lokaler er at der skal være plads til 100 (ligesom jer, hvorfor skære ned på en god fest?) men derfor skal vi også kunne få maden fra et andet sted for at priserne ikke går amok. I indre by har vi kig på FKUMs lokaler og uden for byen kig på Trudsholms Gods.
Stort set alle haver i København kan desuden lejes, altså de offentlige :)
moltkes palæ er godtnok kun indenfor men der er plads til omkring 150 i den store sal mener jeg.
ellers er der også olsen+3 på bryggen som har et mere industrielt look men stadig med en fin udendørs terasse
langelinje pavillionen?
måske bliver en af de gamle pakhuse på christianshavn udlejet
hvis ikke i har kontaktet dem så prøv KW3 (krausevej3) som har lokaler i huset og den fedeste have
Jeg ved ikke om det er stort nok men både Landbohøjskolen og haveselskabets have på Frederiksberg har “drivhuse” man kan leje til fest. Begge steder meget smukke.
Har været til fest begge steder og det kan anbefales. Er ret sikker på ad ingen af stederne kræver/tilbyder mad.
Held og lykke med jeres bryllup. Det bliver helt sikkert smukt.
Tusind tak, Jette. Jeg tror desværre, at de bliver for små begge to.
Hej Christina :)
Først og fremmest tillykke! Håber I får en fantastisk bryllup og får den bedste tid sammen :)
Det er måske lidt flabet af mig sådan at dele en anden blog i dit kommentarfelt, men der er faktisk en anden blogger i blogosfæren http://www.acie.dk , hun skal også giftes i år (tror jeg det var) og har allerede delt op til flere bryllupsindlæg med forskellige ting, man skal overveje og have styr på. Ved ik om det kan hjælpe dig, men hun lader i hvert fald til at have styr på flere ting, og nu tænker jeg jo – naivt måske – at I bloggerdamer alle kender hinanden på den ene eller anden led og har en eller anden form for kontakt, så hvis det er, så kunne du jo tjekke hende ud og se om der sku være noget go inspo der :)
Håber at det hjalp lidt og at jeg ik er alt for fræk. Og ellers al mulig held og lykke og go fornøjelse med brylluppet ^^
– Anna-Sophie
Hej Anna-Sophie,
Hvor er du sød. :) Mange tak.
Jeg kender faktisk Acie privat, så har allerede fået nogle tips og tricks. Ellers mange tak.
Hej Christina,
Min veninde fandt sit bryllup venues igennem rentspace.dk. De har en del smukke venues og er ret sikker på at de hjalp min veninde gratis med det hele :-)
We agree with you that it not easy to find a perfect venue for your wedding. Did you think about renting an estate for your wedding?
We at our website bryllupslokaler.dk give you a list of wedding venues. It is a good service where you can find wedding venues that match your needs. Hope you can find something for yourself.
Vi er enige med dig om, at det ikke er nemt at finde et perfekt sted for dit bryllup. Tænkte du på at leje en ejendom til dit bryllup?
Vi på vores hjemmeside bryllupslokaler.dk giver dig en liste over bryllupssteder. Det er en god service, hvor du kan finde bryllupssteder, der passer til dine behov. Håber du kan finde noget for dig selv.
Hi all!
Maybe of interest to some of you… we run a small eco camp on Langeland (www.tikicamp.com), were featured in the Politiken this year and are hosting beautiful farm weddings from spring next year. .
Feel free to contact us for your personal proposal :)
Looking forward to talking to you!
Cheers, Nicki and Tirza