Fredagsfrisure: dobbelt fletning
For et års tid siden kørte jeg en føljeton, som jeg kaldte “Fredagsfrisure”. Konceptet var, at der hver fredag udkom et indlæg med inspiration til en nem og hurtig frisure. Idéen udsprang fra, at jeg gerne selv ville blive bedre til at gøre lidt mere ud af mit hår til hverdag. Hvis man blot gør sig en smule umage og tænker lidt kreativt, tager det nemlig ikke mere end 5-10 minutter at lave en fin opsætning. Jeg har nu valgt at tage konceptet op igen, da mange af jer har efterspurgt det. ;) Jeg håber, I synes om idéen og I må endelig sige til, hvis I har nogle bestemte frisurer i tankerne, som I gerne vil have en guide til.
Denne fredag har jeg valgt at lave en frisure, som efter min mening både kan bruges til hverdag og fest. Den kan både laves i langt og i skulderlangt hår – i så fald kan man blot samle de to fletninger på midten og nærmest opnå samme udtryk. Til at starte med, laver jeg lidt krøller i håret med et glattejern. Derefter fletter jeg to tynde fletninger i hver side af hovedet og afslutter med et par gennemsigtige hårelastikker. Dernæst sætter jeg dem fast på hovedet én efter én med et par hårnåle. Læg dem gerne ovenover hinanden, hvis du har langt hår, så de tilsammen syner lidt tykkere. Jeg håber, I kan bruge det til inspiration. <3 Glædelig fredag, allesammen.
6 comments
SÅ fin en frisure i dag:-)
Tusind tak <3
Sådan en fin frisure, og hvor kan man se på dit billede fra siden, at du buler ud på maven <3
Glæder mig til at se dig (og lillepigen) i morgen <3
Tak søde. <3 Hihi ja, den er begyndt at bule. :)
Glæder mig også meget til at se dig.
Kram
Hej Christina.
Super sød frisure, og meget klædeligt til dig.
Har du nogle nemme frisure, du kan vise, som tager ganske kort tid og som er brugbart til en lang page (lidt ligesom ovenstående frisure). Jeg kan godt lide naturlige looks og foretrækker helst at sætte håret uden brug af for mange produkter og varmeapparater. Så hvis du kan vise nogle frisure, der måske også kan laves uden brug af for mange redskaber og stads, så ville det være herligt!
Hej Cecilie,
God idé til en frisure! Det vil jeg have i mente. ;)