vaeghaengt-sengebordsengebordsenge-bordbedside-table

Da jeg tidligere i dag postede et billede på Instagram, hvor man kunne se et af vores sengeborde, var I flere der spurgte, hvor de var fra. Næsten hver eneste gang, jeg viser billeder af dem, er der nogen der spørger til dem. Den faste læser vil vide, at vi mere eller mindre har lavet dem selv. :) Jeg har nemlig udgivet indlægget før, men nu hvor I er så mange, der har vist interesse, tillader jeg mig at vise det igen.

Vi har selv customized dem ud fra nogle finérkasser købt hos butikskæden Trævarefabrikernes Udsalg. Jeg har tidligere vist jer, hvordan vi bar os ad – I kan læse indlægget HER, som også indeholder før og efter billeder. De var træfarvede til at starte med, hvilket jeg ikke syntes, passede så godt ind i vores soveværelse, så jeg malede dem grå og lagde en marmorplade på toppen fra H. Skjalm P., som lige præcis passede i størrelsen. Rimelig heldigt. :)

Èt af de spørgsmål som jeg oftest modtager i forbindelse med sengebordene er, hvordan vi har hængt dem på væggen. Jeg har prøvet at vise det på det ene billede ovenfor. Christoffer lavede en smart løsning med to stykker træplade, som blev skåret i smig (skåret skråt), hvorefter det ene stykke blev sat fast bagpå sengebordet og det andet på væggen. Fordi de er skåret skråt, går de i hak og hænger indeni hinanden. Det fungerer ret godt, men der er garanteret flere måder at gøre det på. :) Jeg håber, I kan bruge det til inspiration.