Is til morgenmad
Jeg har som sagt længe været træt af at spise det samme til morgenmad dag ud og dag ind, så den seneste uges tid har jeg gjort mig lidt mere umage end normalt. Helt ærligt så kræver det ikke ret meget mere end mine sædvanlige havregryn med müsli og frugt – bare at ændre vaner en smule. I morges lavede jeg denne “bowl”, som mest af alt mindede om en isdessert. Så simpelt og så godt. Man blender bare 4 frosne bananer med en pose frossen mango, lidt vand (så det kan dreje rundt i blenderen) og en smule havredrik eller anden type mælk – det passer nogenlunde til to portioner. Hvis man vil have flere proteiner og “fylde”, kan man med fordel tilføje butterbeans i blenderen. Det smager fuldstændig som is. Yummy! :) På toppen tilføjede jeg bare, hvad vi lige havde – blåbær, honningristet müsli, peanut butter og hakkede mandler. Det kan varmt anbefales – også som isdessert med frisk frugt og chokoladestykker.
4 comments
Ser monster-lækkert ud😋😊, har også lige set en anden lækker morgenmad, granolabar… https://mariavestergaard.dk/granola-bar-med-frossen-skyr/
God dag til alle, her i det dejlige forårsvejr😜🌼
Det kan varmt anbefales ihvertfald. :)
Uh, tak for tippet – hvor ser det lækkert ud. Det må prøves en dag. God dag til dig også. :-*
Omg Ser lækkert ud! <3 Jeg er også et smothie/is menneske, og er helt besat. Det betød dog også ( ja for at det ikke skulle være løgn) min blender gik i stykker for 4 dage siden :( Leder nu efter en ny, og ville spørge om den du har der (på billedet) kan anbefales, og hvad den hedder. Skal da lige prøve din lækre opskrift, når jeg finder en ny blender!
Jeg kan desværre ikke anbefale vores blender til smoothies – vi leder selv efter en ny. :)