Jul sammen for første gang
Billederne er fra Acies bryllup i sommers <3
Forleden fik jeg et spørgsmål fra en læser. Det lød således: “Hvordan kan det være, at du og Christoffer først holder jul sammen i år, når I har været kærester i 11 år?“. Generelt tror jeg, det er meget forskelligt, hvornår man vælger at holde jul sammen. For os drejede det sig mest om, at ingen af os ville give os, haha… At opgive sin egen familie for at holde jul sammen med svigerfamilien, det er svært. Selvom jeg holder enormt meget af min svigerfamilie, er julen bare noget ganske særligt og det er svært at give slip på sin egen familie og traditioner. Christoffer havde det på samme måde, så det var bare nemmest, at vælge at holde det hver for sig. Især fordi mine forældre er skilt, så jeg forudså, at det ville blive lidt af et puslespil. Dog har vi altid mødtes senere på aftenen, når familien var gået hjem.
På et eller andet tidspunkt, skulle vi dog træffe beslutningen om at holde det sammen, for det var da ærlig talt også lidt fjollet at sidde til hver sin juleaften og savne hinanden. Nu hvor vi er blevet gift i sommers, var det meget naturligt, at rive lidt op i traditionerne og holde det sammen. Det er jo en form for nyt kapitel, når vi nu er Hr. og Fru. :) I år skal vi være sammen med min far, mine storesøster, storebror + påhæng, nevøer og niece og mine søskendes mor. Det var et rimelig oplagt valg at holde det med min side i år, da mine søskende kun holder jul med min far hvert andet år. Det har dog ikke været helt nemt, at få løst puslespillet med både at se min far, mor og begge sider af Christoffers familie i løbet af julen. Vi har været ret uenige om, hvordan det skal være fremover, men nu har vi endelig fundet en løsning og det er altså virkelig en rar fornemmelse. Jeg ærger mig bare over, at vi ikke har gjort det noget før. :) Det kunne være sjovt at høre, hvornår I begyndte at holde jul med jeres bedre halvdel? Eller hvornår I overvejer at gøre det og hvilke tanker I har gjort jer? :)
P.S. Husk forresten at kigge forbi Mette Marie der i dag har åbnet næstsidste låge i vores julekalender.
48 comments
Vi begyndte at holde det sammen, lige så snart vi flyttede sammen. For os virkede det lidt underligt at være fælles om så mange ting, men så lige netop være adskilt juleaften
Jeg har været sammen med min kæreste i fire år, men har faktisk slet ikke overvejet, at vi skulle holde jul sammen, før der kommer børn ind i billedet :)
Tror vi har haft det meget på samme måde. Holdt dog forrige år jul med min kæreste for første gang da mine forældre begge skulle arbejde juleaften. Men det er svært, sidste år holdte vi det hver for sig og igen i år, næste år skal vi træffe en beslutning for der kommer et lille nyt familiemedlem og så må vi jo finde ud af det, synes dog allerede det falder mere naturligt nu når man lige kommer ud over kanten. Rigtig glædelig jul til dig og dine kære
Jeg skal også holde jul med min kæreste for første gang i år, hos hans mor. Vi har været sammen i over 6 år, men har egentlig altid haft det fint med at holde hver for sig. Indtil sidste år. Da kunne vi begge mærke, at næste år skulle det være. Jeg har kun min mor, mens han holder skiftevis ved hans mor og far. Derfor lod jeg også ham bestemme hvor det skulle være, da jeg kunne mærke, at udsigten til ikke at holde jul hos hans mor de næste mange år gjorde ondt på ham. Så ja, jeg har sgu været en meget god kæreste, hvis jeg selv skal sige det :) men det bliver meget mærkeligt, men også spændende, ikke at holde jul derhjemme i år. :)
Hej Christina
Hvordan har I planer om at få det til at gå op fremover? Jeg er skilsmissebarn og mine søskende er også kun hjemme hvert 2. år, mens min kærestes forældre er sammen. Synes simpelthen det er så svært 😬
Hej Christina
vi holdet allerede jul sammen året efter vi blev kærester, da det føltes så naturligt at skulle holde sammen. Jeg kan slet ikke forestille mig en jul uden ham så jeg ville hellere undvære min familie det første år for så at være sammen med ham 😊 Og nu skiftes vi bare hvert år.
Vi har haft det helt på samme måde hjemme ved os 😀
Min mand og jeg har været sammen i 15 år (mødte hinanden i 10. klasse ) og har været gift i 5 år. Først da, holdte vi jul sammen for første gang. Men Uhh det var svært – for hvor skulle vi være først? Hvem skulle ‘give sig’ først?
Det gjorde vi i 2-3 år hvor vi gik på skift. Men så blev min far meget dårlig så jeg kunne slet ikke holde jul uden dem (min tur til at holde med sviger). Og min mands morfar er også en efterhånden ældre herre, så tanken om at det måske kunne være den sidste jul…
Man må ikke tænke sådan, men det er alligevel svært..
Det blev vist lidt langt.. :) men kort sagt – jeg kan sagtens følge dig/jer. Der sker noget når man ikke længere ‘kun’ er kærester. Men man nu er sin egen lille familie (børn eller ej) :)
Hvor er I skønne sammen:-)
Nyd julen sammen.
Tina
Jeg har været sammen med min mand i snart 8 år og vi blev gift i efteråret i år, men vi har aldrig holdt jul sammen og gør det heller ikke i år. Vi har begge ret små familier og det betød at enten skulle mine forældre sidde alene med min søster eller også skulle hans forældre sidde alene med hans bror. Nu må vi se hvornår vi kommer til at holde jul sammen :)
Vi har kørt samme stil hos os, vi har været kærester i 11 år og igen i år holder vi hver for sig. Næste år kommer der en lille bebs til verden og derfor holder vil vi fremadrettet holde sammen. Det har altid været aftalen at når vi fik børn så ville vi holde sammen, indtil da har vi begge haft lyst til at holde med vores familie!
Vi fik børn før vi blev gift….og der begyndte vi at holde jul sammen.
Der havde vi kendt hinanden i 5 år.
Glædelig jul🎄
Min kæreste og jeg holdte første jul sammen, da vi havde været sammen i et halvt år. Vi boede sammen og tilbragte alt tiden med hinanden, så derfor faldt det os naturligt ind at vi selvfølgelig skulle holde jul sammen. I morgen tilbringer vi vores tredje jul sammen
Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år, vi skal også holde jul sammen for første gang i år :-)
Mig og min mand begyndte det år vi blev forlovet, som er 4 år siden. Det giver sig selv nu når vi har en lille pige, men vi havde det ligesom jer før bi blev forlovet :) min mand gik også fra samme jul at skulle skiftes mellem forældrene til kun at holde med sin mor, så der lå det naturligt at skifte mellem min og hans familie.
God jul :)
Jeg er sammen med min kæreste på 6. år og vi har det på præcis samme måde. Ingen af os vil ofte vores jul med familien – og oven i det er mine forældre skilt. Og jeg kan faktisk ikke se hvordan det skal løses for jeg ville aldrig opgive min jul med min mor også lade hende sidde alene, og ej heller med min far, for når jeg holder jul med ham kommer der familie fra hele verden der sjældent er i DK og det er enormt vigtigt for mig. Nå, jeg vrøvler. Lige nu er det dog ikke er stort problem, vi ser jo hinanden alle andre dage på året, men engang skal en af os vel give os. Hvordan løste I det helt præcist? God jul.
Hej Christina!
Min kæreste og jeg står selv i samme situation, hvor min kærestes forældre er skilt. Vi synes også det er utroligt svært at “give” os, så jeg vil meget gerne høre hvordan i har fået det til at gå op?
Glædelig jul :-)
Jeg holdt jul med min kæreste, for første gang sidste år. Vi havde været sammen i 10 år der :) Vi har nu et barn og derfor holder vi selvfølgelig jul sammen. Mem ellers var det den samme historie, vi ville ikke ‘give os’ 😂 Og når man ser hinanden hver dag stort set 365 dage om året, så har det egentlig også været ok, ikke lige at være sammen den aften. ☺️ Men jeg har også ofte mødt folk der synes at det være meget mærkeligt
Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år, og jeg holder også med mine egne forældre og søskende.
Jeg har lovet ham at tage med på jeres skiferie næste år, som altid er over julen, men det lovede jeg vist også sidste år ;) så nu må vi se om det 10. År bliver årét. Vi er dog kun 24. :)
Eftersom min kæreste og jeg har været sammen i 9 år, er det helt sikkert også noget vi har haft oppe og vende et par gange eller tre ;-) Vi har før i tiden også gjort som jer, hvor vi bare mødtes senere på aftenen, men da min kæreste i år er taget på skiferie med sine forældre og søskende, kan det af gode grunde ikke lade sig gøre lige i år ;-)
Jeg overvejede selv kraftigt at tage med, men pga. bachelor-skrivning kunne jeg ikke sige ‘ja’ da det blev planlagt (den er heldigvis skrevet færdig nu, så jeg kan holde jul samt nytår med god samvittighed :-D )
Dog er det noget der også snart kommer tæt på for os, især fordi vi skal giftes næste år, på vores 10 års dag. Dog tror jeg stadig ikke vi holder jul sammen næste år, og vi har faktisk snakket om at det først bliver aktuelt det år vi får første barn. Det er i hvert fald vores plan lige pt., men det kan jo sagtens nå at ændre sig ;-)
God jul til dig og din familie, og mange tak for en yderst inspirerende blog! Der er helt sikkert et par ting eller fem fra jeres bryllup jeg lader mig inspirere af, til mit eget bryllup :-D
Min kæreste og jeg holder først jul sammen i år, selvom det er den sjette jul, vi er kærester. Ingen af os så nogen grund til at ændre på egne familietraditioner før der var en god grund til det, og det var så i år, hvor vi er blevet forældre.
Vi går så all in på juleprojektet og skal være værter for stor familiejul, og for pokker da, hvor jeg glæder mig!
Vi gjorde det først, da vi fik barn (er ikke gift) af samme grund som jer. Der kommer jo masser af jule sammen, så vi så ingen grund til at “forlade” vores familier.
Glæd dig! Det mest fantastiske er at holde jul med den man elsker allermest. Og det er faktisk slet ikke så slemt.. Jeg ville faktisk ikke kunne vælge, hvilken jul der er bedst – den med min familie eller med hans. Men måske er det fordi, at jeg hvert andet år for lov at opleve min svigerfamilie danse akavet diskodans rundt om plastik-juletræet i 2 minutter, åbne julesokker i grim pyjamas og sidde udenfor i jacuzzi og kigge på stjerner halvdelen af natten. Men selv hvis det bare er mors brune kartofler, som er skiftet ud med svigermors brune kartofler, så synes jeg det er aller mest fantastiske er at få indblik i hvordan årets bedste dag i min mands liv er. Den glæde som jeg ser i ham og hans familie, det er den bedste gave jeg får hvert 2. år.
Da min kæreste er muslim og ikke holder jul med sin egen familie, så har jeg altid ham og min side af familien! Win win ☺️
I år er 5. jul sammen og han elsker det heldigvis!
Min kæreste og jeg begyndte først at holde jul sammen da vi fik en datter for 3 år siden, vi har været sammen i 10 år. Jeg ville ikke give slip på min familiejul og hygge og min kæreste gad faktisk ikke at holde jul, så det var fint ikke at sidde med en kedelig fyr til jul. Det har dog heldigvis ændret sig efter vi fik vores datter, i år skal vi så holde jul hos hans familie (selvom jeg først synes det er rigtig jul dagen efter når vi skal hen til min familie, har bedt dem om at gemme noget and til mig hihi)
Ih hvor fint – håber I får en skøn jul sammen. :)
Jeg har holdt jul med min kæreste, siden vi flyttede sammen for syv år siden. Mine forældre er også skilt, men hans er sammen. Ingen af os har haft så travlt med at holde fast i egne traditioner. Mine traditioner, som jeg satte pris på, var fra da mine forældre stadig var sammen, derefter har julen mest været en skuffelse hvert år, synes jeg, så det er dejligt at holde sammen. :)
I år holder vi jul alene her i Los Angeles – vi besøgte vores familie i august og en tur tilbage til Danmark her i december var ikke logen i budgettet. :) men vi prøver at holde en rigtig dansk jul med and og det hele.
God jul! :*
Jeg skal holde jul med min kæreste og hans familie for første gang i år. Efter 3 år som kærester. Selvom vi også har mødtes om aftenen som du skrev. Vi er begge skilsmissebørn, så for søren det er noget af et puslespil. Noget jeg faktisk selv bloggede om forleden – men nu er det altså gået op. Og jeg glæder mig!
Glædelig jul til dig og dine!
Det bliver dejligt for jer at holde jul sammen. Jeg har været sammen med min mand i 15 år, hvoraf vi har været gift i to. Vi holdt først jul sammen, da vi fik vores første barn for to er halvt år siden. Der var heller ingen af os, der var klar til at “opgive” vores familie 😊
Efter 1 jul uden hinanden, besluttede vi allerede sidste år at holde jul sammen. Dels fordi min kærestes barndomshjem skulle sælges og det dermed blev hans sidste “rigtige” jul derhjemme hvor forældrene endnu ikke var skilt mv. I år slipper han tilgengæld for skilsmisse og at vælge side, da han holder med min familie. Næste år rejser vi til Philippinerne, så det må være noget med hver 3. år i fremtiden. Jeg kan slet ikke forstille mig IKKE at holde jul sammen, også selvom vi kun har været kærester i 3 år (vi er 21 og 22 år). Rigtig glædelig jul, og tak for dejlig blog! <3
Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år og har endnu ikke holdt jul sammen. Han er fra Sjælland og jeg er fra Jylland, så der skal virkelig planlægges, når vi skal begynde at holde jul sammen, så ingen i vores familier bliver snydt. Vi har snakket om at holde jul sammen, når vi får børn, men jeg kan mærke, at vi måske skal gøre det noget før, hvis han er med på den, da jeg bare så gerne vil se ham åbne gaverne fra mig, mine forældre osv.
Jeg kender alt for godt det der med ikke at ville give sig. Jeg var sammen med min eks kæreste i 7 år og vi holdt aldrig jul sammen. Der var bare ingen af os der ville holde uden vores familier.
Min nuværende kæreste har jeg været sammen med i snart 2 år, og vi holder jul sammen i år. Mest af alt fordi jeg var lidt modig og tilbød at holde jul med hans familie, fordi jeg ved, at han skal holde jul sammen med min familie i Australien næste år. Det er nok bare meget forskelligt hvornår det sker, og pludselig føles det rigtig :)
Rigtig god jul til dig, Christoffer og familien :)
Årh, du er ikke alene Christina ;)
Min mand og jeg var sammen i 10 år, inden vi begyndte at holde jul sammen. Ingen af os ville heller ikke give sig og jeg har det virkelig svært ved at skulle holde jul væk fra min egen familie. Men nu går den ikke længere, da vi blev gift sidste år ;) og nu gir det nemlig mere mening at starte et nyt kapitel sammen og holde jul sammen. Vi holdte jul hos min familie sidste år og det var dejligt at være sammen denne aften. Jeg må dog indrømme, at jeg gruer lidt for, når jeg skal holde jul hos svigerfamilien – nye traditioner, anderledes mad, følelsen af at være påhæng og ikke en del af den “rigtige/fundament” familie. Mon ikke det nok skal blive jul alligevel ;-)
Glædelig jul
Vi begyndte at holde jul sammen den anden jul vi var sammen, vi synes nemlig begge det var underligt ikke at holde den sammen.
Lidt sjovt du lige tager det emne op nu. Jeg skal nemlig holde jul med min kæreste for første gang i år, efter vi har været sammen i 9 år!!! Nu holder vi så jul sammen fordi vi har fået en lille søn sammen, så gav det sig selv, at vi skal være sammen som familie.
Vi har haft samme problematik som jer, for min kærestes forældre er skilt, og jeg kunne derfor heller ikke overskue hvordan det puslespil skulle gå op. Specielt fordi jeg ikke kan overskue, hvis ikke jeg som minimum holder med min egen familie hvert andet år – lidt barnlig er man vel ;-)
I år holder vi hos min kærestes far, men ved endnu ikke hvad der skal ske de kommende år. Heldigvis går min kæreste ikke så højt op i det med hvor han holder jul, så han er ret fleksibel :-)
Er meget spændt på at høre, om der mon er andre, der har erfaringer med at “dele” julen, når der er skilsmisser i familien.
Vi begyndte at holde jul sammen sidste år, men det var måske ikke overvejet længere end at vi var blevet inviteret til Thailand af min mor og stedfar over julen og det kunne min kæreste jo ikke sige nej til :) i år holder vi jul sammen i Danmark for første gang og det bliver hjemme ved min mands familie (vi blev også gift i sommers), men det er måske mere fordi jeg føler jeg skylder en, haha. Elsker min svigerfamilie, men julen er noget særligt med sin egen familie <3
Men glædelig jul til dig Christina, tak for en rigtig god blog, følger troligt med :)
Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år, og jeg har aldrig holdt jul med min svigerfamilie. Vi har snakket om at så snart der kommer børn, er det noget vi begiver os ud i. Jeg kan slet ikke forestille mig at holde jul uden min egen familie, og det er på trods af, at jeg elsker min svigerfamilie. Dog har min kæreste det ikke helt på samme måde, så han har givet sig nogle gange, og holdt jul med min familie 2 gange. Denne gang holder han det også med min familie – og vi har endda også hans mor og lillebror med <3
Vi holdt allerede jul det første år sammen (det havde vi været sammen i ca 9 mdr). Og det første år holdt vi jul hos mine forældre, for jeg var ikke klar til at holde jul væk fra dem). Og hver andet år har vi holdt hos mine forældre og det andet år ved os selv (først i år han igen har kontakt til hans forældre). Så næste år hos hans forældre.
Men vi kunne slet ikke undvære hinanden til jul, så derfor vi altid har holdt sammen.
Glædelig jul alle sammen :-) Min kæreste og jeg har været sammen i et år nu – vi holder jul hver for sig i år, men vil fra næste år gerne være sammen til jul. Det bliver henholdsvis mine forældre og hos hans familie (bror/søster). Hvordan det helt kommer til at foregå, beslutter vi næste jul :-) Kh, Maiken
Her har vi været sammen i 9 år og holdt jul sammen de 8. Det var kun første år, hvor vi var blevet kærester et par måneder forinden, vi ikke holdt jul sammen. Han er jo den der betyder allermest for mig, nu sammen med mine børn. Hvordan man holder jul er bare traditioner, mens dem man holder med er det der giver lykke.
Jeg har været sammen med min kæreste i 4 måneder og skulle egentlig have holdt jul sammen, ved mine forældre i år – men da han har en dreng på 3,5 og det endte ud i han skulle have ham julen over blev det til hver for sig. Det samme med skilsmisse og det store puslespil gælder for hans familie, – dog holder vi jul sammen næste år og glæder mig allerede. :-)
Vi begynder at holde jul sammen for første gange iår. Vores historie er præcis ligesom jeres. Vi har været kærester i 10 år og blev gift her i sommers og mente derfor det var på tide at holde jul sammen. Men det er bare så svært ikke at skulle være sammen med sin egen familie og de traditioner man har der.
Min kæreste og jeg har været sammen siden februar, og har valgt at holde det sammen, fordi vi bor sammen. Så i år holder jeg jul med min skønne svigerfamilie :-)
Det er den 7. jul mig og min kæreste holder hver for sig. Til trods for vi har boet sammen i tre og skal giftes til næste år. Selv om det ændre sig til hr og fru i det nye år kommer det ikke til at ændre noget :) til næste år holder vi også hver for sig. Der er ikke en af os der har lyst at ændre på det endnu :)
Vi begyndte at holde jul sammen, dengang vi flyttede sammen. På det tidspunkt var vi 20 år begge 2 og havde været kærester i 3 år.
For os var det helt forkert IKKE at holde jul sammen dér. Vi havde boet sammen i 8 måneder og var jo vores egen lille familie os to. Vi lavede alt andet sammen, så hvorfor skilles netop den aften?
I aften holder vi jul sammen for 3. gang ☺️ Det er 2. gang jeg er ved mine svigerforældre. Næste år er det ved mine forældre igen.
Tror ikke jeg havde været så “modig” omkring det, hvis en af os havde været en del af en skilsmissefamilie i frygt for puslespillet der skulle gå op.
Inden mine forældre begyndte at holde jul for hele familien hjemme ved os, gjorde de det faktisk sådan, at vi mødtes ved den halvdel af familien, vi ikke skulle holde selve julen ved, ved 13-tiden, og efterfølgende tog vi videre, så vi var ved den anden halvdel og holdte jul. De var selvfølgelig heldige at begge boede så tæt på hinanden, for det er jo ikke altid tilfældet. Men for mig som lille var det rigtig hyggelige både at se farmor og farfar, og mormor og morfar, og jeg går ud fra, at det også har været rigtig dejligt for mine forældre, at også være sammen deres forældre i løbet af dagen. :)
Vi har for første gang i år holdt jul sammen. Vi har været kærester i 3 år snart. Sidste år havde vi lyst, men kunne ikke lige få kabalen til at gå op. I år skulle mine forældre så ud og rejse, så gav det sig selv. Og det var faktisk rigtig hyggeligt at holde med svigerfamilien. :-)
Kære Christina
Men hvordan mon jeres julemønster ender med at være? Hvordan løser I gåden?
Frederik og jeg blev også gift i sommer, men vi holdt i år jul hver for sig, da vi ikke kunne finde en løsning med skilsmissefamilie på den ene side og svigerfamilie på den anden – tre potentielle muligheder for juleaften hos mennesker vi begge holder meget af, men hvem skuffer man?
Bh Camilla
Jeg mødte min mand nytårsaften, så den efterfølgende jul havde vi kendt hinanden et år. Vi var i færd med at flytte sammen men besluttede dog at holde jul hver for sig. Vi savnede dog hinanden så meget (og sad i hver sin ende af landet!) at vi med det samme besluttede at det var første og sidste gang vi ikke var sammen i julen. Siden da har vi skiftedes mellem hans og min familie. Vi blev også gift i sommers (ugen efter jer :-) ) så det var også første år som hr og fru her. Yderligere er jeg gravid så vi glæder os nok næsten mere til næste jul hvor vi har vores egen lille tumling med <3
Vi begyndte at holde jul sammen sidste år, fordi vi lige havde fået den første lille guldklump! :) julen og familiehyggen betyder rigtig meget i begge vores familier, så vi var fra start af enige om, først at holde jul sammen når vi selv startede vores egen familie :)