I fredags var jeg forbi butikken, Berg, på Østerbrogade, hvor denne fine gule sag hang i vinduet. Jeg havde et gavekort dertil fra en kjole, jeg byttede forrige jul og denne måtte straks med hjem i stedet for. Den er af mærket Anine Bing, hvis I er nysgerrige. :) Så fin og sommerlig og så har den en virkelig smuk dyb ryg.
Lørdagens frokost – højtbelagte rugbrødsmadder med plantepålæg, italiensk salat (jeg har altid haft en svaghed for det, haha), avocado, kartofler og ristede løg. Haps!
Lørdag aften var jeg inviteret til 30-års fødselsdag hos Cathrine. Hun havde dækket fint op på deres tagterrasse og det var bare sådan en hyggelig aften med en masse søde damer.
Jeg indviede den nye gule kjole med et glas matchende lemonade, haha… :)
De her damer. ♡ Min søde og super seje agent, Christina, og den dejlige fødselar, Cathrine.
Den smukkeste solopgang søndag morgen. Der er da én god ting ved at skulle tisse flere gange om natten, haha…
Søndag formiddag kom min mor spontant forbi med kanelsnurrer. Jeg havde lige bagt boller, så vi pakkede en bakke og lavede picnic i stuen. :)
Da min mor var gået hjem, gik vi en tur i Fælledparken. Selvom jeg føler, at jeg vralter lidt efterhånden, forsøgte jeg ihærdigt at gå i et raskt tempo, så lillebror måske skulle få lyst til at komme ud, haha…
De her to. ♥ Synes Lily ligner den sødeste lille Paddington med den hat dér. :)
Jeg fik også lagt nyt sengetøj på lillebrors dyne. Jeg synes, det er så sødt til både piger og drenge dette Liberty stof. Jeg har købt det gennem RebeccaP, som jeg faldt over på Instagram, hvis I er nysgerrige… :) Uroen er i øvrigt fra Konges Sløjd.
Gravid uge 40+0
Så ramte vi terminsdagen – uge 40+0 og stadig ingen baby. Jeg havde ellers på fornemmelsen, at han ville komme før tid… Måske fordi jeg fødte Lily i uge 39+5, havde jeg heller ikke forventet overhovedet at ramme terminsdatoen denne gang. Der kan man bare se… Jeg kan mærke, at jeg begynder at blive lidt utålmodig og længes virkelig efter at møde ham. Kom nu ud, lille skat. ♥
Jeg spurgte forleden min jordemoder om, hvad der egentlig sætter fødslen igang – om det er kroppen selv eller barnet… Hun fortalte, at man har en antagelse om, at det faktisk er barnet, ligesom det åbenbart også er hos får. Dets hormoner fortæller kroppen, at det er klar til at komme ud. En af lægerne på Rigshospitalet er ved at lave en studie omkring det, fortalte hun, for måske at underbygge deres teori. Det er vildt spændende, synes jeg. :) Så lille ven derinde i babybulen – er du ikke snart klar?
Godmorgen allesammen. Christoffer havde fri i onsdags, så vi udnyttede muligheden for en hyggelig familiedag, inden tre bliver til fire og vi nok går lidt ind i en babybobbel. :) Vi filmede samtidig en VLOG i løbet af dagen, så følg med når vi tager på picnic i den hyggeligste lille oase midt i København, hør hvad Lily mener, at lillebror skal hedde samt se et glimt af babybulen. Det bliver jo nok den allersidste video, inden vi udvider familien med et ekstra lille medlem. <3 Jeg håber, I kan lide den. Det vil gøre mig glad, hvis I har lyst til at abonnere på min Youtube kanal HER. Hav en rigtig skøn weekend.