Godmorgen, kære piger. Forrige søndag blev jeg som sagt overrasket med baby shower af mine veninder og familie. Jeg troede, at vi skulle til brunch hos min søster, hendes mand, vores niece og nevø, men der stod i stedet 20 piger og råbte “SURPRISE”, da jeg åbnede døren… Haha! Se med i videoen, hvad dagen bød på og ikke mindst hvad vi fik af gaver til vores lille dreng. Jeg føler mig så heldig og taknemmelig over, at de holdt dette for mig. :) Det var simpelthen sådan en hyggelig dag.
Jeg lavede disse fine påskeæg sidste år med tørrede blomster. Mange af jer har gjort kunsten efter derhjemme (tak fordi I tagger mig på Instagram – det er så hyggeligt) og da I er kommet mange nye læsere til siden da, tillader jeg mig at dele guiden igen. Sidste år fandt jeg nemlig på en smart metode til at tørre blomster i mikroovnen på bare tre minutter. I denne video kan I se, hvordan vi gjorde, samt hvordan vi satte dem fast på æggene. Det er meget nemt. Bare et lille tip – hvis I har lyst til at være kreative i påsken. :)
Godmorgen allesammen. Jeg faldt over en bryllupsprofil på Instagram forleden og kom til at tænke på, hvor hyggeligt det er at læse og se billeder fra andres bryllupper. Derefter slog det mig, om nogen af jer derude, kunne have lyst til at dele lidt fra jeres egne bryllupper her på bloggen? I er så mange seje og inspirerende kvinder derude bag skærmene og jeg er sikker på, at I har en masse spændende at dele ud af. Det kunne være så fedt at læse om alt fra de helt budgetvenlige bryllupper til slotsbryllupperne, DIY projekter, se jeres fine kjoler, hår og makeup eller noget helt femte. Hvordan I hver især har gjort det, hvad I har fokuseret på – billeder fra den store dag. Hvis I skulle have lyst, så send mig endelig en mail på christinadueholmbryllup@gmail.com og så tager vi den derfra. :)