…Den sødeste lille dame jeg kender med rugbrødshaps i den ene hånd og ny jakke fra Zara. Er den ikke nuttet? :)
Vi startede lørdagen ud med at tage ud og se vores venners nye fine hus. Vi havde medbragt blomster, croissanter og kardemommesnurrer. :) Efterfølgende tog jeg til reunion med min folkeskoleklasse. Flere af dem har jeg været veninder med siden børnehaveklassen, og er det stadig, men de af os, der ikke havde ses i mage år, faldt også i hak med det samme. Sådan er det nok ofte, med dem man er vokset op med. Man kender ligesom hinandens personligheder og værdier inderst inde, selvom man ikke har ses i mange år. :) Simpelthen så hyggeligt at se dem igen.
Søndag formiddag tog Christoffer og Lily på biblioteket, læste bøger og legede, mens jeg fik klaret en masse arbejde… De sendte mig dette billede, så jeg ikke følte mig helt udenfor hjemme foran computeren. :)
Søndag eftermiddag blev tilbragt med gåtur i Dyrehaven med mine to. Jeg glæder mig til, at det bliver en anelse varmere – så skal vi holde skovtur derude, har vi besluttet. :)
Afslappet søndagskluns…
Det var virkelig ikke særlig fotogen aftensmad, vi lavede i går, men det smagte noget bedre, end det så ud, haha… Kartoffelmos med en sovs af flåede tomater, løg, hvidløg, brune svampe, gulerod, broccoli, havrefløde, chili, timian, oregano og et drys frisk persille, haps! Nemt og lækkert.
Godmorgen, kære piger. Forrige søndag blev jeg som sagt overrasket med baby shower af mine veninder og familie. Jeg troede, at vi skulle til brunch hos min søster, hendes mand, vores niece og nevø, men der stod i stedet 20 piger og råbte “SURPRISE”, da jeg åbnede døren… Haha! Se med i videoen, hvad dagen bød på og ikke mindst hvad vi fik af gaver til vores lille dreng. Jeg føler mig så heldig og taknemmelig over, at de holdt dette for mig. :) Det var simpelthen sådan en hyggelig dag.
Jeg lavede disse fine påskeæg sidste år med tørrede blomster. Mange af jer har gjort kunsten efter derhjemme (tak fordi I tagger mig på Instagram – det er så hyggeligt) og da I er kommet mange nye læsere til siden da, tillader jeg mig at dele guiden igen. Sidste år fandt jeg nemlig på en smart metode til at tørre blomster i mikroovnen på bare tre minutter. I denne video kan I se, hvordan vi gjorde, samt hvordan vi satte dem fast på æggene. Det er meget nemt. Bare et lille tip – hvis I har lyst til at være kreative i påsken. :)