Da jeg i går fortalte, at vi rejser til Spanien på lørdag, modtog jeg en række kommentarer og beskeder på bloggen og Instagram omkring klimaforandringer og CO2-udledning som: “Hvad bilder du dig ind at rejse” og “Du har et ansvar som den store influencer, du nu engang er, at være et godt forbillede og derfor ikke flyve” og “Man kan altså sagtens tage toget til Spanien”… Det er ikke første gang, jeg modtager kommentarer som disse, så lad mig sætte nogle ord på mine tanker omkring CO2-aftryk og klima. Det er vigtigt for mig at klargøre, at dette indlæg ikke er en undskyldning for mine og vores valg i forhold til rejser, for vi har skam taget stilling til, hvad vi finder rigtigt og forkert i denne sammenhæng, men på baggrund af de kommentarer, der er dumpet ind, vil jeg gerne give min forklaring på vores livsstil og syn på klima.

En ny klimarapport har vist, at 2018 var det varmeste år i Europa nogensinde (kilde). Det skræmmer mig enormt meget, hvad der sker med klimaet i øjeblikket. Ikke mindst fordi verdensbefolkningen stiger med 228.000 mennesker om dagen altså omkring 83 millioner om året (kilde). Det kræver naturligvis en betydelig mængde nye ressourcer og derved mere CO2-udledning. Derfor er det i højere og højere grad en problematik, som vi er nødt til at tage ansvar for og forholde os til. Først og fremmest vil jeg dog gerne slå fast – vi har ALLE et ansvar. Vi kan alle gøre noget. Influencer eller ej.

Hvad gør jeg selv for at mindske mit CO2-aftryk?
Det er ikke noget, jeg har talt så meget om tidligere på bloggen, men ikke desto mindre et emne der i højere og højere grad optager Christoffer og mig herhjemme – specielt efter vi er blevet forældre, hvor tingene er blevet sat lidt i perspektiv i forhold til fremtidige generationer. Lad os komme til sagen…

Plantebaseret kost: Som den flittige læser allerede ved, begyndte vi at spise hovedsagligt plantebaseret og vegetarisk for halvandet år siden. Vi kørte det som et forsøg i oktober 2017 efter at have set en række dokumentarfilm omkring klima, helbred og dyrevelfærd. Skræmmende og tankevækkende. Det er en livsstil, vi har valgt at holde fast i siden da efter at have prøvet det af og dykket dybere ned i emnet. Vi laver derfor vegetarisk eller vegansk mad herhjemme og jeg vil skyde på, at 95% af det er plantebaseret – resten vegetarisk. Vi har endnu ikke formået at skære helt ned på ost, chokolade og den slags, hvorfor jeg ikke kan sige 100%. Når vi er gæster hos venner og familie, spiser vi dog, hvad der bliver serveret og når vi er på café/restaurant, kan vi i ny og næ godt finde på at vælge retter med fisk/kød, hvis det vegetariske udvalg består af noget så kedeligt som en skål salatblade med brødcroutoner.

Vores madvaner har en kæmpe betydning for miljøet og det er også en af grundene til, at vi har taget det valg at holde fast i den plantebaserede kost. Som eksempel pendler en gennemsnitlig dansker 11.800 km om året til og fra arbejde i bil. Det udleder omkring 1500 kg CO2 i miljøet. Til sammenligning sparer man næsten 1300 kg CO2 per individ, hvis man ikke spiser kød i et år. Altså kan man næsten fjerne en bil fra vejen på et år ved alene at droppe kødet (kilde). Det er noget, der virkelig kunne rykke på tingene, hvis vi alle var villige til enten at droppe kødet eller ihvertfald skære ned på det.

Alting tæller: Man kan gøre mange små ting i hverdagen for miljøet – ikke kun for at sænke sit CO2-aftryk, men også for at skåne miljøet generelt. CO2 er blevet lidt et “buzzword”, men at vælge økologi er f.eks. ikke altid det bedste for CO2-udledningen, men er derimod bedre for miljøet på den lange bane i forhold til grundvand, sundhed, osv. Det virker måske også ret ligegyldigt i det store billede, f.eks. at huske at slukke lyset efter sig, når man forlader et rum, men alting tæller på klimakontoen. Specielt hvis vi allesammen tænker over det og løfter i flok. Vi har for mange år siden skiftet alle vore pærer til sparepærer, sorterer vores affald, har sagt “nej tak” til reklamer i årevis, forsøger altid at huske vores egne indkøbsnet, når vi går ud og handler, har købt 99% økologiske madvarer, siden vi flyttede hjemmefra, lægger madplan så vi undgår madspild, køber komposterbare fryseposer og karklude, sælger brugte ting videre på loppemarkeder eller online, køber det meste af Lilys (og meget af mit eget) tøj second hand på loppemarkeder, Trendsales og Reshopper, har købt genanvendelige øko rondeller til at fjerne makeup, skruer ned for radiatorerne hver nat og når vi er på ferie. Derudover cykler vi stort set altid rundt i byen frem for at tage bus, tog, metro eller bil og desuden var det også en afgørende faktor, da vi skulle købe bil for to år siden, at den kørte langt på literen. Det er bare nogle eksempler på de ting, vi gør i hverdagen, med miljøet i tankerne.

Flyrejser: Så jo, vi tænker på klimaet. Og selvfølgelig overvejer vi, når vi rejser. Som jeg skrev i indlægget i går, er vores valg også faldet på Marbella frem for Sri Lanka eller Marutitius denne gang blandt andet for at tage hensyn til klimaet. En flyrejse på 3,5 timer er alt andet lige bedre end 16. Vi kan godt blive enige om, at det ville være allerbedst overhovedet ikke at flyve, men vi er ikke nået til det punkt, hvor flyrejser er noget, vi har lyst til at skære helt og aldeles fra. Og vi kommer ikke til at bruge over to døgn på at tage toget til Spanien med et 1,5-årig barn, som en læser ellers foreslog, at vi da bare kunne gøre. Det har vi kort sagt ikke lyst til. Man kan også komme mange dejlige steder hen i Danmark, Sverige og Norge med tog og bil og det gør vi også – vi vil dog stadig gerne opleve mere af verden. Det er vores prioritet, vores valg. Til gengæld har vi skåret gevaldigt ned på flyrejser sammenlignet med for bare fem år siden, hvor jeg snildt kunne tælle 10 rejser på et år, men overvejer vores rejser og destinationer mere nøje nu. Når vi tager længere væk, bliver vi der også længere. Færre, men længere rejser. Vi er nødt til at tænke over det allesammen og gøre noget ved det – for det er en stor klimasynder at flyve.

På nogen områder synes jeg faktisk, at det har været en øjenåbner at rejse i forhold til at se klimapåvirkningerne ude i verden og tage dem alvorligt i sin hverdag hjemme i Danmark. At svømme ind i plastikpose efter plastikpose på bountystrande i Thailand, opleve enorme mængder skrald på Bali eller se de halvdøde, farveløse koraller på bunden af havet på Philippinerne – det har åbnet mine øjne. Det har fået mig til at skære gevaldigt ned på flyrejser og tænke endnu mere over, hvad jeg kan gøre i hverdagen for at reducere min klimabelastning. For nylig er vi begyndt at bidrage til organisationen, “Climate Care“, når vi skal ud og flyve og har netop betalt (overpris) for os alle fire til Marbella og gjorde det også for os alle tre til Dubai for at kompensere for vores CO2-udledning. Jeg ved godt, at det ikke fjerner den CO2, vi har udledt ved at flyve, men til gengæld bliver afgiften brugt på at investere i ny og vedvarende energi og på energibesparende projekter i bl.a. Indien, Bangladesh og Madagascar. Det er nu engang bedre end ingenting.

Jeg synes, det er super ærgerligt, at modtage sure opstød fra læsere, der tydeligvis ikke ved, hvordan vi lever vores liv, hvilke overvejelser vi har gjort os omkring klimaet og bare antager, at vi ikke skænker det en tanke. Jeg håber derfor, at dette indlæg har givet et indblik i vores tanker og valg. Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at komme med sådanne udtalelser, hvis ikke man har sin sti 100% ren og selv har sat ind på alle klimaparametre – altså er stoppet med at flyve, stoppet med at spise kød, stoppet med at købe nyt tøj og lever bæredygtigt på alle tænkelige måder… Og hvem gør det? Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Vi kan faktisk gøre ret meget, hvis vi alle tænker over det. På den anden side ser jeg det faktisk som en positiv udvikling, at så mange mennesker fra nærmest den ene dag til den anden, kommer op i det røde felt, når man nævner ordet “flyrejse”. Det er fantastisk, at der er kommet så meget fokus på emnet, for det er der i den grad brug for og her mener jeg ikke kun flyrejser, men alt der påvirker miljøet i den negative retning – flyvning er langt fra det eneste. I stedet for løftede pegefingre ville jeg derfor ønske, at vi i stedet kunne bruge energien på at inspirere hinanden til, hvad vi hver især kan gøre for miljøet. Hvad gør I for at mindske jeres CO2-aftryk? Del endelig – det kunne være dejligt med lidt ny inspiration. :)