24. dec: Vind en middag på Restaurant Trio

trio-drinks

VI fik et par cocktails inden middagen – så lækre og forfriskende. :)

forlovet

På denne aften var det præcis tre år siden, vi blev forlovede i Marrakech og det syntes vi, var en god anledning til at tage ud og spise. :)

trio-dinner

Den første ret ud af fire – en form for miniburger med kongekrabbe, syrlige løg og karse. Haps!

black-dresstrio-restaurant

Anden ret var en puré på grillet hjertesalat, vendt med agurk, æble, glaskål – toppet med fennikel og en sauce på grillede grøntsager og timian.

restaurant-trio

Hovedretten bestod af bagt torsk med jordskokkechips og muslinge sauce med caviar. Mmm…

restaurant-trio-middag

Til dessert delte vi to forskellige – den ene med kærnemælksis, syltede brombær og noget chokoladeknas. Den anden var en lakridsmarengs med citronsorbet og vaniljeparfait. Jeg bliver helt lækkersulten, når jeg ser billederne igen, haha…

restaurant-trio-axel-towers

Glædelig 24. december, allesammen. Forleden var Christoffer og jeg inviteret ud og spise på Restaurant Trio. Da vi selv kunne vælge datoen, besluttede vi os for d. 13. december, da det netop var tre år siden, at Christoffer faldt på knæ i Marrakech. Tænk, at der allerede er gået tre år – der er sket så mange dejlige ting de sidste tre år, hvor Lily selvfølgelig topper listen. ♥

Restaurant Trio ligger øverst oppe i Axel Towers med udsigt over hele byen. Det er virkelig et smukt syn. Ikke mindst når man skal på toilettet, hvor væggen ud mod gaden er én stor rude, haha… – Det er noget af en sjov oplevelse, men jeg tvivler på, at nogen kan se ens hvide popo nede fra gaden. :)

Det var anden gang, vi besøgte restauranten og begge gange har vi bestilt “pescetar menu”. Billederne taler vist for sig selv – det var simpelthen så lækkert og velsmagende, servicen var i top og stemningen super hyggelig. Jeg kan varmt anbefale jer, at aflægge stedet et besøg, hvis I endnu har det til gode.

GIVEAWAY: Som afrunding på Confettis julekalender, har jeg fået mulighed for at give én af jer anledning til lignende oplevelse på Restaurant Trio. Jeg udlodder nemlig en middag for to med hele baduljen – vinmenu, champagne, cocktails og kaffe. Konkurrencen foregår på Instagram HER, hvor I også kan læse de simple regler for deltagelse.

View Post
Share

Vlog: mor & datter hygge

Glædelig 23. december, allesammen. Tænk engang at det er juleaften i morgen. Jeg synes virkelig, at tiden er fløjet afsted. Måske fordi jeg har brugt det meste af december på at komme til bunds i en masse arbejde og hængepartier, for at kunne starte 2019 roligt ud. Vi har ikke engang fået pyntet op eller tændt kalenderlys herhjemme – det må vi gemme til næste år, haha… Der har dog været tid til lidt familiehygge ind imellem alt arbejdet – blandt andet forleden, hvor jeg havde arrangeret en mor/datter dag med frokost, pedicure, familiehygge og meget mere.

Det blev der en vlog ud af, hvor vi også får en lille snak om selvtillid, skønhed og nogle produkter vi har testet fra  Eau Thermale Avène, som I faktisk har chancen for selv at vinde inkl. et gavekort for to til Perch’s Thesalon – I kan deltage på Avènes Facebookside HER. Hav en dejlig eftermiddag, allesammen.

View Post
Share

20. dec: En gave med betydning

julegaverunicef-verdensforaelder

Som jeg har fortalt tidligere, skal vi holde jul hos min far i år. Vi bliver 16 mennesker hvoraf 6 af dem er børn. Så I kan nok forestille jer, hvor fyldt der bliver under vores juletræ, haha… Børn får ikke bare mange, men også store julegaver og gaver 10 voksne imellem fylder også en hel del – selvom de fleste af os har aftalt ikke at give gaver i år. Hele december er fyldt med gaver – lige fra kalendergaver, adventsgaver, julegaver til pakkelegsgaver og ikke mindst mandelgaver. Jeg mener, de fleste af os har det jo ret dejligt her i Danmark og har nok ikke rigtig brug for alle de ting, selvom det er dejligt. :) Bare det at finde på ønsker i et passende prisleje, kan være svært.

Hvis I kunne overveje at forære jer selv eller jeres familie en gave, der virkelig giver mening, så læs lige med videre… Dagens kalenderlåge er nemlig ikke bare til os selv, men til nogen hvor den gør en kæmpe forskel. Unicef tilbyder, at man kan blive Verdensforælder, hvor man med et valgfrit månedligt beløb kan støtte de Syriske børn, der ingenting har lige HER. For bare 95 kr. om måneden kan man f.eks. give 15.800 liter rent drikkevand, for 190 kr. kan man give 76 pakker nøddemos, som kan redde livet for mange børn og for 395 kr. kan man hjælpe 15 af verdens mest udsatte børn i skole med en skoletaske, kladdehæfte og blyant. Man kan også indtaste et valgfrit beløb – alt gør jo virkelig en forskel. Jeg har selv netop tilmeldt os, som en form for julegave til os selv. :) Jeg synes ikke, det er så meget at undvære i forhold til, hvor meget det kan give dernede.

I øvrigt holder krigsfotograf Jan Grarup et foredrag i januar, da han selv er Verdensforælder og rejst til mange af verdens brændpunkter – han vil fortælle om sine oplevelser samt vise billeder derfra. For at få to billetter til eventet, skal man melde sig som Verdensforælder for 95 kr. om måneden – I kan læse mere om det HER. Det lyder ret spændende og relevant. Bare et lille tip, hvis I kunne overveje at blive Verdensforælder – så er det da klart værd at tage med. :) Kan I have en dejlig dag.

View Post
Share