Regnvejrsmiddag i autocamper

skovtur

Tusind tak for jeres positive respons på mit nyeste taskedesign for Markberg. Det betyder utrolig meget, at I har taget jer tid til at skrive en kommentar og jeres respons og feedback varmer mere end I kan forestille jer. Mange, mange tak.

Her til aften havde min svoger og svigerinde inviteret til middag i deres autocamper. Midt i en skov i øsende regnvejr formåede de at skabe den hyggeligste aften. De havde slået markisen ud og sat levende lys uden for camperen. Indenfor havde de tændt lyskæder og sad og ristede pinjekerner på et lille blus, da vi kom. De to er verdensmestre i at gøre tingene hyggelige. Det var også dem, der inviterede os på bådtur ala Kærlighed ved Første Hik, hvis nogen af jer husker det. Så vi sad indendøre og hyggede, spiste pastasalat og majskolber, mens regnen slog ned på ruderne. Jeg fik helt lyst til, at anskaffe os sådan en autocamper. :) Jeg håber også, jeres lørdag har været skøn.

P.S. Det er vist ret åbenlyst, at Lily elsker majs, hva’? Haha… Hun krammede majskolben ind til sig og ville ikke af med den igen. Søde, lille menneske. ♡

View Post
Share

Lad mig præsentere – LILY BAG

taske-til-arbejdsbrug

Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag. Nu kan jeg endelig løfte sløret for den taske, jeg har arbejdet på så længe. Lad mig præsentere jer for LILY BAG. En pusletaske og arbejds/skole taske i én, som mange af jer rigtigt gættede forleden. :) Find den HER i ruskind og HER i læder.

Dagen efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var jeg til et event med Markberg. Mette fra Markberg, som er den ene ejer af firmaet, prikkede til mig og spurgte, om vi mon snart skulle lave en pusletaske… “Ehm, tja… Jo.. Måske på et tidspunkt“, fik jeg vist fremstammet, haha! Jeg var ikke helt sikker på, at jeg faktisk var gravid, fordi testen havde vist en meget utydelig streg og på det tidspunkt, havde jeg ikke engang fortalt det til Christoffer. Men jeg havde naturligvis ikke tænkt på andet hele dagen. :)

markberg-taske

Et par måneder senere sendte jeg Mette en mail: “Du må have en sjette sans. Lad os lave den pusletaske. Jeg er gravid…” :) – Og så gik designprocessen ellers igang. Jeg var totalt på udebane. Hvor stor skulle den være? Hvor mange rum skulle den have? Hvad skulle den kunne? Jeg tegnede og tegnede, forhørte mig hos venner og familie med børn, spurgte min mødregruppe og skrev sågar ud i terminsgrupper på Facebook. “Den skal være praktisk, men samtidig må den ikke ligne en pusletaske” sagde de fleste… Og tilføjede: “Faderen skal også kunne bære den, uden at føle sig for feminin“. Javel… Jeg tegnede videre. :) Og videre og videre…

indvendig-pusletaske

Da Lily kom til verden, og jeg selv tog en prototype i brug, kunne jeg hurtigt fornemme, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Hvilke behov der opstod. Meget blev rettet til og redesignet indtil jeg var tilfreds. Jeg ville designe en taske, som man både havde lyst til at gå med som pusletaske og når man ikke længere skulle bruge den funktion længere. En taske med masser af rum, men uden elastikker, som i de klassiske pusletasker… Det synes jeg ikke, er så klædeligt, så i stedet kan stropperne til siderummene justeres i længde med et par knapper, afhængig af hvor mange bleer osv., man har med.

makrberg-pusletaskelaeder-pusletaskebaby-bag

Jeg har designet bærestroppen, så den nemt og hurtigt kan knappes på en barnevogn. For det ikke skal være løgn, har jeg været oppe og teste på mindst 20 barnevogne foran svømmehallen, mens alle babyerne var til svømning, haha… Det føltes lidt skummelt at liste rundt og teste på fremmede barnevogne, men det var en vigtigt detalje, at den skulle kunne passe alle mulige størrelser vogne.

smart-pusletaskepusletaske-til-baby

Der kan være enormt meget i den, selvom den ikke syner særlig stor. Størrelsen var vigtig for mig, da jeg synes, mange pusletasker er ALT for store og klodsede.

taske-med-initialer

Jeg havde et ønske om at kunne personliggøre taskerne, så jeg fik overtalt Markberg til, at man kan få indgraveret enten sit barns navn, jeres fælles efternavn, initialer eller noget helt fjerde, når man bestiller en taske online hos dem. Der står selvfølgelig ikke LILY på dem alle. ;) Er det ikke fint?

smuk-pusletaske

Den kommer i klassisk sort læder – en virkelig lækker og blød kvalitet. Og en sej og rå ruskindsmodel. Begge klassiske og passer til nærmest alt, hvis jeg må være så fri. :) Vi har selv brugt dem begge virkelig meget gennem det sidste års tid og de er stadig lige så pæne, som til at starte med.

barnevogn

Den er designet med en bred åbning og afstivet læder, så man også kan komme ned i den med bare én hånd. Både når den står på jorden og hænger på vognen. En feature som jeg selv har været rigtig glad for, da Lily ofte sidder på min anden arm, når jeg skal have tingene op. :)

designsamarbejdemarkberg-taske-christina-dueholm

Derudover kan den altså også bruges som arbejdstaske eller skoletaske. For egentlig er det bare en fin og praktisk taske med masser af rum. I kan finde den online i ruskind HER og i læder HER. Jeg er så spændt på (og en smule nervøs over) at høre, hvad I synes om den? :)

pusle-taske-baby

View Post
Share

Flower power

blonde-hairmaxidressmor-og-datterfloral-dressbaby-et-aarmin-pigebag

Reklame link: Kjole/H&M HER

Godaften allesammen. Christoffer kom hjem fra New York i dag og det er simpelthen så dejligt at have ham hjemme igen. Både fordi jeg selvfølgelig havde savnet ham og fordi vi nu er to til at tage os af Lily – indsæt selv smiley med sveddråbe for panden, haha… Det har været mega hyggeligt at være alene med hende. Vi har tøsehygget og jeg har nydt at have hende for mig selv. Samtidig er hun både i et tigerspring, har undværet sin far i mange dage og er lige startet vuggestue. Det har godt kunne mærkes. Hun er f.eks. svær at få til at sove i øjeblikket. Nogen tricks til at putte en 1-årig? :) Haha… Det kan tage mere end halvanden time i øjeblikket og jeg synes, vi har prøvet alt muligt.

Billederne her tog vi i går aftes, da vi var oppe og besøge min søde mor. Kjolen fandt jeg i H&M forleden – så fin og feminin. Jeg havde tilsat et chunky læderbælte og flade sandaler for at tone outfittet lidt ned og gøre det mere hverdagsagtigt. Den er udsolgt online, men findes i en anden fin farve, som jeg har linket til ovenfor. Kan I have en dejlig aften.

View Post
Share