Vores morgener

familie

Christoffer er som sagt startet på arbejde igen efter otte måneder på barsel, er jeg igen alene med Lily. Det har været otte dejlige måneder sammen som familie og jeg har samtidig kunne passe mit arbejde ved siden af. Jeg elsker også den tid, jeg har med hende alene nu, men hånden på hjertet er det lidt svært at få “barsel” og karriere til at gå op i en højere enhed af og til, når jeg gerne vil være 100% til stede over for Lily. Heldigvis træder både mormor og farmor ofte til og er sammen med hende i nogle timer, så jeg kan få lavet indlæg, komme til bunds i min indbakke eller tage til møder.

boller

Christoffer har næsten en times transport både til og fra arbejde og er oftest hjemme mellem kl. 17 og 18. Det er derfor ikke mange timer, han når at se Lily, inden hun skal i seng. Sådan er det jo for mange mennesker, men det er altså hårde løjer, synes jeg.

Vi forsøger derfor at have nogle hyggelige og rolige morgener sammen, så han også får lidt tid med hende. Vi spiser morgenmad, kommer i tøjet og bliver klar til dagen. Det er ikke hver dag, vi spiser nybagte boller, haha… Det kommer lidt an på overskuddet, men af og til ser vores morgenbord altså således ud. Lily får nærmest altid havregrød. :)

avene-produkteravene

Jeg går ofte i bad om aftenen, så min morgenrutine er temmelig hurtig og enkel. Jeg kan som regel nøjes med at fjerne de make-up rester under øjnene, som ikke er forsvundet i badet, rense ansigt og bruge creme. På det seneste har jeg testet nogle nye produkter fra Eau Thermale Avène. Flere af deres produkter har jeg brugt on/off gennem årene. Deres “Thermal Spring Water” har f.eks. været fast inventar i min håndtaske gennem mange år, mens andre produkter har været nyopdagelser. De har netop lanceret en øjencreme og make-up fjerner, som jeg har testet i løbet af de seneste uger.

avene-beauty

Refreshing Eye Contour Care” hedder øjencremen. Jeg synes, at det kan være temmelig svært at finde en god øjencreme, da mange er for tunge eller tykke i konsistensen, så de næsten får øjnene til at se mere trætte ud. Jeg kan dog varmt anbefale denne, da den er meget let i konsistensen,  dejlig kølende og trænger hurtigt ind.

Intense Eye Make-up Remover” er navnet på make-up fjerneren. Den er udviklet til sensitive øjne, er meget mild og svier ikke i øjnene. Man kunne derfor tro, at den ikke fungerede til tung make-up, men den er faktisk super effektiv og kan endda fjerne vandfast make-up.

Deres “Hydrance Serum” har jeg også testet på det seneste. Den er virkelig god til at give ekstra fugt og glød til huden. Generelt synes jeg, at Eau Thermale Avène laver nogle rigtig lækre produkter og i øjeblikket kører de faktisk en konkurrence, hvor man kan vinde hele “Hydrance” serien. Den har en værdi af 850 kr og I kan deltage HER. Bare et lille tip. :)

Sammen med Emily og Cathrine skød jeg forleden en video i samarbejde med Avène, som også handler om hverdagsrutiner. Vi taler om, hvad der fungerer for vores hud hver især og om hvilke produkter fra serien, vi foretrækker at bruge. I kan se den nedenfor. Ellers vil jeg bare ønske jer en herlig fredag.

View Post
Share

VLOG: Lily 1 år – fest, minder & fødsel

Godmorgen allesammen. ♡ Jeg har fået klippet en ny video sammen, som jeg har glædet mig til at dele med jer. En vlog fra Lilys fødselsdag, hendes fest i drivhuset og ikke mindst et tilbageblik på året der gik, minder og de sødeste øjeblikke. Samtidig filmede jeg også en smule, da jeg var gået i fødsel for et år siden og det er også kommet med i filmen. :) Jeg håber, I synes om den. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig søndag. Vi vil smutte til picnic i Fælledparken med et vennepar og deres søde datter.

View Post
Share

Filmaften

cmore

Få 2 måneders gratis abonnement hos C More HER & deltag i en konkurrence om 6 måneders abonnement og en lækker gourmetkurv længere nede i indlægget

Vores baggård er virkelig lille, men til gengæld super hyggelig. Den er fuld af grønne planter, blomster i krukker og et par små kroge med borde, bænke og gasvarmere til de kølige sommeraftener. Vi sætter os ofte derned og spiser aftensmad og nogen gange sidder jeg også dernede og arbejder, mens Lily sover i vognen. Jeg er nok lidt en hønemor og jeg vænner mig aldrig til at lade hende sove alene i gården. ;)

lanternercmore-streaming

Forleden da vi ikke gad at lave mad, bestilte vi pizzaer, lavede popcorn og satte os derned for at se film med tæpper og puder, mens Lily sov i sin klapvogn. Jeg elsker spontante date-aftener og det var bare mega hyggeligt… Indtil det begyndte at regne, LIGE som vi havde sat os til rette. Våd pizza og splattede popcorn er bare ikke særlig spændende, haha… Så vi bar det hele op i lejligheden og lavede picnic i stuen i stedet. :) De seneste uger har jeg haft mulighed for at teste C More, som er en streamingtjeneste med alverdens film og serier, hvilket også var det vi brugte, da vi havde date-night forleden.

cmore-serier

Derudover har jeg benyttet C More, når jeg har haft brug for lidt mig-tid. :) De har nemlig rigtig mange gode tøseserier. Senest har jeg set “Sweetbitter” – en serie om en ung kvinde, der flytter til New York, får job på en restaurant og bliver draget af nattelivet. Den minder mig lidt om “Sex & the City”. Man får nemlig fornemmelsen af selv at bo i byen og følger hendes liv på godt og ondt fyldt med både drama og kærlighed. Jeg har stadig et par episoder til gode, men indtil nu er jeg stor fan af serien. Den er heller ikke så tøset, at man ikke kan lokke sin bedre halvdel til at se med. ;)

Derudover har C More præmiere på serien “Vida” i morgen og den tror jeg også, jeg er nødt til at se. :) Den skulle efter sigende være meget ala “Orange is the New Black”. Kort fortalt skulle den handle om to søstre, der bliver bragt sammen efter deres mors død. De finder tilbage til deres gamle barndomskvarter i Los Angeles og opdager, at deres mor åbenbart var gift med en kvinde.

popcorn

Efter at have brugt det i en måneds tid, kan jeg kun sige, at C More fungerer fuldstændig upåklageligt, er nemt og overskueligt og så vil jeg vove at påstå, at de har lidt for enhver smag. Hvis I mangler inspiration til gode film, vil jeg anbefale jer at smutte forbi Cana – hun har nemlig lavet en liste med 10 forslag til en date-night HER.

GIVEAWAY: Som en lille lørdagsgave, kan I få 2 måneder gratis abonnement HER. Derudover kan I deltage i konkurrencen om 6 måneders streaming hos C More og en lækker gourmetkurv. For at deltage skal I skrive i kommentarfeltet, hvilken serie fra C Mores udvalg, I helst vil se i aften… :)

View Post
Share