Hej fra Paris

shopping-parisparis-cafedinner-parisbabycafe-parisfar-og-datter

Hej fra Paris. ♡ Vi ankom i går eftermiddags og er så småt ved at falde til. Flyveturen med Lily gik over al forventning. Hun charmede sig ind på passagererne både foran og bag vores sæder. ;) Vi brugte det sidste af eftermiddagen på at ose rundt i et par butikker og endte dagen med at spise pasta på en café i nabolaget. Jeg vil sige, at det bliver mere og mere udfordrende at tage på café i takt med at Lily bliver ældre. Hun gider (forståeligt nok) ikke at sidde stille i mere end fem minutter af gangen. Heldigvis havde vi medbragt hjemmelavede bananpandekager og det kunne underholde hende lidt, mens vi spiste. ;) Nu vil vi smutte ud og opleve byen – I er også velkomne til at følge med på Instagram. God søndag til jer alle.

View Post
Share

Vores nye sofa

4l3a8715sofasofa-velour

Her er den så…Vores nye sofa! :) I er mange der har spurgt ind til den, når man har kunne se et hjørne af den på et billede hist og her eller skimtet den i baggrunden på Insta story. Det har taget os en evighed at beslutte os og er endt med denne smukke veloursag fra Idé Møbler. Den hedder ID Flex og det smarte er, at man selv kan cutomize den – både størrelse, stoftype, farve, hynder og puder, ben, armlæn og facon. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen.

Vi havde selv et godt øje til vores ene vennepars veloursofa fra Ilva, hovedsagligt pga. farven og materialet, men den var alt for stor til vores stue. Efter et besøg hos Idé Møbler fandt vi ud af, at man kunne vælge præcis samme stof til en ID Flex sofa. Det var virkelig et perfekt match, da vi både havde et specielt ønske om materiale, farve, størrelse og facon. Jeg elsker, at man kan personliggøre den fuldstændig, som man har lyst til. Hvis man vil sammensætte en ID Flex, skal man klart besøge en butik – de har nemlig alverdens stoftyper og hynder, man kan se og afprøve. Langt mere end der fremgår på hjemmesiden.

Da vi så stod og skulle tage valget, blev vi pludselig i tvivl… – Skal vi hellere gå efter en klassisk lysegrå? Jeg lavede en afstemning på Instagram og I var klart flest, der stemte for denne grøn/grå version, så det blev det altså, haha… Tak for hjælpen. Vi elsker den allerede. Den passer nemlig rigtig godt til alle vores grønne planter og til vores læderstol. Jeg synes, den er blevet SÅ fin. Den er virkelig dejlig at sidde i og så elsker jeg farven i kombination med de mørke træben. Vi valgte også en matchende puf, som man kan skubbe hen foran sofaen, så man på den måde har en chaiselong, når man skal se film osv. Så hyggeligt. :) Den grønlige pyntepude og plaiden er også fra Idé Møbler. Det er bare så skønt med lidt fornyelse i stuen. Hvad synes I om den?

View Post
Share

5 hurtige

Har du sovet godt? Både ja og nej… Jeg gik først i seng kl. 04, fordi jeg var kommet bagud med min email indbakke. Siden Thailand har indbakken vokset sig større og større og hængt som en sort sky og hovedet. Nu fik jeg endelig arbejdet mig igennem en stor del, aaah! Lily sov til halv otte, men jeg føler mig faktisk overraskende frisk. Trætheden rammer nok senere, haha…

tshirt-logoshoes-and-spaghetti

Hvad har du på i dag? Ret afslappet outfit i form af boyfriend jeans og min nye T-shirt fra H&M. Faldt for skriften, haha… Elsker både sko og al slags spaghetti, så den måtte jeg eje. Og så har jeg make-up på for første gang i flere dage, haha… Det er tiltrængt efter kun 3,5 timers søvn.

Dagens planer? Jeg skal have lavet et indlæg mere (vil nemlig vise jer vores nye sofa, juhu), besvaret resten af de mails, som jeg ikke nåede i nat og forhåbentlig også nå at pakke og sende alle de 37 ordrer, som I lagde på Tictail i går. Det er altså helt vildt, at det gik så stærkt. :) Christoffer er sammen med Lily det meste af dagen i dag, men når hun vågner fra eftermiddagslur, har vi planer om at tage en tur på legeplads alle tre. Som jeg har været inde på før, er det virkelig svært for mig at balancere arbejde og barsel. Jeg vil jo ikke gå glip af tid med Lily, men samtidig har jeg også et job, der skal passes… Og jeg brænder også for den del. SÅ svær balance!

kusiner

Hvad ser du frem til i dag? At min søster, niece og nevø kommer til middag i aften – min svoger arbejder meget af ugen i Oslo, så det er kun de tre, der kommer til spisning. De bor kun et par gader fra os, så vi ses ret ofte. De var til overnatning forleden og vi lagde madrasser, dyner og tæpper i hele stuen. Totalt hyggeligt. Det er virkelig dejligt at have dem så tæt og det ville være noget af det sværeste ved at flytte ud af byen, som vi taler lidt om… På et tidspunkt. Måske. Hvis vi tør…. :)

lilymusen

Ellers noget nyt? Ja, Lily bliver 10 måneder i dag! <3 Det er altså helt vildt, at hun er så stor nu. Og så alligevel ret lille stadigvæk. Vi har sunget fødselsdagssang for hende her til morgen, hihi… Man må jo fejre selv de små ting, ikke? :) Der er virkelig sket meget med hendes udvikling de sidste par uger. Hun kravler afsted, rejser sig op og går langs sofaen, sofabordet og hvor hun ellers kan holde fast, har fået to små nuttede tænder og så har hun virkelig fået sin egen mening. Jeg elsker at være hendes mor. Min lille grinebider.

View Post
Share