Koh Kood

dressred-wrap-skirthatsolbrillersunset-thailand

Godaften, kære piger. Jeg har hørt, at det er blevet utrolig koldt i Danmark? Nogen af jer skrev, at I har 20 cm sne uden for jeres dør. Whaat? En anden var sneet inde og kunne ikke komme på arbejde. Det lyder faktisk ret hyggeligt på trods af kulden. Det virker som noget af en kontrast at udgive disse billeder, men jeg kan forhåbentlig sende lidt online varme hjem til jer. ;) Vi er kommet til en ny lille ø ved navn Koh Kood og er så småt begyndt at falde til. Nogen af jer søde læsere beskrev den som jeres yndlings ø og jeg forstår godt hvorfor.

Her er nemlig utrolig dejligt, strandene og stemningen er fantastisk og man støder ikke ind i særlig mange turister sammenlignet med andre steder i Thailand. Vi bor nærmest i vores badetøj dagen lang, men her til aften hoppede jeg i en ny nederdel og en simpel hvid top. Nederdelen er udsolgt online, men jeg har fundet et alternativ nedenfor, som nærmest ligner til forveksling. Nu vil jeg hoppe i seng – vi er nemlig seks timer foran i Thailand. Nat nat… <3

Reklame links: 1. Asos HER, 2. Vila HER, 3. Asos HER, 4. Glamorous HER

clothes

View Post
Share

Vores ferierytme

estee-lauder-advanced-night-repair

Det er utroligt, så hurtigt man vænner sig til ferielivet. Afslapning, strandture, leg i skyggen, masser af is, eftermiddagslure, ingen make-up og så videre. Det er SKØNT. Vi har været afsted i en hel uge nu og dagene er fløjet afsted. Sådan er det jo, når man har det sjovt, men specielt med en lille med på tur, går tiden ekstra stærkt. Som min mor altid siger: “Det er den mindste, der sætter farten” – og det har hun ret i. Hvis Lily er sulten, træt eller noget helt tredje, er hun jo altid førsteprioritet. Her i varmen er der også et par ting at tage højde for, da hun ikke kan klare at være for meget ude mellem kl. 12 og 15. Jeg tænkte, I måske ville synes det var sjovt at høre, hvordan vores dag hernede typisk ser ud.

estee-lauder-night-repair-advanced

Kl. 08-09: Lily har været plaget lidt af jetlag, men er ved at finde en rytme, så nu vågner hun først omkring 07.30, så det passer med, at vi klæder hende på, laver grød klar og mødes med min mor og moster og spiser morgenmad i restauranten på hotellet. Typisk bestående af frisk frugt med müesli, yoghurt og honning, haps.

Kl. 09-11: Enten tager vi et dyp i poolen, går en tur på stranden eller hygger i aircondition på værelset. Det er bare om at prøve at udnytte timerne, hvor solen står lavt på himlen. ;)

Kl. 11-12: Lily tager sig normalt en lur på dette tidspunkt og jeg falder af og til i søvn med hende. Det er seriøst det hyggeligste at tage en morfar med sådan et lille menneske. Ellers bruger jeg tiden på at få blogget, svaret på mails og den slags.

estee-lauder-serum-night-repair

Kl. 12-15: Når solen står højest på himlen, er vi altid i skyggen med Lily. Noget af tiden bruger vi på at spise frokost og ellers står den på hygge i skyggen med legetøj, yatzy spil og mango shakes. ;) Min mor og moster er også søde til at agere barnepiger, så jeg kan blogge lidt og Christoffer få tid til at læse en bog og den slags. Andre dage har vi været på tur i dette tidsrum, hvor Lily ligger i sin klapvogn med uv-filter.

Kl. 15-17: Mere afslapning og hygge ved pool og strand, aaah. Nu står solen så lavt, at man godt kan være ude, uden at blive totalt forbrændt på nul komma fem. Lily får uv-dragt og hat på og vi andre smører os ind i faktor 30 eller 50. Lily tager sig også en lur i dette tidsrum på omkring en times tid.

Kl. 17-18: Omklædning og bad. Det er virkelig dejlig nemt at gøre sig klar, da jeg sjældent bruger make-up, når jeg er på ferie og bare lader håret lufttørre. Til gengæld holder jeg stadig fast i min morgen- og aftenrutine, når det kommer til hudpleje… Det er her den brune lille flaske, kommer ind i billedet.

estee-lauder-advanced-night-repair-serum

estee-l

Jeg dyrker ikke solen, men uanset hvor meget tid, man bruger i skyggen, får man stadig sol og skal passe på. Huden har tendens til at udtørre en smule, når man er i solen og bader dagligt i salt og klor og her er Advanced Night Repair Serum” fra Estée Lauder altså formidabel til at afhjælpe tørheden, give fugt og genopbygge over natten. Den indeholder blandt andet en såkaldt anti-forurenings-teknologi, som mindsker fremkomsten af synlige skader fra f.eks. uv-stråler. Desuden giver den en rigtig flot glans i huden, som altså er ret klædeligt, når man ikke har make-up på. Den er virkelig lækker, hvis I spørger mig og det er jeg ikke helt alene om at synes. Den sælger nemlig intet mindre end otte styks i minuttet verden over. Vildt nok, ikke? :) Her på ferien bruger jeg den hver aften, efter jeg har renset huden med “Advanced Night Micro Cleansing Foam” for rester fra solcremen. Det føles ret luksus. ;)

Kl. 18-20: Omkring kl. 18 mødes vi mødes vi med min mor og moster og spiser aftensmad. Vi bor lidt afsides, så derfor spiser vi altid på hotellets restaurant. Heldigvis laver de noget af det bedste thaimad, jeg længe har smagt og menukortet er enormt, så det er slet ikke et problem.  Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af thaimad, mums!

Kl. 20: Godnat til Lilymusen. Efter hun har vendt rundt på døgnet, er hun blevet overraskende nem at få til at sove og er flere gange slet ikke vågnet i løbet af natten. Wiiiin! Håber det fortsætter i Danmark, haha… Når hun er blevet lagt, sidder vi ofte ude på terrassen foran vores hytte og spiller yatzy og kort eller også får jeg blogget lidt, mens Christoffer læser. Efter et par timer eller tre er det på hovedet i seng. ;)

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Solnedgang på White Sand Beach

sundownlight-chaindress4l3a6728-2sandals

Seriøst… Se lige den lille grinebider. ♡ Hun er i forvejen en meget glad og sjov lille pige, men på denne ferie er det altså next level. Hun griner og smiler dagen lang. Det er SÅ dejligt at opleve. :) Vores søde lille Lily. Hun bliver også underholdt fra morgen til aften af os alle fire, der står i kø for at lege med hende, haha…

Vi bor på det dejligste lille sted på Koh Chang lidt udenfor White Sand Beach. Her er virkelig fredeligt og hyggeligt, men her til aften tog vi et smut ind til byen for at se, hvad den havde at byde på. Der var virkelig kaotisk i forhold til, hvad vi kommer fra, men dejligt at få lidt af stemningen fra byen og ikke mindst den smukkeste solnedgang med. Jeg var hoppet i en flagrende grøn silkekjole og et par rosa sandaler. De er virkelig behagelige de sandaler og kan varmt anbefales… Det er trods alt forår inden alt for længe. ;)

To fun facts fra i dag:
1. Et firben havde plantet sig i loftet lige over vores bord, da vi skulle spise aftensmad, og tror I så ikke, at den så sit snit til at lave en kæmpe klat lige ned i mit menukort! Kunne I lige se for jer, at den havde ramt ned i min “red curry” uden jeg havde opdaget det! Oooh my…
2. Lily tissede i sin uv-dragt uden ble under, da Christoffer havde hende på armen, og det ramte på mystisk vis direkte ned i et yatzy-bæger, der stod på bordet… But how?

Reklame links: 1. To Be Adored HER, 2. Asos HER, 3. South Beach HER, 4. Na-kd HER

asos

View Post
Share