Glædelig jul

jul-2017nissehue

Kære søde piger. Jeg vil blot tjekke ind for at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Det er stort at skulle holde jul med denne lille nisse for første gang. Jeg kan huske, da jeg sidste år gik rundt med hende i maven og forestillede mig, hvordan det ville være at have hende ude på den anden side i år. Lily aner jo endnu ikke, hvad jul er for noget, og er klart mest optaget af det farverige, knitrende papir, men det er stort for mig, haha…

Vi skal fejre jul hos Christoffers familie i år og det er første gang nogensinde, jeg ikke skal være sammen med min egen familie. Selvom jeg holder meget af min svigerfamilie, er det selvfølgelig lidt “underligt”, ikke at skulle være sammen med min egen d. 24. december. Til gengæld holdt vi lillejuleaften med min mor i går og har spist frokost hos min far i dag, så vi har set begge mine forældre alligevel. :) Jeg håber, I får en fantastisk aften med dem, I holder af. Glædelig jul.

P.S. Husk forresten at Mette Marie afslører sidste låge i vores fælles julekalender i dag! :)

View Post
Share

23. dec: Vind behandling hos Arndal

arndal-spa

Jeg vil næsten vædde med, at december er måneden, hvor vi bruger færrest penge på selvforkælelse, da hele formuen går til julegaver. Hvis I kan nikke genkendende til det, og godt kunne bruge lidt “mig-tid”, så læs med videre. Det er nemlig blevet tid til at afsløre min allersidste låge i julekalenderen. I dag udlodder jeg behandlingen “Papaya Pleasure” hos Arndal Spa til en værdi af 1.199 kr.

Forud for indlægget her har jeg selv været forbi og teste behandlingen. Jeg havde aldrig været der, men ofte gået forbi på Store Kongensgade. Det var en sjov følelse at gå et par trappetrin ned under jorden og blive mødt af boblebad, dampbad og sauna midt i København. Jeg blev udstyret med badekåbe og tøfler og fik først adgang til spaafdelingen for at blive varmet op og klar til behandlingen. Dernæst fik jeg tørbørstet både arme, ben og ryg, smurt ind i en papayamaske og fik den dejligste massage. Jeg lå virkelig og tænkte, hvorfor jeg ikke gør det noget oftere? Til slut fik jeg en maske i ansigtet og lidt hovedbunds- og nakkemassage, mens papayamasken trængte ind. Det var virkelig luksus og jeg kan love jer for, at du har noget at se frem til, dig der vinder denne behandling. ;)

Krav for deltagelse: Konkurrencen foregår på Instagram HER og det eneste man skal gøre er, at “like” mit seneste opslag derinde fra Arndal Spa og desuden følge den kære @mmleilange og mig på Instagram. Vinderen bliver udnævnt lige efter jul. Pøj pøj. :)

Indlægget er sponsoreret af Arndal Spa

View Post
Share

Video: En stor overraskelse

Kan I huske, at jeg fortalte, at min mor havde arrangeret en overraskelse til os? Det var hendes adventsgave til os og det viste sig at være en temmelig festlig én af slagsen. Endda på en helt normal torsdag aften. :) Se hvad det hele gik ud på og meget mere i den seneste video. Jeg vil i øvrigt sætte pris på, hvis I har lyst til at abonnere på min Youtube kanal HER. Af og til kommer der nemlig videoer ud på kanalen, som ikke rammer bloggen. Kan I have en rigtig dejlig dag. Jeg vil smutte ud og få styr på de sidste detaljer til juleaften. ♡

…Forresten afslører Mette Marie i dag en af de sidste låger i julekalenderen. – Se hvad der gemmer sig HER

View Post
Share