Mens jeg er på barsel, har jeg som sagt fået en række seje damer til at dele indlæg her på bloggen. Den første i rækken er min veninde og bloggerkollega, Agurken, og jeg har spurgt hende ind til det med at holde et “destination wedding”, som jeg ved, at mange går og drømmer om. Vi havde selv overvejet at holde vores i Marrakech, da det var byen, hvor Christoffer friede til mig. Det blev bare temmelig uoverskueligt for os og jeg tror, der er mange der har det på samme måde med “destination weddings”. Vi var selv så heldige at være med til Acie og Mads’ bryllup sidste år i oktober, der fandt sted i Toscana i Italien på den mest fortryllende borg. Og jeg siger jer – det var virkelig et drømmebryllup og hun mestrede at planlægge alt ned til mindste detalje helt hjemme fra Danmark. Intet var overladt til tilfældighederne. Jeg har stillet hende nogle spørgsmål i den sammenhæng, som hun har svaret på nedenfor.
I det hele taget har Agurken et rigtig godt øje for detaljer – husk at smut forbi hendes blog HER, hvor I kan se meget mere fra deres bryllup og hvor hun dagligt deler alt fra hverdagsglimt og opskrifter til mode, indretning, rejser og meget mere.
Hvorfor valgte I, at holde et destination wedding?
Hm.. Godt spørgsmål – vi drømte om et bryllup hvor vores gæster kunne overnatte, men et klassisk dansk ‘herregårdsbryllup’ var lidt for stift til dét vi drømte om. Samtidig er rejser en stor del af vores fælles identitet, og langt henad vejen sådan vi er vokset sammen som par. Da først idéen om et destinationbryllup var opstået, var det svært at slippe den igen, og så blev det altså sådan.
Hvorfor så lige Italien og Toscana?
Vi drømte om godt vejr i starten af oktober – og om afslappede dage med poolparties med vores venner. Om god mad, god vin og en lidt laidback stemning. Vores første rejse sammen gik til Amalfikysten, og Italien virkede derfor som et oplagt valg.
Hvorfor blev I viet i Danmark?
Der er flere årsager – den primære årsag, var af hensyn til ældre familiemedlemmer, der ikke ville kunne rejse. Især min mands bedsteforældre – vi ville ikke frarøve dem muligheden for at deltage ved deres ældste barnebarns bryllup. Derudover bor vi med Kastellet i baghaven og går tit rundt om Kastellet på aftentur – det føltes helt rigtigt, at holde selve ceremonien i de smukke historiske rammer. Og samtidig er det noget mindre administrativt tungt at blive viet i Danmark end i Italien (der om bekendt er katolsk)… Og sidst men ikke mindst – jeg fik lov til at købe to kjoler ;)
Hvad gjorde I med planlægningen på så lang afstand?
Var meget strukturerede;) Ej – jeg brugte de store internationale weddingsites (fx StyleMePretty og TheKnot) til at finde både location og lokale vendors. Det fungerede rigtigt godt. Efter indledende mailkontakt tog vi ned og så vores venue ca. et halvt år inden festen, hvor vi også aftalte detaljerne omkring catering, program, indkvartering etc.
Vi besøgte på samme tur en lokal blomsterhandler og snakkede muligheder med hende og derudover havde vi løbende mailkontakt med fotograf og DJ.
Hvad var det bedste ved, at holde et destination wedding?
Det var helt klart, at vi havde tid med vores nærmeste. Bryllupper er sindssygt intense – ikke bare for brudeparret, men også for gæsterne. Vi havde 3 gode dage under sydens sol med alle dem vi holder mest af – der var dovne poolparties, en rehersal dinner, morgenmad og hæng i solen. Vi nåede at kvalitetstid med alle vores gæster, og det var helt magisk. Og så altså – de smukke, smukke rammer og den gode mad.. Det er altså svært at finde tilsvarende i Danmark :)
Hvad var det værste ved, at holde et destination wedding?
Altså, det var nok mest en blessing in disguise, men havde vi holdt vores bryllup i Danmark var jeg klart gået mere amok med pynt. Hér måtte jeg begrænse oppyntningen til hvad der kunne være i en enkelt kuffert – tilgengæld var vores smukke venue nærmest pynt nok i sig selv.
Hvad skal man regne med i fht budget, når man holder et destination wedding?
Jeg synes generelt at vi fik en del mere for pengene i Italien end jeg fornemmer at man gør i Danmark – tilgengæld skal man så afvikle en del flere dage, så i sidste ende går det lige op. Jeg fornemmer ihvertfald, at vi – budgetmæssigt – landede ca. samme sted, som man gør, hvis man vælger, at holde et bryllup med overnatning i Danmark (på enten herregård, badehotel el.lign).
Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at holde et destination wedding?
GØR DET! Det kan godt være, at det virker lidt uoverskueligt og som en lidt skør idé, men vi er så lykkelige over, at vi gjorde det på den måde vi gjorde. Det var de mest magiske dage i vores liv og vores venner snakker stadig om hvor fed en tur det var. Hvornår får man ellers lov til at rejse til sydens sol med alle dem man bedst kan lide?
Billederne i indlægget er taget af ©FunkybirdPhotography
Kort inden min termin var jeg til min søde veninde Anne Mettes babyshower. Alle hendes veninder havde taget noget med til bordet og inspireret af min søde mor, lavede jeg disse fine skumfiduser overtrukket med chokolade, kokos og frysetørret hindbær. Min mor lavede dem nemlig også til mit babyshower – se bare HER. ;) Vi har tyvstjålet opskriften fra søde og dygtige Anne au Chocolat. De smager virkelig forrygende og så er de tilmed super nemme at lave og kræver ikke ret mange ingredienser. Lige som min mor, satte jeg dem også på pinde, så de så lidt mere festlige ud. Her kommer opskriften…
Skumfiduser, ingredienser (ca. 35 styks):
– 10 blade husblas
– 1 dl vand
– 200 g sukker
– ½ tsk vaniljepulver
– Flormelis
– 200-300 gram mørk chokolade
– Kokosmel og frysetørrede hindbær
Fremgangsmåde:
Udblød de 10 blade husblas i koldt vand i ca. 5 minutter. Varm i mellemtiden vand og sukker op til kogepunktet i en gryde og tilsæt vaniljepulver. Lad det koge til sukkersiruppen når op på 110 grader. Tag gryden af varmen, vrid husblas for vand og rør 1 blad husblas ad gangen ud i sukkersiruppen indtil de er smeltet helt. Når sukkermassen når en temperatur på 100 grader, piskes den med en elpisker i 10-12 minutter til den virker luftig og er kølet godt af. Derefter drysses en firkantet form på ca. 20 cm x 20 cm med et jævnt lag flormelis. Hæld til sidst den færdigpiskede hvide sukkermasse over i formen og fordel det i et jævnt lag på ca. 2-2,5 cm tykkelse og drys mere flormelis ovenpå. Lad sukkermassen køle af i ca. 30 minutter, vend den derefter ud på et skærebræt og skær den ud i mindre firkanter. Dyp skumfiduserne i smeltet chokolade og vend dem i kokosmel og frysetørret hindbær. Bon appétit!
1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER
God formiddag, kære piger. Der er garanteret nogle stykker af jer, som står og skal til at søge et job. Hvordan skal man lige starte med at skrive en ansøgning og hvordan skal den udformes? Det kan være utrolig svært at sammenfatte en jobansøgning, da den helst skal være forholdsvis kort og præcis i mælet og desuden skal den skille sig ud fra de 300 andre ansøgninger. Der er heldigvis hjælp at hente hos Etsy, hvor man kan downloade forskellige skabeloner, som gør processen meget nemmere. Disse seks styks af nogle af mine personlige favoritter, men der findes et hav af muligheder. De kan købes for ca. 18 dollars og derefter kan man customize dem, som man vil. Håber I kan lade jer inspirere til jeres næste jobansøgning. Hav en dejlig dag.
Good morning, dear girls. I’m sure some of you are looking for a new job at the moment. But how do your write the perfect job application? It may be hard to sell yourself in a few A4 pages and it is therefore important, that your application looks professional to help you land the job of your dreams. It has to be unique and catch people’s attention immediately. Fortunately, you can get help from these lovely templates, I have found on Etsy. These are some of my favorites, but there are many more to choose from. They can be purchased for just $18 and afterwards you can customize them, as you like. I hope they will inspire you for your next job application.