Godaften allesammen. Håber I nyder weekenden. Flere af jer spurgte, hvor min jakke var fra i forrige indlæg. Jeg har netop købt den og linket til den nedenfor, så I også kan få fingrene i den, hvis den skulle have interesse. Jeg elsker den grønne farve og selvom den ikke er helt neutral, passer den til det meste. Desuden er prisen rigtig god af en ruskindsjakke at være. Jeg havde forleden kombineret den med en simpel hvid kjole, sorte ankelstøvler og taske af eget design. ;)
Jeg har været alene hjemme hele dagen, da Christoffer er til polterabend. Jeg har aftalt med baby i maven, at hun altså ikke skal komme ud i dag. Kan I lige forestille jer scenariet på Rishospitalet, hvor jeg er i fødsel og Christoffer sidder stang bacardi ved siden af, haha… Ej, han har nu lovet ikke at give den fuld skrue i dag i tilfælde af, at det skulle ske – selvom sandsynligheden er rimelig lille her 10 dage før termin. ;)
Reklame links: 1. kjole/HER, 2. jakke/HER, 3. nøglering/HER, 4. underkjole/HER, 5. tørklæde/HER, 6. solbriller/HER, 7. støvler/HER, 8. taske/HER

Tadadaaa… Lad mig præsentere jer for Sorteper Junior! ;) Som I ved, sang vores gamle Hyundai Accent aka Sorteper virkelig på sidste vers. Efter vi fik ham sikkerhedstestet hos FDM, gik det op for os, at det var på tide at få en ny. Han var ud fra FDMs vurdering nærmest livsfarlig at køre rundt i og listen for hvad der skulle fikses, var ustyrlig lang. Jeg tror nærmest ikke engang, at “Lej et lig” ville have taget imod ham, haha… Specielt med tanke på, at vi har en baby på vej, var det vigtigt for os at sikkerheden på bilen var i top og vi gik derfor straks igang med at lede efter et substitut for gode gamle Sorteper.
Vi fik råd og vejledning af FDM til, hvilken bil vi skulle vælge. Vi kom blot med input til pris, design og funktionalitet og derefter gav de os en liste med forslag til mulige biler, som opfyldte vores krav. Vi vidste, at vi gerne ville have en SUV (en firhjulstrækker-agtig bil), hvor man sidder højt og med masser af plads til baby og babyudstyr. ;) Samtidig var det vigtigt for os, at den havde 5 stjerner i Euro Ncaps sikkerhedstest. Valget endte med at stå mellem Nissan Qashqai og Seat Ateca.
Vi tog derfor ud og prøvekørte begge to. Vi blev hurtigt enige om, at vi helst ville have sidstnævnte, da der var langt mere udsyn, man sad mest komfortabelt, der var størst bagagerum, mest plads på bagsædet og ikke mindst var det den model, vi syntes var fedest. Dog var prisen også en del højere end Nissan Qashqai, men vi regner også med at skulle have den i mange år fremover, så derfor skulle det også være den rigtige. Dog skulle det vise sig ikke at blive helt nemt at skaffe en Seat Ateca, da der er op til et års leveringstid. Vi var så heldige at finde frem til en forhandler, der netop havde fået denne hjem som udstillingsmodel. Den var derfor spritny og havde lige præcis det ekstraudstyr, vi ledte efter.
Vi har været super meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle købe eller lease. Vi havde egentlig forventet at lease, men efter at have talt med FDM og regnet på det ud fra prisen på en Seat Ateca, kom vi frem til, at det bedst kunne betale sig at købe den, da vi har planer om at have den i mange år fremover. FDM har virkelig været en stor hjælp i forhold til vores bilkøb og det var også rart at få deres vurdering af bilen, inden vi traf den endelige beslutning. I kan læse nogle af deres råd angående køb eller leasing HER, hvis I selv er i tvivl.
Den nye bil er en drøm at køre i og det er super rart at have fået en bil, hvor man ikke skal være nervøs for, at hjulet pludselig falder af på motorvejen eller bremserne ikke virker. ;) Som I kan fornemme ud fra Christoffers ansigtsudtryk, var det dog lidt sørgmodigt at aflevere gode gamle Sorteper til forhandleren. ;) Han blev nemlig taget i bytte som en del af købet for vores nye bil. Der er så mange gode minder forbundet med den bil. Vores første bil. Det kan godt være, at han ikke var køn, men han har bragt os til mange hyggelige familiekomsammener, drive-in bio, ture i Ikea, loppemarkeder og jeg ved ikke hvad. Han havde på en måde lidt en personlighed, hvor skørt det end lyder, haha…
Vinderne af forrige konkurrence om 1 års abonnement til FDM Vejhjælp Guld blev i øvrigt Noor Hadi, Camilla Arenkild, Agnethe Mikkelsen og Mia Debois. Stort tillykke – jeg har sendt jer alle en mail. :)
indlægget er udgivet i samarbejde med FDM
Jeg startede dagen ud med morgenmad på Wulff & Konstali i Waterfront med Acie. Deres brunch kan varmt anbefales. Den består af en række små retter, som man selv udvælger og sammensætter efter smag og sult.
Derefter tog jeg på et kort hundevisit for at se min venindes søde lille hvalp, Rumle. Er hun ikke bare nuser? ♡
Vi er som sagt ved at have styr på det meste babyudstyr, men manglede en ammepude, så jeg slog lige et smut forbi min favorit mor/barn butik Enula9 og købte denne fine mintgrønne sag. Jeg forelskede mig også i et par virkelig smukke og ammevenlige skjorter og en lækker basistop, som også er velegnet til amning. Det er jo en helt ny verden for mig. ;)
På vejen tilbage faldt jeg over lidt ukrudt i vejkanten, som kom hjem i min nye vase fra Broste Copenhagen. Ukrudt kan nu være ret så yndigt. ♡
Efter jeg havde siddet nogle timer foran computeren, mødtes jeg med Christoffer hvorefter vi tog til fødselsforberedelse på Rigshospitalet. Det var den sidste forelæsning, som omhandlede amning og tiden efter fødslen. Vi var virkelig mange mennesker og der var svedende varmt i lokalet, pyyha…
Hverken Christoffer eller jeg orkede at lave mad, så vi slog et smut forbi det lokale pizzeria på vejen hjem.