Fødselsdag i haven

Fødselsdagsfrokost under æbletræet.

Lily er stoppet med at sove til middag, men af og til har hun stadig brug for den og fik sig derfor en lille lur i skyggen, mens vi andre spiste frokost. <3

Mindsten <3

Vores dejlige niece, Mona, som kun er to måneder ældre end Louis. <3 De skal nok lave en masse ballade sammen, når de bliver ældre.

Min blomsterpige <3

Jeg var hoppet i en fin hvid kjole, som sødeste Acie gav mig sidste år.

Verdens bedste Farmor. <3

Elsker <3

Min dejlige svigermor havde fødselsdag forleden og inviteret til frokost i haven, leg og hygge. De har verdens skønneste have og vejret var bare perfekt, så vi tilbragte hele dagen udendørs. Leg i sandkassen, sæbebobler, nussede deres små kaninunger og Lily fik lov at se farfars bier helt tæt på for første gang. Lige dér var hun enormt sej og modig, men ellers kan vi godt mærke, at det er to københavnerbørn, vi har os. Lily vil ikke sidde i sandkassen, når der kravler bænkebidere og tissemyrer rundt på kanten og Louis er rædselslagen for deres høns, haha… Han stikker simpelthen i et hyl, når vi nærmer os hønsehuset. Jeg glæder mig til, at vi får vores egen have en dag, så vi kan få rodet bod på den sag. :)

Vi leder i øvrigt stadig efter hus. Den villa, som vi seriøst overvejede, har vi droppet igen. Værelsesfordelingen var simpelthen ikke særlig godt indrettet til en børnefamilie og kunne ikke sådan lige laves om. Samtidig var ejerafgifterne meget høje og det slipper man jo aldrig af med igen, så der var flere elementer der gjorde, at vi ikke lagde et bud. Så vi leder videre med lys og lygte. Jagten er virkelig sat ind nu, kan jeg mærke, og det fylder enormt meget i vores tanker. Vi vil rigtig gerne flytte nu. Mere end nogensinde – så kryds lige fingre, ikke? <3 Faktisk skal vi ud og se to huse i denne weekend, så nu må vi se, hvad der sker. Kan I have en skøn lørdag.

View Post
Share

VLOG: strandtur & det fineste DIY-projekt

Hej med jer og glædelig pinse. Hvad skal I mon bruge de næste par dage på? I dag har vi planer om at tage på tur ud i det gode vejr og finde en stor is et hyggeligt sted. I morgen skal vi til fødselsdag hos min svigermor for de allernærmeste. Det glæder jeg mig til. Det er simpelthen så dejligt, at vejret er blevet så godt – sommeren har virkelig meldt sin ankomst. Jeg glæder mig faktisk til at tilbringe den i Danmark i år. Vi var på stranden for første gang i torsdags og det kom der en video ud af. Vi holdt blandt andet picnic og samlede muslinger til et fint DIY-projekt. Jeg håber, I kan lide den. :) Den var ikke helt nem at filme med to børn, haha… Men det lykkedes og jeg synes, at den endte med at blive meget hyggelig. <3

I øvrigt vil jeg også slå et slag for de solcremer, som I ser i videoen fra Eau Thermale Avène. Jeg fik øjnene op for dem sidste forår og har brugt dem siden. De kommer i flere forskellige variationer og findes til både børn og voksne. Jeg synes, at det kan være lidt af en jungle at finde gode solcremer, men grunden til at disse er blevet mine favoritter er en kombination af, at de er super effektive, trænger hurtigt ind, fedter ikke, efterlader ikke huden med en hvid overflade og derudover er de udviklet med tanke på havmiljøet uden bl.a. silikone og vandopløselige solfiltre for minimal påvirkning. Det synes jeg, er en super vigtig faktor – udover at det selvfølgelig er lækre og effektive solcremer uden alt muligt “stads”. Avène har gjort et kæmpe forarbejde og en lang række initiativer for at passe på havet, fiskene og korallerne, som de kalder ““Skin Protect – Ocean Respect”. Det kan I læse mere om HER, hvis det har interesse. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig pinse.

View Post
Share

Glimt fra den seneste uge

Louis vækkede mig kl. 05 forleden morgen. Jeg kunne fornemme et lyserødt skær gennem de hvide gardiner, så jeg smuttede ind i stuen og kiggede ud og se lige et syn, der mødte mig… Lyserød solopgang med den smukkeste regnbue henover himlen. Den kombination har jeg aldrig før set. Helt magisk.

Super-Mormor <3

Elsker.

Forleden gik turen til Hornbæk, hvor vi spiste frokost i havnen, gik tur ved vandet og spiste is. Lily havde sine nye solbriller på fra Mango – simpelthen så nuttede. :)

Sommermad, mums. :)

View Post
Share