Elsker <3

Forstår næsten ikke, at Lily er 3 år nu. Min lille store pige. <3

Fødselsdagsbuffet :)

“Fætter” Boogie

Min søde far og storebror <3

Min dejlige mor og mindsten. <3 Louis er begyndt at gå sine første skridt, så er spændt på, hvornår han har mod på at give slip i længere tid.

Lykken er, når man får lov til at spise alle de boller med chokolade, som man har lyst til. <3

Muffins med rabarber, hvid chokolade og citron – find opskriften HER

Vi har fejret og sunget fødselsdagssang mange gange den seneste uge – både herhjemme, med familien og i børnehaven. Lily og Louis er jo født med to års mellemrum (minus tre dage), så vi slog deres fødselsdagsfester sammen og fejrede dem i mine svigerforældres fortryllende have med de nærmeste familiemedlemmer. Det var sådan en dejlig dag. Helt stille og rolig, leg i skyggen, lækker mad og hygge. Her er en masse billeder fra dagen. :) Kan I have en skøn søndag aften.

Vores dejlige Louis bliver et år i dag. Jeg kan næsten ikke forstå, at der allerede er gået et helt år. Min lillebitte Louis er ikke så lille længere og tog sine første rigtige skridt i sidste uge. Alligevel føles han ikke så stor, fordi vi har Lily, der er større og kan så meget mere. <3 Men nu er vi forbi babystadiet og det er både dejligt og lidt trist.

Det har været et fantastisk, dejligt, mega udfordrende og hårdt år. At blive forældre til to har for mig klart været en større udfordring, end at blive mor første gang. Man er bare på hele tiden og selvom jeg er glad for, at vi har fået dem så tæt og det forhåbentligt bliver sjovt for dem at kunne lege sammen inden længe, har det også været en stor mundfuld at have to små med næsten præcis to års mellemrum.

Jeg glemmer aldrig, da Louis havde dét, som man nok ville kalde kolik – han græd ihvertfald non-stop i seks uger fra han vågnede, til han blev lagt i seng. Christoffer gik på arbejde og jeg skulle fragte begge børn ned fra tredje sal til Lilys vuggestue, hvor den ene ikke kunne gå og den anden nægtede. Samme cirkus udspillede sig, når jeg skulle hente, hvor Lily ikke ville med hjem og jeg nærmest måtte jage hende rundt i vuggestuen, mens jeg forsøgte at holde øje med Louis, der lå og skreg i sin lift inde i garderoben, hvor børnene flokkedes omkring ham. Indsæt selv en smiley med sved for panden, hah! For ikke at tale om det scenarie, der efterfølgende udspillede sig i opgangen på vej op til tredje sal med flitsbue, gråd og “jeg vil ikke gå selv”. Jeg endte altid med at bære begge to, en pusletaske og ofte også en indkøbspose, mens Louis skreg og skreg. Lad os sige det sådan – mine armmuskler fejlede ikke noget i den periode… Af og til endte vi med bare at gå tur rundt på Østerbro til Christoffer fik fri fra arbejde, så han kunne hjælpe os op. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hvordan GØR andre forældre det her? Wow, for et cirkus!

Alt er en fase – det hører man så ofte, men hvor er det bare rigtigt. Mange ting er blevet meget nemmere og dejligere nu. Lily har udviklet sig helt enormt meget på det seneste efter børnehavestart og den der “selvstændighedsalder”, som vi har været ENORMT udfordrede af herhjemme, har fået mere ro på sig. Jøsses for et år, venner. Det har været mega hårdt, men også mega dejligt. Allermest dejligt og heldigvis glemmer man (næsten) alle de hårde perioder, som tiden går. Er så taknemmelig for de to banditter. Tillykke lille Louis. Din sjove, kærlige, dejlige lille dreng. Vi elsker dig til månen og helt tilbage i havregrøden, som Lily altid siger. <3