“The Devil Wears Prada” kørte over skærmen forleden. Det var en del år siden, jeg havde set den sidst og det var lidt en øjenåbner for mig på trods af dens humoristiske undertoner. Kort fortalt handler den om en ung kvinde, Andy Sachs, der gerne vil arbejde i magasinverdenen. Hun får job som assistent for Miranda Priestly, chefredaktør for USAs største modeblad. Miranda har sindssygt høje krav og behov, så Andy kæmper hårdt for at beholde jobbet, der kan åbne dørene til branchen.
Flere gange i filmen kunne jeg virkelig se mig selv i Andy Sachs. Som jeg også har skrevet om tidligere, arbejdede jeg i nogle år virkelig hårdt for at få en fod indenfor i modebranchen (læs hele historien HER). Faktisk så hårdt at jeg var ved at miste veninder i svinget og jeg må indrømme, at jeg også var en rimelig dårlig kæreste. Som Andy i filmen nåede jeg engang ikke hjem til Christoffers fødselsdag, før alle gæsterne var gået hjem. Jeg var model på en skydning til Days nye lookbook og selvom jeg havde lovet ham at være hjemme kl. 18, trådte jeg først ind ad døren kl. 23. Lad os bare sige det ligeud – jeg var IKKE populær den aften.
Hvad jeg vil sige med det her er, at jeg med årene er blevet klogere. Man skal ikke arbejde så hårdt på at nå et mål, hvis man ikke samtidigt kan have et liv ved siden af. Det er simpelthen ikke det værd. Set i bakspejlet ville jeg vælge mine ”kampe” mere omhyggeligt, men stadig arbejde målrettet efter det jeg brænder for. I sidste ende tror jeg ikke, det er den rigeste eller mest hårdtarbejdende mand på kirkegården, der har været den lykkeligste. Man skal arbejde for sin egen skyld og ikke for andres. Det skal være lysten, der driver værket.
Man skal huske at pleje sine relationer sideløbende. Jeg prøver ihvertfald at blive bedre til det. Jeg er stadig STOR fortaler for, at man forfølger sine drømme og kæmper for dem, så kan man komme langt, men man må ikke miste sig selv og dem man holder af undervejs. ”Don’t get so busy making a living that you forget to make a life”.
“The Devil Wears Prada” was playing in the TV the other day. It had been some years, since I watch it the last time and it was a bit of an eye opener for me despite of its’ humorous undertones. In short, it is about the young Andy Sachs who wants to work in the magazine industry. She gets the job as Miranda Priestly’s assistant, editor in chief of America’s biggest fashion magazine. Miranda has insanely high demands and needs, so Andy struggles to hold on to the job that can open up the doors to the industry.
Several times in the movie, I could really see myself in Andy Sachs. As I previously have talked about, a few years ago I worked really hard to get a foot in the fashion industry (read more HERE). In fact, I worked so much, that I almost lost some of my friends and I must admit, that I was a really bad girlfriend at that time. As Andy in the movie, one time I didn’t even come home to Christoffer birthday before all the guests had gone home. I was at a shoot with the Danish clothing brand Day, where I was the model for their lookbook and although I had promised to be home at 6pm, I first entered the door at 11pm. Let’s just say it bluntly – I was NOT popular that night.
What I want to say with this, is that I over the years have become wiser. You should not work so much on achieving a goal, if you can not have a life simultaneously. It’s simply not worth it. If I could change anything, I would still work hard for what I am passionate about, but choose my “struggles” more carefully.
In the end it is not the richest or most hardworking man in the cemetery that has been the happiest. You must remember to nurture your relations. I’m definitely still think, that you should pursue your dreams and fight for them, but you must not lose yourself and those you love along the way. “Do not get so busy making a living that you forget to make a life.”
IT’S EASY PEASY
Jeg elsker granatæbler. De er friske, sprøde og kan bruges i mange forskellige opskrifter. Jeg bruger dem ofte som drys på morgenmaden som HER eller i salater. Det kan dog blive et farligt grisseri, faktisk næsten ligne et massakre, at pille sådan ét, hvis man ikke kender teknikken. Der er flere måder at gøre det på, men jeg har med tiden fundet frem til en løsning, jeg synes fungerer bedst.
Man starter helt enkelt med at skære toppen af. Derefter skærer man lodrette snit i granatæblet – forsøg så vidt muligt at ramme de hvide hinder mellem granatæblekernerne, så færrest går i stykker. Derefter puttes det i en skål med vand, skilles ad og kernerne kan nu nemt pilles ud. Fordelen ved vandskålen er, at man undgår røde stænk på tøjet og at kernerne lægger sig på bunden, mens det hvide af granatæblet flyder ovenpå, så kernerne nemt og hurtigt kan sorteres fra. Vupti! ;)
I love pomegranates. They are fresh, crisp and can be used in many different recipes. I often use them as a topping for breakfast like I did HERE or in salads. However, it can be a messy affair to deseed a pomegranate, if you do not know the technique. There are several ways to do it, but I eventually found a solution that I think works best.
You simply start by cutting the top off. Then you vertically cut the pomegranate open – try as far as possible to hit the white obstacle between the cores, so that the pomegranate seeds don’t break. Then put it in a bowl with water, separate it gently and then deseed the pomegranate. The advantage of the water bowl is to avoid red splashes on your clothing. It’s easy peasy.
{IN COLLABORATION WITH ECCO}
Jeg stod bagerst i køen, da der skulle udleveres fødder i himlen. Dem jeg fik er nemlig både platfodede og har knyster. Hvor er retursedlen, om jeg må bede? Det er til stor frustration, når jeg skal købe sko, hvor der både skal være plads til knyster og bare en smule støtte i. Og så må de, ikke desto mindre, gerne være pæne at kigge på.
Min mor har i mange år foreslået, om jeg ikke skulle have et par Ecco sko. Ecco laver jo som bekendt, sko der er gode at gå i. Gennem mine teenageår var Ecco, for mig, lig med sko ala min farmors ergonomiske, rundsnudede, hvide lædersko og jeg gav dem derfor ikke mange chancer, når min mor hev mig med ind i diverse skobutikker for at kigge på et par.
Jeg må dog trække udtalelsen tilbage, for hold da magle hvor har Ecco oppet sig de seneste par år. Skoene her har jeg personligt udvalgt fra Eccos nye Intrinsic kollektionen, som landede i butikkerne d. 3. november. Jeg har seriøst aldrig ejet et par sko, der var så behagelige at have på. De har en formstøbt sål, som giver masser af støtte og materialet over foden er så blødt, at der ikke er noget der klemmer. Ikke mindst er det virkelig en pæn sko og det er trods alt den allervigtigste faktor for mig, hvor banalt det end lyder. Ellers får jeg dem bare ikke på, uanset hvor behagelige de må være.
Jeg stylede dem forleden med et rimelig simpelt outfit i form af skinny jeans, en hvid T-shirt (apropos DETTE indlæg) og en læderjakke. De satte lige prikken over i’et. ;) Det havde jeg for 10 år siden, aldrig troet jeg skulle sige. High five Ecco! ;) I kan finde hele kollektionen HER.
I stood back in the line, when feet was delivered in heaven. The ones I got are both flatfooted and have bunions. Where is the return note, if I may ask? Therefore, it’s quite challenging for me to buy shoes.
My mother has for a long time suggested, that I should get a pair of Ecco shoes. Through my teenage years, Ecco was a brand I associated with my grandmom and I therefore didn’t give them many chances when my mother pulled me into various shoe stores to look at a pair.
However, I have to retract that statement since Ecco’s designs certainly have developed noticeable the past few years. I have personally selected these cool sneakers from Ecco’s new Intrinsic collection, which landed in stores the 3rd of November.
I have seriously never owned a pair of shoes that felt so comfortable. They have a molded sole that provides plenty of support and the material of the foot are so soft that there is no squeezing at all. Not least, it is really a cool pair of shoes and it is after all the most important factor for me, how trite it sounds. Otherwise, I just never put them on, no matter how pleasant they may feel.
I styled them the other day with a simple outfit consisting of skinny jeans, a white T-shirt (apropos THIS post) and a leather jacket. They just added the icing on the cake. ;) 10 years ago I never thought I would say this. High five Ecco! ;) You can find the entire collection HERE.
