Det famøse bloggerliv: vasker fulgeklat af læderjakke i parisisk springvand. “Hallo, hvor er min assistent?”. I kan nok forestille jer, hvordan Christoffer stod flad af grin bag kameraet og tog dette billede. Én time efter trådte han selv i en hundelort.
I er aldrig blege for at give et par rosende ord med på vejen, når jeg poster outfitbilleder. I er altså søde. Min egen hær af selvtillidsboostere. Jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at give lidt igen. – Hvis jeg ellers kunne se jer. Til gengæld får I her et indblik i nogle temmelig skøre og mindre heldige fraklip – the struggle is real. ;) Find i øvrigt flere “outtakes” HER og HER.
You are never afraid of giving me compliments, when I post outfit pictures. You are so sweet. My own army of self-confidence boosters. I wish that I had the opportunity to give something back to you. In return you here get an insight into some pretty crazy and ugly outtakes – the struggle is real. ;) Find more outtakes HERE and HERE.
“Hey, min jakke kan også bruges som Superman kappe”
Det kan være svært at holde masken, når Christoffer står bag linsen og ligner et meget koncentreret enøjet monster.
Øver mere…..Gangnam style?
Ikke flere sjusser til den dame
Praktiserer langspyt i Fælledparken.. – Eller noget i den stil ;)
“The Devil Wears Prada” kørte over skærmen forleden. Det var en del år siden, jeg havde set den sidst og det var lidt en øjenåbner for mig på trods af dens humoristiske undertoner. Kort fortalt handler den om en ung kvinde, Andy Sachs, der gerne vil arbejde i magasinverdenen. Hun får job som assistent for Miranda Priestly, chefredaktør for USAs største modeblad. Miranda har sindssygt høje krav og behov, så Andy kæmper hårdt for at beholde jobbet, der kan åbne dørene til branchen.
Flere gange i filmen kunne jeg virkelig se mig selv i Andy Sachs. Som jeg også har skrevet om tidligere, arbejdede jeg i nogle år virkelig hårdt for at få en fod indenfor i modebranchen (læs hele historien HER). Faktisk så hårdt at jeg var ved at miste veninder i svinget og jeg må indrømme, at jeg også var en rimelig dårlig kæreste. Som Andy i filmen nåede jeg engang ikke hjem til Christoffers fødselsdag, før alle gæsterne var gået hjem. Jeg var model på en skydning til Days nye lookbook og selvom jeg havde lovet ham at være hjemme kl. 18, trådte jeg først ind ad døren kl. 23. Lad os bare sige det ligeud – jeg var IKKE populær den aften.
Hvad jeg vil sige med det her er, at jeg med årene er blevet klogere. Man skal ikke arbejde så hårdt på at nå et mål, hvis man ikke samtidigt kan have et liv ved siden af. Det er simpelthen ikke det værd. Set i bakspejlet ville jeg vælge mine ”kampe” mere omhyggeligt, men stadig arbejde målrettet efter det jeg brænder for. I sidste ende tror jeg ikke, det er den rigeste eller mest hårdtarbejdende mand på kirkegården, der har været den lykkeligste. Man skal arbejde for sin egen skyld og ikke for andres. Det skal være lysten, der driver værket.
Man skal huske at pleje sine relationer sideløbende. Jeg prøver ihvertfald at blive bedre til det. Jeg er stadig STOR fortaler for, at man forfølger sine drømme og kæmper for dem, så kan man komme langt, men man må ikke miste sig selv og dem man holder af undervejs. ”Don’t get so busy making a living that you forget to make a life”.
“The Devil Wears Prada” was playing in the TV the other day. It had been some years, since I watch it the last time and it was a bit of an eye opener for me despite of its’ humorous undertones. In short, it is about the young Andy Sachs who wants to work in the magazine industry. She gets the job as Miranda Priestly’s assistant, editor in chief of America’s biggest fashion magazine. Miranda has insanely high demands and needs, so Andy struggles to hold on to the job that can open up the doors to the industry.
Several times in the movie, I could really see myself in Andy Sachs. As I previously have talked about, a few years ago I worked really hard to get a foot in the fashion industry (read more HERE). In fact, I worked so much, that I almost lost some of my friends and I must admit, that I was a really bad girlfriend at that time. As Andy in the movie, one time I didn’t even come home to Christoffer birthday before all the guests had gone home. I was at a shoot with the Danish clothing brand Day, where I was the model for their lookbook and although I had promised to be home at 6pm, I first entered the door at 11pm. Let’s just say it bluntly – I was NOT popular that night.
What I want to say with this, is that I over the years have become wiser. You should not work so much on achieving a goal, if you can not have a life simultaneously. It’s simply not worth it. If I could change anything, I would still work hard for what I am passionate about, but choose my “struggles” more carefully.
In the end it is not the richest or most hardworking man in the cemetery that has been the happiest. You must remember to nurture your relations. I’m definitely still think, that you should pursue your dreams and fight for them, but you must not lose yourself and those you love along the way. “Do not get so busy making a living that you forget to make a life.”
IT’S EASY PEASY
Jeg elsker granatæbler. De er friske, sprøde og kan bruges i mange forskellige opskrifter. Jeg bruger dem ofte som drys på morgenmaden som HER eller i salater. Det kan dog blive et farligt grisseri, faktisk næsten ligne et massakre, at pille sådan ét, hvis man ikke kender teknikken. Der er flere måder at gøre det på, men jeg har med tiden fundet frem til en løsning, jeg synes fungerer bedst.
Man starter helt enkelt med at skære toppen af. Derefter skærer man lodrette snit i granatæblet – forsøg så vidt muligt at ramme de hvide hinder mellem granatæblekernerne, så færrest går i stykker. Derefter puttes det i en skål med vand, skilles ad og kernerne kan nu nemt pilles ud. Fordelen ved vandskålen er, at man undgår røde stænk på tøjet og at kernerne lægger sig på bunden, mens det hvide af granatæblet flyder ovenpå, så kernerne nemt og hurtigt kan sorteres fra. Vupti! ;)
I love pomegranates. They are fresh, crisp and can be used in many different recipes. I often use them as a topping for breakfast like I did HERE or in salads. However, it can be a messy affair to deseed a pomegranate, if you do not know the technique. There are several ways to do it, but I eventually found a solution that I think works best.
You simply start by cutting the top off. Then you vertically cut the pomegranate open – try as far as possible to hit the white obstacle between the cores, so that the pomegranate seeds don’t break. Then put it in a bowl with water, separate it gently and then deseed the pomegranate. The advantage of the water bowl is to avoid red splashes on your clothing. It’s easy peasy.
