Yndlingsmorgenmad – smoothie bowl med honningristet müsli og frisk frugt. Denne gang med hindbær, banan (frost), mango (frost), havtorn (frost), butter beans, havredrik, sesamfrø… Yummy!
Hyggetøj dagen lang <3
Vi havde surdej til overs forleden, som vi forærede vores søde underboer. I denne gærløse tid. :)
En af vores mange små dagsudflugter til fine øde steder.
Vi har ikke set nogen mennesker i næsten tre uger. Når vi nu ikke ses, bruger vi FaceTime en hel del og det er blevet til en hyggelig vane, at min mor læser historier op for Lily. Forleden var det “Karius & Baktus” i det lyserøde telt. Sådan en hyggeligt måde at “ses”, når man ikke kan ses… Og dejligt med en halv times frirum til forældrene også. :)
Kreativ formiddag med alt hvad vi havde af dims. :)
Med disse seks små hverdagsglimt, vil jeg ønsker jer en dejlig dag. <3

Setup 1: beige toner
(Find en konkurrence & rabatkode længere nede)
Jeg er nok ikke den eneste, der har lyst til at lave lidt om derhjemme efter at have brugt så mange timer indendøre de seneste uger. Jeg har blandt andet længe gerne ville ændre vores billedvæg i stuen, da jeg synes, at det gamle setup var en anelse for lyserødt. Jeg synes, at en billedvæg kan ændre udtrykket i hele rummet afhængig af farver og stil… Men hvilket look skal man gå efter? Så svært… :)
Jeg er som sagt ambassadør for Poster Store her i 2020 og i den sammenhæng har jeg fået mulighed for at afprøve forskellige plakater for at se, hvad der passer bedst til vores stue. Jeg valgte tre forskellige setups: 1. i beige toner, der giver et roligt udtryk i stuen, 2. i sort hvid der er lidt mere iøjenfaldende og cool og 3. et grønt touch, der passer godt til vores grønlige sofa.
Setup 2: sort & hvid
KONKURRENCE: Både Christoffer og jeg er meget ubeslutsomme typer, så vi har faktisk ret svært ved at vælge, hvilket setup vi bedst kan lide… Vi synes nemlig, at de kan noget på hver sin måde. Hvad synes I? Smid gerne en kommentar herunder med jeres favorit og hjælp os med at vælge. Samtidig deltager I i konkurrencen om 3 gavekort af 1500 kroner til Poster Store. I kan også deltage på min Instagramprofil – vinderne udtrækkes nemlig blandt kommentarerne på begge medier.
I det hele taget var der svært at udvælge plakaterne til de forskellige setups, for Poster Store har simpelthen så mange fine at vælge imellem – jeg fandt en del inspiration under kategorien “billedvægge” – ikke mindst til hvordan rammerne skulle placeres i forhold til hinanden. Rammerne er i øvrigt fra samme sted.
Setup 3: grønt touch
RABATKODE: med koden “CD30” får I 30% på plakater hos Poster Store indtil d. 30.04.2020 – undtaget på kategorien “Selection”. De lancerer nye posters hver tirsdag, alle plakater er trykt på bæredygtigt papir lokalt i Stockholm og både deres plakater og rammer har meget budgetvenlige priser, hvor alle ligesom kan være med. Jeg håber, I kan bruge tippet, hvis I også har fået lyst til at lave om derhjemme. Jeg finder forresten vinderne af konkurrencen d. 7. april. :) Hav en dejlig dag.
Links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER, 10. HER, 11. HER, 12. HER, 13. HER, 14. HER, 15. HER, 16. HER, 17. HER, 18. HER, 19. HER, 20. HER, 21. HER
Jeg har længe gerne ville se nogle af “De glemte kæmper”, så forleden kørte vi mod Vallensbæk, hvor den ene står gemt i skoven. Vi stod tidligt op for at sikre os at have det for os selv. Jeg kan absolut ikke anbefale at tager derud i øjeblikket i forhold til smittefare, med mindre at man står tidligt op, da det er et udflugtsmål for mange. Så med mindre I er udprægede morgenmennesker eller også bliver vækket af en baby kl. 06 hver morgen, så sæt den på “bucket listen” over hyggelige familieture, når alt det her er overstået. Det var virkelig en fin trold. Den så helt livagtig ud og Lily var faktisk ret skræmt over den, som I måske kan fornemme på billedet, hvor hun putter sig ind til mig. :) Vi skyndte os derfor hurtigt videre.
Vi havde taget morgenboller og pandekager med og slog lejer på en stor græsplæne. Så hyggeligt. :)
Min lille rumpenisse. ♥
Det var virkelig hyggeligt med lille en skovtur. Det tror jeg, at vi gør igen en af dagene et andet fint og øde sted. Selvom vi virkelig længes efter at have vores egen have i disse uger, så er det gode ved den her tid, at vi får set mange nye steder, som vi ellers aldrig havde fundet frem til. En tradition vi vil forsøge at opretholde bagefter. Kan I have en dejlig dag.