{ Billede af ældre dato }
Hvordan starter man lige sådan et indlæg om den situation, vi alle befinder os i netop nu? Det fylder enormt meget hos mig og det gør det garanteret også hos alle jer. Det er så skræmmende, at det er en pandemi, vi står overfor. Det bekymrer mig meget. Jeg bekymrer mig for de svageste, at der ikke er sengepladser og respiratorer nok, om virussen kunne “finde på” at mutere og om økonomien i landet og verden over. Jeg faldt i øvrigt over DENNE artikel, som jeg synes, er værd at læse.
Jeg håber, at vi snart får bugt med den Coronavirus og at vi kommer stærkere ud sammen på den anden side. Jeg oplever ihvertfald et super godt sammenhold. Min veninde og “bloggerkollega” Cathrine har startet en FB-gruppe med det formål at hjælpe hinanden Danmark rundt. Sådan et fantastisk initiativ. Det viser sig, at der simpelthen er så mange hjælpsomme sjæle derude – om det så gælder hundeluftning, børnepasning, indkøb eller en manglende rulle toiletpapir. Den synes jeg, I skulle tjekke ud HER – om ikke andet for at komme i godt humør og mærke den næstekærlighed, som folk udviser i disse dage.
Vi er hjemme for tredje dag, da vi også holdt Lily hjemme onsdag, så vi forsøger at underholde og hygge os på bedste vis med puslespil, tegnegrej, hulebyggeri, dukkehus og lidt mere Gurli Gris end normalt. :) Jeg føler mig heldig, at vi har den mulighed i denne undtagelsestilstand. Jeg håber, at I får det hele til at hænge sammen de af jer, der er nødsaget til at tage på arbejde – lige som min seje mor, der er sygeplejerske og afsted hver dag. Pas på jer selv og hinanden, følg sundhedsstyrelsens og myndighedernes anbefalinger, lad være med at gå i panik (slet ikke over toiletpapir – jeg bliver så ked af at se, hvordan nogen mennesker hamstrer både det og f.eks. MME, så der ikke er nok til alle) og prøv at få det bedste ud af dagene indendøre. ♥
Indlægget indeholder reklame links
Sneakerstrenden vokser på mig og jeg har netop købt disse hvide af slagsen. Det er jo en drøm at gå rundt i “løbesko” dagen lang – specielt med to børn, når man skal op og ned fra 3. sal og ruller mange barnevognsture. Jeg har dog taget tilløb til at hoppe i den slags sko, da jeg godt kan føle, at skoene kommer lidt med mig. Kender I den fornemmelse?
Efter at have prøvet et utal, købt og byttet, har jeg dog efterhånden fundet et par stykker, som jeg føler mig godt tilpas i og nyeste anskaffelse er altså disse fra New Balance. Stadig så hvide at de skriger: “se mig, se mig – jeg er lige hoppet ud af kassen”. De er virkelig behagelige at have på, så hvis I er på udkig efter et par nye, kan de varmt anbefales. Jeg havde stylet dem i forgårs med et par mom jeans, en oversize frakke og følte mig ganske hverdagsfin. :)
Reklame links: 1. Aiayu/(reklame: modtaget i gave) HER, 2. H&M HER, 3. New Balance HER, 4. Arket HER, 5. H&M HER. Nogle items er ikke præcis de samme, som dem jeg har på, da de er af ældre dato og derfor har jeg fundet fine alternativer.
Det var én af de der morgener i morges… Den slags hvor den mindste dame i huset fik fem “nedsmeltninger”, inden vi overhovedet var kommet ud af døren og hvor turen til vuggestuen blev til én lang overtalelse om, at hun skulle gå selv… Det tog tre kvarter at gå 300 meter med gråd, sætte sig på jorden, “jeg vil ikke gå selv, jeg vil have min sut” og jeg ved ikke hvad. Det er hårdt at være 2,5 år af og til. – Og det er også lidt hårdt at være forældre til 2,5-årige nogle gange, skulle jeg hilse og sige. Men vi kom derhen til sidst med en god portion tålmodighed og det endte lykkeligt, men hold da op for en morgen. Jeg prøver virkelig, at forstå hende og vise hende, at jeg er der, når hun bliver overvældet af sine følelser, lade være med at hidse mig op og tælle til 10 (okay 100), når det er ved at koge over, selvom det ikke lykkes lige godt hver gang.
Nogen gange synes jeg, at det er svært, om jeg skal holde fast i mine principper. Når jeg beder hende om at gå selv og fortæller hende, at sutten kun er til når man skal sove. Når det så ender i sådan et scenarie som i morges, så har jeg til sidst virkelig lyst til at give hende den sut og bære hende i vuggestue. Men får hun sin vilje, vil hun måske forsøge at sno mig om sin lillefinger næste gang også? Eller skal man sige “pyt” engang imellem og lade hende få sin vilje… Det er sådan en svær balance og jeg mærker efter og øver mig hver eneste dag – det lykkes ikke altid at holde fast og nogengange føles det mest rigtigt. ♡ Please fortæl mig at jeg ikke er alene om det dilemma. Nu vil jeg smutte ned og hente den lille dame og give hende en hyggelig eftermiddag. Kan I have en skøn tirsdag.