Reception for vores bog, bryllup

Reklame: Vi fik nogle ting sponsoreret til receptionen, som jeg har markeret med en stjerne*.

bloggere

Koneklubben aka Acie, Emily, Cathrine (lille fine Eddie) og mig :)

bryllups-bog

 A Table Story* havde hjulpet os med at dække det smukkeste bord. Ej, men altså… Det var virkelig fantastisk fint. Ønsker mig selv det smukke “Flora” stel fra Royal Copenhagen… – Det pynter bare på alle borde.

bryllupsboghotel-danmark

Skåååål… :) – Moët & Chandon* serverede lækre bobler.

a-table-storymin-familie

Min søde farmand og storesøster kiggede også forbi ♡

bryllupskage

Den smukkeste (kæmpe) kage fra Kagekompagniet*… – Som Acie og jeg skulle bære henover et vådt køkkengulv og ned af en masse trapper for at få den på plads på bordet… Tror I lige, vi fik sved på panden? Haha…

underskrift

Jeg øvede mig på min underskift i går, så jeg var klar til i dag. Jeg har haft den samme underskrift, siden jeg var 10 år gammel og den er simpelthen så grim, så jeg måtte lige forny den en smule, haha… – Stadig lidt grim. :)

emily-salomon

Jeg er hoppet ud af smykker, blazer og stiletter, sidder her i sofaen i mit hyggetøj, spiser chokolademandler og vampyrvingummi og glæder mig over dagen i dag. Vi holdt reception på Hotel Danmark* i anledning af udgivelsen af vores bog “BRYLLUP something old, something new, something...”. Vi havde inviteret pressen, influencers og den nærmeste familie til bryllupsreception med bobler og bryllupskage. Ih, hvor var det dejligt at fejre, skåle, kramme og snakke…

Jeg fik helt lyst til at blive gift igen – med samme mand, selvfølgelig. ;) Man kom helt i bryllupsstemning. Christoffer og jeg taler faktisk lidt om at gifte os igen en dag og holde en stor fest… Det behøver ikke at være samme store opsætning som første gang, men at have alle ens yndlingsmennesker samlet til en hyggelig fest vil vi gerne prøve igen. Måske når vi har været gift i fem år – eller måske 10. Vi får se… Kunne I finde på det? :)

View Post
Share

Endelig kom dagen…

4l3a2554-2

Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag! Som I ved, har Emily, Cathrine, Acie og jeg i over et år arbejdet på at skrive en bog. En bryllupsbog. Vi har talt om det i flere år faktisk, men vi skulle lige have Emily (og Nikolaj, bevares) gift, før vi kunne komme igang med skriveriet. ;)

Lad mig præsentere jer for “BRYLLUP – Something old, something new, something…”. En bog som vi alle savnede og havde haft glæde af, da vi selv skulle giftes og planlægge et bryllup og som ikke rigtig er at finde på markedet. En guide til at planlægge den måske største fest i dit liv, brylluppet. Der er masser af bryllupsbøger derude, men her bidrager vi med vores personlige erfaringer, fortællinger og gode råd fra vores fire vidt forskellige bryllupper, som de online veninder vi nu engang er til jer. ;)

bryllup-bog

Den er nogenlunde bygget op over en bryllups-timeline og vi kommer rundt om stort som småt  – lige fra location, ringe, kjole, beauty, brudebuket og morgengave til DIY projekter, borddækning, fotograf, brudevals, polterabend og meget, meget mere. Undervejs kommer vi med ærlige råd og deler vores bedste tips og tricks til den store dag. Der er et dedikeret afsnit til hvert vores bryllup inkl. vores forskellige budgetter og antal gæster – samt sjove fortællinger som f.eks. “Hvad gik galt?“. Der er endda et afsnit til herrerne og forordene er også skrevet af vores kære mænd. :) Bagerst i bogen er der lavet to sider, som kan rives ud – nemlig “Timeline for bryllupsplanlægningen” og “Timeline for dagene før brylluppet” med små felter, som kan krydses af, så man husker det hele. Derudover har vi også lavet en fotoliste, som man kan give sin forograf, så han/hun husker de vigtigste billeder samt en liste med “Forhandlere & sites, der er nice to know“, som I forhåbentlig også kan gøre brug af.

Jeg er simpelthen så glad og stolt over resultatet. Vi har fået selveste Letizia Caramia, som også tegner for fransk Vogue og Isabel Marant, til at lave illustrationerne i bogen og den er bare blevet så gennemført fin, hvis vi selv må have lov at sige det. ;) Skarp, moderne og personlig. Jeg er bare så spændt på at høre, hvad I synes om den, når nogen af jer får fingrene i den. Husk endelig at brug hashtagget #BRYLLUPthebook, hvis I lægger den ud på Instagram. Den kan købes hos de fleste bogsites online f.eks. HER (reklame link) eller findes hos alle boghandlere – hvis ikke de har den, kan de bestille den hjem. God læselyst. :)

View Post
Share