Opskrift: linsedeller

linsedeller-opskrift

opskrift-linsedellerlinsedeller-opskrift

En ny favorit herhjemme er disse lækre linsedeller. De er smager super godt, er sunde og gode som både en del af aftensmaden eller på et stykke rugbrød med pesto til frokost. De kan laves i et utal af variationer afhængig af, hvor kreativ man er. Denne gang tilføjede jeg grønkål og forårsløg, men kan kan f.eks. også tilføje en masse friske krydderurter. Her kommer opskriften…

Ingredienser (ca. 8 styks):
2 dl kogte, røde linser
2 stængler forårsløg
1 lille dusk grønkål
1 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt chili
1 tsk paprika – jeg brugte en røget variant
1 æg eller hørfrøskum
1 dl havregryn
salt og peber efter smag og behag
1-2 spsk sesamfrø
Olie til stegning

TIP: Hvis man vil undgå at bruge æg, kan man erstatte æg med hørfrøskum. Det laves ved at koge 3 spsk hørfrø med 2,5 dl vand. Det koges i fem minutter under omrøring. Til sidst skal man si hørfrøene fra og gemme “kogevandet”. Det kaldes hørfrøskum og bruges som erstatning for æg, da det har samme konsistens som æggehvide. 50 gram hørfrøskum svarer til ca. 1 æg og det kan også fryses til senere brug, hvis man laver for meget.

Fremgangsmåde:
– Hæld linserne i en skål og bland dem med hinthakkede forårsløg, finthakket grønkål, hvidløg, krydderier, æg eller hørfrøskum, havregryn og salt & peber.
– Rør blandingen sammen til den har en ensartet masse – lidt ala en frikadellefars, som man kender den. Den skal hænge sammen, så man kan forme deller af den.
– Form “farsen” til små deller og drys mes sesamfrø.
– Steg dem på en varm pande i lidt olie til de er gyldne og sprøde.
– Jeg serverede mine linsedeller til ovnbagte kartofler og en grønkål/spidskålssalat med æble og ristede nødder/kerner. Bon appétit.

View Post
Share

Opskrift: indisk dahl (vegansk)

vegansk-dahl

vegansk-dahlvegansk-gryderet

Mange af jer takkede ja til flere veganske retter her på bloggen og hvad I ønsker, skal I få. :) Om man spiser vegansk eller ej, så tror jeg, at dette er en grydet, som de fleste vil kunne lide. Den er indisk-inspireret med rød karry, linser og masser af grøntsager. Den er fyldig, lækker og jeg synes slet ikke, at man mangler den fyldige umami-smag, som kød ellers kan give. Jeg lavede dobbeltportion, da jeg lavede den sidst og så frøs jeg halvdelen ned. Det giver noget mere tid i hverdagen, når man ikke skal lave mad hver eneste dag. :) Her kommer opskriften…

Ingredienser, gryderet (3-4 personer):
1-2 fed hvidløg, presset
1 rødløg, finthakket
1/2 squash i tern
1 aubergine
1/2 hokkaido græskar i tern
1/2 porre, fintsnittet
1 spks rød karrypasta
600 gram hakkede tomater (jeg bruger friske, som jeg selv hakker, men dåsetomater kan også bruges)
1 dåse kokosmælk
2-3 dl vand
3 dl røde linser
Olivenolie til stegning
1 tsk stødt spidskommen
Chiliflager, salt og peber efter smag og behag
2-3 spsk ketchup (I know – det lyder tosset, men det giver en fyldig smag til retten. – Et husmortrick, som min mor har lært mig)
Frisk koriander til topping

Fremgangsmåde, gryderet:
– Svits løg, hvidløg og porre i lidt olivenolie i en stor gryde til det er gyldent.
– Kom chili, karrypasta og spidskommen i gryden og svits det i et øjeblik.
– Nu kommes kokosmælk, ketchup, tomater og vand i gryden og koges op.
– Tilsæt derefter linser, grøntsager (squash, aubergine & græskar) og lad det simre i ca. 30 minutter til linserne er møre. Smag til med salt og peber og server det med lidt frisk koriander, agurkedip på toppen og nybagt brød. Bon appétit.

Ingredienser, agurkedip:
1/2 agurk
2 dl Aplro naturel “yoghurt”
1/2 tsk stødt spidskommen
Salt & peber efter smag og behag

Fremgangsmåde, agurkedip:
Riv agurken på et rivejern og bland den sammen med de øvrige ingredienser. Sæt den på køl til den skal bruges, da den serveres kold.

View Post
Share

Det fineste boutique hotel på Mallorca

mallorca, sòller, vegansk, boutique hotel, ecocirer

ecocirerecocirer-soller-mallorcavegansk-mallorcaecocirer-lunchmorvegan-mallorcagroenkaalschips

Da min mor, Lily og jeg var i Sòller forleden, spiste vi frokost på et hyggeligt lille sted, som jeg er nødt til at dele med jer. For at være helt ærlig, er der lidt rigeligt burger/pizza/kebab spisesteder her på Mallorca. I ved den type restauranter, hvor man får pommes fritter til det hele, der er billeder af maden og menukortene er oversat til nærmest alle sprog. Det er virkelig ucharmerende, hvis I spørger mig… Samtidig vælger jeg altid vegetarisk/vegansk, når jeg kan komme til det og det samme gør min mor. Det er ikke særlig nemt at finde her, skulle jeg hilse og sige, haha…

Jeg har downloadet “Happy Cow”, som er en app, der kan fortælle dig, hvor du kan finde gode veganske/vegetariske spisesteder i nærheden. Helt tilfældigt ledte den os hen til et boutique hotel ved navn Ecocirer. Vi havde aldrig fundet det på egen hånd – man skal vide, at det ligger der. Det var simpelthen så hyggeligt og gennemført, alle møbler var loppefund eller lavet af genbrugsmaterialer og så serverede de udelukkende økologisk, vegansk mad. De tilbyder normalt kun morgenmad til boende gæster og frokost mod forudbestilling, men de fik alligevel bikset en lækker sandwich sammen til os, da vi spurgte pænt. :) Det er helt klart et sted jeg vil huske, hvis vi skal til Mallorca igen. Der var simpelthen så hyggeligt og ejerne var så søde og imødekommende. Et sted jeg varmt kan anbefale.

View Post
Share

Nem & lækker aftensmad på 10 minutter

4l3a5985

vegansk-kasse

Koden “CHRISTINA25” giver 25% rabat på første ordre i 30 dage hos Simple Feast 

For nylig blev jeg spurgt, om jeg ville teste Simple Feast. Jeg kendte det ikke i forvejen, men det tog mig ikke mange øjeblikke at beslutte mig, da det er et koncept, som læner sig meget op af vores livsstil herhjemme. Simple Feast leverer nemlig veganske og vegetariske måltidskasser, som er 100% økologiske. Som I ved, lever Christoffer og jeg allerede ca. 90% vegansk og 10% vegetarisk (har svært ved at undvære “normal” ost, æg og chokolade), når vi laver mad til os selv herhjemme og køber 99% af vores dagligvarer økologisk, så det er et koncept lige efter vores maver. Vi var derfor ret spændte på, hvad man egentlig modtog og hvordan det smagte.

vegansk-maaltidskassesimple-feast-menu

Man får leveret måltidskassen én gang om ugen med måltider til tre dage. Maden er stort set færdiglavet – det kræver bare, at man f.eks. lige varmer en gryderet, steger en “bøf” eller hakker et par salatblade. Det tager derfor kun 10 minutter at tilberede og det er virkelig rart, når man ikke altid har tid og overskud til at stå i køkkenet med en baby på armen.

Vi har nu fået det i to uger – altså seks retter i alt. Seriøst, det er simpelthen SÅ lækkert! Vi er totalt fan og jeg kan varmt anbefale det. Alle retterne er godt krydrede og fyldige i smagen og jeg vil vove at påstå, at selv en kødelsker ikke ville savne kød. Derudover har det for os været en god måde at få ny inspiration til madlavningen. De dage hvor vi ikke har fået Simple Feast, har vi et par gange kopieret nogle af retterne, fordi de simpelthen smagte så lækkert.

simple-feastsimple-feast-burger

Jeg kan også rigtig godt lide visionen bag Simple Feast. De går nemlig op i, at vi skal passe på vores jord ved bl.a. at spise mere grønt og mindre kød. Desuden får de en kæmpe thumbs up herfra for at levere alle retter i 100% bio nedbrydelige materialer. Det er sgu sejt, synes jeg. I skulle prøve at se deres fine video HER om netop det emne.

RABATKODE: Hvis I skulle have lyst til selv at prøve Simple Feast, så har jeg gode nyheder. ;) Jeg har nemlig fået lov til at dele en kode, som giver hele 25% rabat på den første ordre. Koden er “CHRISTINA25” og gælder i 30 dage. Man kan både bestille det online HER eller via deres app “Simple Feast – Min Mad“, hvor man hurtigt kan få et overblik over ens mad, levering, tilberedning og næringsindholdet. Bon appétit. :)

I samarbejde med Simple Feast

View Post
Share