Photobucket

Lige som hende her, går jeg op i, at de produkter jeg bruger er uden parfume, parabener og er svanemærket eller lignende. Der bliver generelt mere og mere fokus på det i medierne og det er da klart, at når specialister udtaler, at det er decideret skadeligt for kroppen og ens fertilitet at bruge produkter tilsat parfume, parabener osv, så tænker man da mere og mere over konsekvenserne. Så jeg har efterhånden skiftet de fleste af mine daglige produkter ud med parfumefri, milde produkter. Jeg er ikke fanatisk og bruger da også balsam, selvom det skulle være noget af det værste, men her får I en lille guide til fire af mine yndlings produkter på budget.

Den første “Face wash” er et nyt produkt på markedet og er fra Neutral. Den minder meget om den lyserøde renseskum fra Vichy, og bliver også til en let, luftig skum, når man trykker det ud i hånden. Den er rigtig effektiv og meget mild i det og den udtørrer ikke huden.

Den anden “Skrubbe maske” fra Matas egen serie er faktisk en af de bedste skrubbecremer jeg har prøvet, da dens slibekorn er meget små og der er rigtig mange af dem og så er den let at skylle af.

Den tredje er en skintonic fra Matas Natur og det gode ved denne er, at den er meget mild, men alligevel effektiv. Den svider ikke eller udtørrer huden, som jeg synes, at mange andre har tendens til.

Den fjerde er en dagcreme fra Derma Eco. Jeg har selv meget tør hud, og denne creme er rigtig god til dette formål, da den er lidt tyk i det. Og så er der solfaktor 6 i den, hvilket jeg også synes er et plus.

Har I nogle favoritter fra øko-hylden? :)

 

Here are four of my favorite semi-eco products. I like buying products that don’t contain perfume, parabens or any other artificial ingredients. What are your favorites?