Skin problems
I dag vil jeg dele et indlæg med jer, som har taget mig lang tid, faktisk år, at samle mod til at skrive. Det handler om hudproblemer. Akne. Det er lidt et tabuemne og jeg har tænkt meget over, om jeg havde lyst til at dele det med jer. Om jeg havde lyst til at fremstå så hud(løs) ærlig på bloggen. Bogstavelig talt. ;)
Det er sindssygt grænseoverskridende, men jeg er kommet frem til, at det er et vigtigt emne at belyse. Specielt fordi jeg ved, I er mange unge piger, der læser med derude bag skærmene og sikkert sidder med samme problemer. Uden at komme til at lyde selvglad, ved jeg også, at jeg er et forbillede for mange og jeg synes derfor, det er vigtigt at vise, at jeg altså heller ikke er perfekt.
Så her får I et billede af mig taget for halvandet års tid siden. Uden makeup (bortset fra øjenvippe extensions), uden filter og endda i en virkelig ringe kvalitet taget med min gamle Iphone. Jeg havde den fineste hud til jeg var et par og tyve år, hvor urenhederne pludselig begyndte at dukke op og skulle vise sig ikke at være så nemme at slippe af med igen.
Jeg prøvede først at udelukke diverse madvarer for at se, om det var en reaktion på f.eks. mælkeprodukter eller sukker. Jeg gik til kosmetolog og fik ansigtsbehandlinger og købte mig fattig i alverdens dyre cremer og renseprodukter. Jeg prøvede sågar en periode slet ikke at gøre noget. Ingen forskel, intet hjalp. Jeg gik så til hudlægen og fik en recept på en creme der hedder ”Clindoxyl” – den hjalp en smule, men problemet var, at mine urenheder sad virkelig dybt under huden, så de gik ikke væk ved brug af cremen, men blev måske dæmpet en smule. Jeg havde sådan en type bumser (ja, nærmest bylder), der aldrig kom op til overfladen og det kunne tage uger, ja faktisk måneder, før de gik væk igen. Det var til at blive sindssyg af og jeg havde ofte ikke lyst til at gå uden for en dør. Jeg gik til hudlægen igen og fik en antibiotikakur. Jeg tog kuren i et par måneder, men det hjalp ingenting. Jeg var virkelig ved at gå ud af mit gode skind.
Efter at have prøvet alle disse midler, gik jeg igen til hudlægen. Han måtte gøre noget! Jeg fik udskrevet en recept på en pillekur der hedder ”Isotretinoin”. En virkelig skrap kur, som udtørrer huden totalt. Man skal have taget blodprøver en gang om måneden, for at se, at man f.eks. ikke har ændrede levertal og man må absolut ikke blive gravid under sådan et forløb. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken type foster der ville komme ud af det.
Jeg var på kuren i et halvt år og først der kunne jeg virkelig se en forandring. Efter 3 måneders tid, var alle urenheder forsvundet som dug for solen. Og de er blevet væk siden da. Heldigvis heler min hud godt, så jeg har ikke rigtig fået nogle ar efter forløbet med uren hud. Man skal virkelig tænke sig om, før man tager sådan en kur, for det er altså skrappe sager. Men for nogle, er det bare den eneste udvej. Jeg havde virkelig prøvet ALT inden da.
Måske undrer I jer over, at I aldrig har set mig med urenheder på bloggen (bortset fra HER og HER). Jeg blev ret god til at dække det til med makeup, så man ikke lagde så meget mærke til det, medmindre jeg stod i et bestemt lys. Jeg må indrømme, at jeg af og til også har fjernet en bums eller to i Photoshop, hvis de var virkelig slemme.
Lider I selv, eller har I selv lidt, af hudproblemer, så må I meget gerne dele jeres historier i kommentarfeltet. Hvad har virket for jer og hvad har ikke? Jeg håber sådan, at vi kan åbne lidt op for emnet her på bloggen, så det ikke bliver så tabubelagt. Det er trods alt bare røde prikker og det skal ikke ødelægge ens livskvalitet, mens det står på. Der er altid hjælp at hente.
94 comments
Tak fordi at du deler!
Jeg sidder med noget der minder om samme problem, jeg har før 20’erne ikke sådan haft vildt store problemer med urenheder, ikke mere end hvad man kan forvente som ung. Men det sidste halve år er min hud blevet så grim. Jeg kan nikke genkendende til din beskrivelse af bumserne. Jeg er igang med min anden receptcreme, så nu må vi se om det virker. Nu har jeg da denne mulighed, som jeg kan foreslå for min læge.
TAK TAK – det er rart at vide at man ikke er den eneste med problemer, når det nogen gange kan føles som om at resten af verden har perfekt hud.
Hej. Dejligt ærligt indlæg.
Jeg har selv været meget plaget af akne og prøvet alt, men det var også først da jeg fik den samme pillekur som dig, at det gik væk. Meget stærk kur, ret slemt og ubehageligt mens det står på, men jeg er så glad for jeg gjorde det! Jeg bruger clindoxyl nu når jeg ind i mellem har en bums og det virker for mig.
Hilsen Mie :)
Hvor er du dog modig, hatten af for dig! Det kræver alligevel noget at blotte sig sådan i cyberspace og at indrømme at du har photoshoppet dem væk. Du er nu også smuk, bumser or not ;)
Kender også en der led i så ekstrem grad at hun fik de samme piller, hun skulle også gennemfugte sin hud med en virkelig fed creme fordi pillerne tørrede hendes hud ud. Til gengæld hjalp de virkelig og hvad man dog ikke vil gøre for at kunne gå uden for døren uden et lag makeup i hele hovedet!
Sejt indlæg, jeg er fan!
Chris B
Jeg er simpelthen SÅ glad for, at du deler et indlæg som dette! Jeg er selv 18 år og har altid haft ret ren hud, men for et halvt års tiden siden, blev den virkelig, virkelig grim og fik en del bumser, især omkring hagen og munden.
Jeg fandt så ud af, at jeg ikke kan tåle mælkeprodukter. Jeg har derfor skåret alle komælks-produkter ud af min kost, og det har gjort underværker for mig!
Hej Christina,
Jeg synes det er super fedt at du sætter fokus på netop dette emne og deler dine erfaringer med forskellige midler. Jeg har selv samme problem og har tænkt at nu må der altså gøres noget! Jeg har indtil nu kun afprøvet de sædvanlige midler i håndkøb – noget basiron og produkter fra Paulas choice. Jeg synes bare ikke at det hjælper noget af det (ØV!), så nu har jeg også gået til min egen læge. Tror de har sat mig til at afprøve den der gel, så håber den virker på mig, mine er ikke sådan nogle helt dybe, men mere i overfladen. Ellers ville jeg også ty til skrappere midler, det har ihvertfald virket for min søster..
Tak igen fordi du delte et så hudløst ærligt indlæg, det er rart ikke at føle sig alene :-)
God aften!
Hej Christina. TAK for at du deler ud! Jeg er 22 år og netop startet på Isotretionin-kuren, og damn it, jeg er SÅ nervøs for hvilke bivirkninger, der kommer! Min historie er lig din, acnen er kommet sent og mit selvværd er dalet og dalet og dalet…
Hvilken makeup og cremer kan du måske anbefale at bruge, mens jeg er på kuren?
Jeg håber, mit slut resultat vil blive lige så flot som dit.
Tak igen for at du deler. Du ER et forbillede, og det er så rart at smukke, smukke piger som dig, også kan have (hud)problemer.
God aften!
Hej Ida!
Ligesom Christina og dig har jeg også været på kuren, min stoppede for ca to måneder siden. Jeg har aldrig fortrudt, det var det bedste jeg kunne gøre for mig selv. Jeg brugte en creme du kan få på apoteket fra La Roche-Posay, den hedder Effaclar H og er til medicinsk tør hud – du vil elske den. Køb dig også hellere nogle øjendråber og gode læbepomader, jeg fik ENORMT tørre læber.
Hvad angår makeup så køb dig bare en billig foundation uden ret meget olie i, om kort tid behøver du den ikke mere og det er pisse træls at måtte bruge (endnu engang) dyre penge på en foundation.
Nu bruger jeg som det eneste en BB creme fra Dior og en let pudder over. Jeg har mange ar som jeg skal have behandlet, hvilket er den eneste grund til at jeg stadig bruger makeup. Jeg har kun oplevet en enkelt lille bums eller to op til min menstruation siden da, ellers er jeg helt bumsefri :)
Jeg håber du får det bedre efterhånden som kuren træder ind, jeg har fået min selvtillid tilbage og jeg tør nu gå udenfor døren uden makeup, selvom jeg har bumsear :)
Mvh Kristina
Vil lige høre om man stadig kan købe isotretinoin, da jeg har hørt at pillerne ikke længere sælges? :-)
Min søster er på dem nu, så ja – det burde man kunne. Men du skal have en henvisning fra en hudlæge. Det er virkelig skrappe sager.
Hvor fra har du hørt, at de ikke længere sælges? Kan se, at der også er en anden her i kommentarfeltet, der er af den opfattelse :)
Tak for at du deler din historie! Jeg er 22 år og føler, jeg er den ældste i hele verden med behov for isotretionin-kur, som jeg lige er begyndt på – og er SÅ bange for bivirkningerne!
Kan du anbefale noget makeup og creme, men jeg er på kuren?
Endnu en gang tak for deling. Du ER et forbillede, og det kan give lidt trøst af smukke, perfect-looking piger som dig, også kan lide af acne!
Rigtig god aften!
Da jeg var i teenageårene havde jeg virkelig slem akne. Min hud var nærmest flået op i sår og urenheder og jeg har den dag i dag også virkelig mange ar. Jeg fik den samme skrappe kur fra hudlægen som dig og tror jeg var på den i omkring et år – jeg må vel have været omkring 16 da jeg tog det. Aknen forsvandt og min hud var fantastisk, i rigtig mange år.
Desværre begyndte min hud især igen her for 6 måneders tid siden at være rigtig uren og træls – jeg er 22. Det er ikke ligeså slemt som da jeg var teenager, men lige nu sidder jeg med mindst 8 urenheder fordelt på især hage og op ad mine kindben..
Så desværre er isotretinoin-kuren ikke en evig “kur” – ihvertfald ikke i mit tilfælde.. :(
Hej Jeanette,
Jeg har også været på den kur – to gange. Efter første gang var min hud blevet virkelig fin, men så efter et par måneder kom det snigende tilbage. Jeg tog kuren igen og nu er min hud blevet rigtig fin. Det er nu 3 år siden 2. kur og der kommer kun et par bumser en gang i mellem.
Stærkt indlæg!
jeg har selv været i gennem præcis samme behandler med isotretinoin intet mindre end 3 gange! Så forestil dig lige hvor slemt det har været!
Ja, det var skrappe midler, og jeg kunne knap smile før min læber var helt forblødt, det var især slemt 3 gang. Trods det, så synes jeg det er en lav pris at betale, for ja det virker!
Nu er jeg i gang med noget creme, da det er kommet tilbage (i noget mindre grad)
Jeg er ikke så ked af det over det længere, snarere så taknemmelig.
Så ja! Jeg ved hvor du har været. Var ikke vild med at holdeøjnekontakt, da jeg altid følte folk kigger på min hud og ikke på mig, men nu tænker jeg ikke over det mere!
Hej Maja :-)
Jeg sidder lige nu og surfer på nettet, fordi jeg selv har været igennem kuren 2 gange, og nu et halvt år efter 2. gang, er det begyndt igen. Jeg kan mærke, hvordan tristheden og det lave selvværd kommer igen. Jeg synes bare min hudlæge nævnte noget om, jeg nok ikke kunne komme på det en tredje gang, men jeg bliver nødt til at blive henvist til hudlæge igen, så må jeg se, hvad hun siger… jeg er bare så nervøs for, der aldrig er noget, der vil virke :(
Ej, det er jeg ked af at høre. Det er virkelig ikke sjovt. Æv æv. Har du prøvet at udelukke mælkeprodukter og i nogle tilfælde også tomat? Det kan også have en effekt – det virkede bare ikke på mig.
Jeg har døjet uren hud fra jeg var teenager og opefter. Diverse hudlæger og kosmetologer har ikke kunne ændre det med de mange typer cremer og piller jeg er blevet proppet med. Men siden jeg for cirka 6 måneders tid siden lagde min kost om til at spise vegansk/plantebaseret forsvandt det ud af det blå.
Jeg elsker at spise vegansk mad og det er en helt særlig madverden, som jeg ikke havde den store kendskab til før.
En stor anbefaling herfra! :)
Et vigtigt emne at tage op!
Da jeg var 26 begyndte jeg også at få acne, på den måde som du også beskriver, hvor det var noget der ikke kom op til overfladen. I en lang periode fik jeg nærmest en ny bums eller lign. hver 2./3. dag. Jeg har aldrig haft uren hud før, udover en enkelt bums i ny og næ, så det var noget af en omvæltning at det pludseligt dukkede op nu, hvor jeg er ovre teenager alderen.
Efter et års tid, hvor jeg også forsøgte med alverdens forskellige metoder, fik jeg endelig taget mig sammen til at få en henvisning til hudlægen. Hun gav mig samme omgang som du fik, en 6 måneders kur med Isotretinoin. Det er nu 2 måneder siden jeg afsluttede kuren, og min hud er helt perfekt igen. Jeg har intet haft siden 3 måneder inde i kuren, hvilket er noget af en lettelse.
Der er lidt skygger, som nok er ar, på mine kinder, men med solfaktor, olie og gode produkter, håber jeg at de mindskes med tiden. Men jeg er rigtig glad for, at jeg kom til hudlægen og fik kuren.
Det ER en ret rough omgang og jeg fik masser af bivirkninger som lidt eksem, ekstremt tørre næsebor, ekstremt tørre læber og lidt muskelømhed. Der var dog også en enkelt god bivirkning og det var den tørre hovedbund. Jeg har ikke rørt tørshampoo i det halve år, også selvom jeg kun vaskede hår en- to gange ugentligt.
Kuren er bestemt ikke noget at spøge med, med de bivirkninger der følger, men det virker som om, det er en af de eneste ting, hvor man rent faktisk kan komme i bund med problemerne, starte forfra og få sin hud tilbage igen.
Jeg har været igennem den helt samme mølle!
Jeg begyndte at slå ud da jeg var 13 min mor købte sig fattig i cremer og diverse. Jeg gav op, det blev kun værre med tiden, desværre. Jeg fandt ud af at hvis jeg spiste bestemt ting var jeg garanteret en rød byld/bums næste morgen. Det er utroligt hvad hudproblemer kan gøre ved en, jeg blev meget indelukket. Jeg begyndte så at gå til en kosmetolog som 20 årlige( er 22 idag) og hun begyndte at lave ansigtsbehandlinger på mig, hun indså dog hurtig at hun aldrig ville kunne gøre min hud helt pænt og sagde faktisk efter nr 2 behandling at jeg skulle opsøge en hudlæge og kræve at komme på isotretinoin kuren, det gik lægen til med det samme og efter 1 år var alle urenheder pist væk. Så skønt! Men hård kur! Dog kan der stadig komme nogle små urenheder hvis der har været for meget fest og farver i weekenderne. Men helt sikkert foreslå at man prøver diverse cremer og prøve at se om der er madvarer man slår ud af før man begiver sig ud på en så skrap kur :) fedt du belyser emnet! ;)
Fedt at du sætter fokus på det! Det er virkelig noget som kan være destruktivt for ens personlighed og selvværd.
Jeg har været igennem præcis samme pillekur intet mindre end 3 gange, så kan du selv forestille dig hvor slemt det har set ud.
Nu er jeg i gang med noget creme – det er ikke sådan helt nemt at slippe af med.
Men jeg er bare taknemmelig for at der ER hjælp at hente…somewhere…
Så du er bestemt ikke alene…
Hvor er det bare dejligt at du (langt om længe) har fundet noget som virker for dig.
Jeg kender godt selv rigtig godt til akne. Efter jeg stoppede på p-piller for nogle år siden, fik jeg et kæmpe udbrud af akne, både i ansigtet og på min ryg. Jeg har ligesom dig prøvet alt, og brugt rigtig mange penge (og år) på at finde noget som virkede. Jeg har også været udsat for utallige “forsøg” med skrap medicin. Først for et par måneder fandt jeg et produkt som virkelig har en positiv effekt på min hud (både ryg og ansigt), det er et produkt som pudderdåserne laver der hedder “T-zone peeling”. Dette kan jeg 100% anbefale! Jeg bruger det morgen og aften, og husk, tålmodighed er en dyd. Der gik 2 måneders tid før jeg havde den fulde effekt.
De bedste hilsner fra Nicoline
Jeg synes det er enorm befriende, at du deler det med os.. For det kommer virkelig bag på mig, at du har haft så store hudproblemer.. Da du ser så fandens godt ud altid :) jeg har ikke haft så mange problemer med urenheder, men når de kommer er det enorm generende, og man får mest af alt lyst til, at gemme sig. Det er ret utroligt så hæmmende urenheder kan virke på én. Så det er dejligt, at du fortæller om det herinde :)
Rigtig fedt indlæg! Flot du er så ærlig og dejligt der bliver åbnet op for et emne som plager mange og samtidiger tabubelagt! Jeg kunne rigtig godt bruge nogle råd/fof fra andre der måske oplever det samme hudproblem som jeg: jeg er stoppet på mine ppiller for 1 år siden og er nu de sidste 4 måneder virkelig begyndt at have så voldsomt uren hud at det er et kæmpe problem. Jeg er 28, så for mig er det en hæmsko i hverdagen og i mit arbejdsliv! Jeg har også dybe urenheder især på hagen, hele kæben, kinderne og langs hårgrænsen. Det er steder jeg, hvis jeg tidl har haft en urenhed el to, der ikke har været udsat. Derfor er det meget voldsomt pludselig at få så meget og kontinuerlige udbrud der. Har altid minimun 10 udbrud og har aldrig dage med pæn hud. Og dette trids god kost og masser af vand.
Hey!
Thank you so much for sharing this. I also suffer from bad acne and have been for several years now. This post has inspired me to talk about my own experience with spots on my own blog, and possibly even share a no-makeup selfie like you – which by the way, you look gorgeous in!
Emma x
Hvor er du sej og smuk! Jeg døjer selv med uren hud af og til, og jeg er vildt dårlig til at dække det… Det vil være så dejligt, hvis du vil dele nogle tip og tricks, måske i form af en video? <3
Dejligt, at der kommer fokus på dette. Man får nemt den opfattelse, at alle har den smukkeste hud, når man selv har teenage-hud. Selvom man er i 20’erne!
Jeg havde selv dårlig hud i en lang periode og prøvede også alverdens cremer og renseprodukter. Til sidst opgav jeg at finde de rette produkter og begyndte i stedet kun at bruge vand og vaskeklud til at rense med og som creme brugte jeg Natusan babycreme. Det hjalp. Og så make up-frie dage hvor man giver huden mulighed for at “slappe af”
Tak for en fed blog.
Mette
Det er skønt at læse et mere personligt indlæg. Du er stort forbillede for mig, hvilket dette indlæg blot har hjulpet på :)
Jeg er 18 år og har også haft en del bumser. Det har ikke været vildt slemt, men det har stået på i mange år. Hver gang den ene forsvandt, kom der blot en ny eller to til. Jeg er ikke så god til makeup, så jeg har ikke altid kunne skjule det. Det har derfor gjort mig meget usikker på mig selv.
Jeg havde det både i ansigtet, men især også på ryggen, hvilket jeg også har skammet mig meget over.
Jeg begyndte på p-piller for et halvt år siden cirka, hvilket virkelig har hjulpet, da det var nogle piller mod urenheder også. Disse piller er heldigvis ganske billige og jeg er så glad for dem.
Heya!
Jeg vil bare sige dig stor tak for dette indlæg! Som du selv nævner kommer man hurtigt til at se op til jer bloggere, og det er bare så befriende at se at i også bare er almindelige mennesker. Jeg har selv døjet rigtig meget med akne, og det lyder som om vi har været igennem stort set det samme. Jeg har nemlig også prøvet alt, og kun isotrenotin-kuren virkede. Det har løftet mit selvværd så meget, og selv om jeg ikke er helt bumse-fri endnu, er det virkelig dejligt! Derfor betyder det rigtig meget for mig at se hvor fin hud er blevet, for det betyder at jeg har troen på at det nok skal ende med at blive helt godt for mig også.
Tak!
Hilsen Signe
Virkelig flot og modigt indlæg!
Det er utrolig fedt, at du bringer emnet op, eftersom det er et ret tabubelagt emne.
Ærligt talt er du ligeså smuk på billedet for oven, som du er på resten af de billeder, du har lagt op på bloggen! Du er en fantastisk person, som jeg virkelig ser op til <3
Hvor er det skønt med din og alle læsernes åbenhed omkring akne.
Jeg oplevede i en alder af 28år(!!) udbrud af samme karakter som di beskriver. Hårde cyste-lignende udbrud på hage og kinder. Tidligere har jeg aldrig haft problemer – jeg er endda blevet omtalt som hende med den fine hud, da jeg er meget lys og fin.
Det var så hårdt at opleve, hvordan hunden bare ændrede karakter og intet jeg gjorde hjalp.
Jeg gik ligeledes til lægen og fik en creme, men den udtørrede min hud så meget allerede efter en uge, at jeg fatmktisk synes det var endnu værre – da tørheden gjorde det unuligt for mig at dække huden.
Derefter kom jeg på en antibiotikakur i 3mdr. som skabte ro i huden – dog meget langsomt.
Det var først da jeg skar alle mælkeprodukter ud af kosten og samtidig stoppede på mit daværende job, huden helede.
Desværre har jeg efterfølgende fået hyper-pigmenteringer i huden, hvor urenhederne har været – dvs. jeg har rødlige plamager i min lyse hud – en ret stor kontrast. Misfarvningerne falmer heldigvis med tiden, men kan være op til 2 år om at forsvinde helt.
Den rødlige farve blusser stadig lidt op – især hvis jeg har fået en meget sukker i løbet af dagen.
Jeg får stadig udbrud hvis jeg spiser ost – så det undgår jeg helt. Men kan dog ind imellem godt tåle lidt mælkeprodukter -bisær hvis de har været varmebehandlet. Måske er det noget med bakterierne deri, der er med til at påvirke aknen.
Som et supplement til de ovenstående erfaringer, kan jeg også anbefale Murads ansigtspleje, som består af en lang række forskellige serie, som kan kombineres på kryds og tværs, så man får netop de produkter det passer til ens hud og problemer.
Tak for at åbne op for emnet – jeg håber det vil hjælpe en lang række piger og drenge. Jeg ville ønske der havde været lignende fokus, da jeg sad midt i mit hudmararidt, for det hjælper så meget at vide man ikke er alene og usikkerheden, besværet, smerten og frustrationerne.
Tusind tak fordi du deler et så personligt emne!
Det er meget genkendeligt for mig, særligt at det kan have så stor betydning for ens livskvalitet. Jeg er blevet færdig med samme pille-kur for et halvt år siden og min hud er også blevet fin ingen – dejligt du også nævner man skal tænke sig godt om inden man vælger den! Jeg oplevede en del bivirkninger, som jeg ikke var informeret om – heldigvis ingen jeg mærker noget til i dag.
Du ER uden tvivl et forbillede for mange ikke kun fordi du er super smuk og meget talentfuld i det du gør, men også fordi du er modig og deler et indlæg som er så følsomt og vigtigt!
Masser af ros til dig for både dette, men også alle dine andre skønne indlæg!
Dejligt du deler den slags.
Jeg er noget ældre og har haft min del af samme type akne du beskriver tidligere.
Jeg har selv fået den medicin du beskriver for en del år siden, og selvom der er gode effekter i mange tilfælde vil jeg også virkelig advar imod bivirkningerne inden for mange tror det er en kur imod enhver bums. For mig blev det aldrig en løsning. Det blev bedre men aldrig rigtig løst.
Udover hvad du beskriver så fik jeg ekstremt tørre slimhinder i øjne, næse og svælg og det er permanent. Her 10 år senere er det aldrig blevet normalt. Udtørringen er så ekstrem. Og det er jo det rene gift der kan smadre ens lever.
Jeg fortryder ikke, men det er virkelig giftigt stads og det skal tages med stor omhu og blik for varrige men.
Så skønt at læse at man ikke står alene – jeg har i flere år nu døjet med dårlig hud & INTET hjælper, jeg køber mig fattig i produkter – har tit været ved lægen med det, men de gør ikke særlig meget, og sender mig ikke videre til en hudlæge.
Jeg kender til følelse af ikke at gå udenfor og vise sig til offentligheden – jeg er dumt nok bange for hvad andre tanker når de ser en !! Føler mig disideret grim, men må nok bare lære at sådan er det, indtil den rette løsning kommer.
Min lillebror blev også ramt af akne/bumser/bylder, da han var kun 14 år gammel. Da jeg lider af eksem, og har en fantastisk hudlæge i Virum, valgte vi at få hans hud undersøgt hos dem. Han kom også på en skrap kur i et halvt år (jeg tænker, at det er den samme, som du var på), og selvom det var hårde 6 måneder, hvor han måtte bruge faktor 50 og solbriller uafbrudt, da vi var på ferie og desuden døjede med ekstremt tørre læber, har det været det hele værd. Han er nu 18 år og har aldrig haft så meget som én bums siden. Hans krater på ryggen er desuden så småt ved at forsvinde. Min veninde, som også har lidt af akne, kom på selvsamme kur og har også den flotteste hud nu – dog stadig med nogle enkelte krater i huden. Men INGEN bumser i flere år! Jeg vil råde ALLE til at snakke med en hudlæge. For selvom det er irriterende, og man føler sig “grim”, så giver det også dybe ar, som aldrig forsvinder igen. Og som hudlægen sagde til min bror: “hvor vil jeg dog ønske, hver gang jeg ser et ungt menneske med akne på gaden, at de ville komme til mig, så jeg kan hjælpe dem!”… :-)
Hej Kathrine. Hvad er det for en hudlæge du har været hos? Har netop fået en henvisning, og søger anbefalinger til et godt sted, hvor man føler, at man bliver taget alvorligt.
Hej Kathrine. Hvad er det for en hudlæge du har været hos? Har netop fået en henvisning, og søger anbefalinger til et godt sted, hvor man føler, at man bliver taget alvorligt:)
Jeg har faktisk aldrig tænkt over det der med, at det kunne være et tegn på “problemer”, at urenheder sidder så dybt, at de kan være flere måneder om at komme frem og især om at forsvinde igen. Bum. Stof til eftertanke. Skal nok også til at tænke lidt mere over min hud igen :/
Jeg har selv været på den pillekur 2 gange. Og begge gange ramte de mig med en depression. Det var meget ubehageligt og måtte afbryde mine behandlinger da jeg fik det så dårligt psykisk.
Jeg ved godt det ikke er alle der får denne bivirkning, men jeg synes man skal tænke sig godt om inden man starter!
Hej :)
Jeg synes helt klart at det er et vigtigt område at sætte fokus på. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg var absurd ked af og pinlig over mine bumser som 10-11-årig og op gennem teenageårene i 00’erne.
Jeg var på isotretinoin-kur af to omgange – og jeg er slet ikke i tvivl om at det hjalp på min hud. Til gengæld er jeg også ret sikker på at den anden kur var med til at sikre mig en depression.
Dengang var jeg af den opfattelse at det var prisen værd. Det mener jeg ikke i dag.
Det er svært at vurdere, når man står i situationen, fordi man med bumser virkelig nemt kan få en følelse af ikke at være smuk. Det er nemt få problemer med selvværdet og selvtilliden, når man føler at ens ansigt er ens krater – og at ens ansigt må være ens vindue til omverden, nye venner og flirts.
Men ikke desto mindre er risikoen for en depression vigtig at have med i sine overvejelser, hvis man i forvejen er skrøbelig ligesom det er enormt vigtigt at man selv om ens nærmeste venner og familie er opmærksom, så man kan stoppe brugen og pillerne i samråd med lægen, hvis det virker som om de kunne påvirke ens psyke.
Jeg plejer faktisk aldrig at kommentere på blogindlæg, men når du nu tør dele sådan et ærligt og modigt indlæg med omverden, så skylder jeg dig i hvert fald en kommentar
Jeg fik i en alder af 25 voksen acne (som hudlægen kalder det) i ansigtet og på bryst og ryg – jeg tror, at det hænger sammen med at jeg stoppede med p-piller og fik spiral, men det er vist bare spekulationer og ikke noget jeg fik bekræftet af lægen.
Jeg har tidligere søgt internettet igennem for gode råd og forslag, og fandt da også Pudderdåsernes glimrende indlæg, men hvad der virker for en person, virker anderledes for en anden. Det er en jungle!
Jeg har været på antibiotika-kuren og jeg har prøvet diverse cremer, ikke noget der har givet de vilde resultater, andet end voldsom kløende eksem og ekstrem tør hud (og så vil jeg trods alt hellere have bumser), så jeg er stadig på jagt efter løsningen. Måske kan jeg finde det her i kommentarfeltet. Mange tak for at tage et tabubelagt emne som voksen acne op!
Jeg har selv fået Isotretinoin mod akne. Mit kom først da jeg blev 18-19 år og jeg var bund ulykkelig over det. Min læge sendte mig derfor til hudlæge, som så gav mig pillerne. Fik pillerne op til min studentertid, så måtte ikke drikke, tage sol eller gå med min kontaktlinser, da det kan skade ens hornhinde.
Desuden lider jeg nu af permanent tørre slimhinder i næse og svælg, og har gjort det i 3-4 år nu.
Så man skal helt klart overveje om disse piller nu er det rigtige for en. Jeg har været glad for dem, men bivirkningerne har sat sine spor, som heller ikke er så nemme at komme af med igen.
Dejligt med noget ærlighed! Ingen er perfekte!
Har haft uren hud siden 5 klasse, er i dag 22 og har været på kuren 2 gange, stadig ikke med noget held. Er nu begyndt med rene dermalogica produkter som jeg finder lidt lykke ved!
Så modigt og flot indlæg! Tusind tak fordi du deler.
Er 29 år og har været på kuren i en måned. Kan du huske hvad dosis du var på 20-40mg? Og har du nogen råd til hudpleje under kuren?
Hej,
Jeg tillader mig lige at svare, da jeg selv har været på kuren også. I forløbet benyttede jeg blot rensegel, der ikke er for skrap mod huden, og en mild dag-/natcreme. Da huden er meget sart, også efter pillekurens stop, er det vigtigt at bruge en creme med SPF eller solcreme til daglig (også selvom solen ikke skinner). Hvis du muligvis har ar efter akne, vil solen kunne farve dem mørkere, har jeg læst mig til.
Men ellers har jeg ikke gjort noget anderledes :-).
Jeg er på min 7 måned af isotretinoin kuren og kan varmt anbefale serien fra Avené (på apoteket) som er specielt udviklet til når man er i medicinsk behandling for Akne, kan ikke lige huske hvad det hedder, men de er meget behjælpelige.
For mig virker følgende : øko produkter til ansigtet ( greenskin er de bedste til at vejlede!) og så en mineralfoundation uden alt muligt i – min akne kommer primært af allergi/overfølsomhed mod ingredienser og så sekundært af kost og generel livsstil.
Min skne kom her som 26 årig fordi jeg skiftede p-piller til et lavere hormonniveau
Super modigt af dig!! Du er for sej!
Desværre vil jeg bare lige påpege, at de piller du var på, ikke længere findes.
Jeg var ved lægen angående urenheder for nogle måneder siden. Her kom jeg på Tetracyclin Actavis, hvilket dog ikke hjalp mig.
Jeg har en veninde som også har været på Isotretinoin, hvilket også hjalp hende meget! Jeg bestemte mig derfor for at snak med min læge om dem, og han sagde a de ikke længere er på markedet pga. de slemme bivirkninger. (Øvøv)
Efterfølgende fik jeg to valgmuligheder: en creme der ville få min hud til at svie og blive rød, eller at få en henvisning til huslægen.
Jeg valgte selvfølgelig nummer to.
Ved hudlægen skal jeg have laserbehandling, hvilket gør at man ALDRIG får urenheder igen!! Yay!
Dog er der lang ventetid… Så venter spændt på at det bliver min tur! Ville bare ønske at jeg havde gjort det noget før!
Kan kun anbefale alle andre at gøre det samme så i slipper for at gå og være kede af jeres hud :)
Det passer ikke, jeg har været på isotretinoin siden start november, så den kan så absolut stadig fåes på markedet. Du skal bare have en henvisning fra en hudlæge. Almindelig læger må ikke udskrive recepten.
Derudoer skal du som kvinde have taget blodprøver hver måned, og til opfølgende tjek ved hudlægen.
Det er ikke korrekt at pillerne ikke er på markedet længere. Jeg er i hvert fald igang med kuren nu. Der var et mærke der hed Roccutan, som havde samme virkning, men som blev taget af markedet. Det her isotretinoin er stadig på markedet :)
Må dog sige at jeg ikke er fan af alle de mange bivirkninger, men nu er jeg snart halvvejs og skal bestemt ikke til at smide resultatet på gulvet ved at stoppe for tidligt.
Jeg er 24 år og har nu i 1.5 år kæmpet med uren hud. Før det havde jeg knap nok aldrig haft en bums! Jeg er netop nu på 3. Måned i en antibiotikakur, som dog indtil nu ikke har virket. Jeg er fuldstændig stoppet med at date fyre og går aldrig udenfor en dør uden make-up. Tænk engang, at små røde knopper kan ødelægge ens selvværd. Dejligt at læse at jeg ikke er den eneste. Tak for et ærligt indlæg!
Hej, tak for et meget vigtigt indlæg.
Jeg døjer selv med akne og fik samme kur ved hudlægen, som dig, da jeg var omkring 19år. Min hud var smuk indtil for 3 år siden, da min kæreste og jeg besluttede os for at blive gravide og at jeg derfor skulle droppe p-pillerne. Den hormonelle forandring der skete ved at stoppe på p-piller, gjorde at blev gravid, men desværre også at aknen blussede op igen- den dag i dag lider jeg stadig af akne og kan ikke bestemme mig for hvad jeg bør gøre, da kroppen virkelig sættes på prøve ved en ny kur..,
Din historie lyder akkurat ligesom min – bortset fra alderen, hehe (:
Jeg har også købt mig fattig i alverdens cremer, renseprodukter og andre “mirakelmidler” der ikke har virket for mig. Derfor endte jeg også med Isotretinoin-pillerne, som virkelig har gjort underværker. Jeg var på pillekuren i knap 8 måneder, hvilket jeg er SÅ glad for at jeg gjorde. Desværre har jeg nu ar på kinderne, som jeg gerne vil af med – men de er trods alt pænere end den akneplagede hud jeg døjede med i en del år.
Tak for di ærlige indlæg, bliv endelig ved med det. <3 Knus
Det samme skete for mig da jeg ramte 20’erne cystisk acne på hagen især. Det var forfærdeligt. Jeg har altid haft så fin hud og har aldrig lidt af “teenage-hud”. Jeg gik til læge med det, og kom også på en anti-bakteriel pille kur og fik noget der skulle smøres på og det hjalp, og hvor er jeg bare glad for at det gjorde.
Det var så svært at finde information om den type “vokse-acne” da næsten alle produkter henvender sig til en fedtet teenage hud, og det var jo ikke det der var mit problem, og jeg synes faktisk at det er ærgerligt at der ikke er mere info om det, for jo mere jeg søger på det, jo flere finder jeg med samme problem, og det er jo træls og gå rundt at føle at man er så underlig og anderledes at der næsten ikke findes nogen hjælp.
Derfor er det også bare super fedt at du lave sådan et indlæg som det her, det tror jeg kan hjælpe mange.
Hej Christina! Tusind,tusind tak for det fine indlæg. Jeg har haft akne i al den tid jeg kan huske, og det har Været rigtig slemt. Jeg er nu 15 og har stadig ikke fundet noget der hjælper. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Har været til lægen og Bla Bla, du har jo selv prøvet det. Har dog ikke prøvet nogen pillekur, da jeg lidt har en fobi for andre piller end køresygepiller
Nå, min pointe er bare, at jeg altid savner nogen, man kan se op til og har succes, som har eller stadig døjer med hudproblemer.
Kys kys
Jeg har aldrig selv haft hudproblemer, hører heller ikke til den helt unge kategori, men synes din stil er inspirerende og nyder at følge din blog. Jeg synes det er så vigtigt at du tør dele ud af det uperfekte. Vi kommer let til at give hinanden et indtryk af at der er styr på alt i livet, min erfaring er at når man selv åbner op for de mindre flaterende sider, så mødes det med respekt og ømhed. Du er en modig kvinde :-)
Kh Trine
Hvor er det fedt at du deler dette :-)
Jeg har også selv haft problemer med urenheder som også i perioder virkelig har påvirket min hverdag. Jeg har nu i et par måneder undgået alle fedtfattige mælkeprodukter og det begynder faktisk at have en effekt.
Hvor er det fedt og modigt at du deler dette :-) Jeg er 26 år og har kæmpet med min hud siden jeg kom i puberteten. Det er virkelig kun andre i samme situation der kan sætte sig ind i, hvor meget det påvirker en.
Jeg har været på alverdens kure, heriblandt Isotretinoin, og købt mig fattig i alle mulige skrappe produkter. Jeg krydser fingre for at du får en god effekt denne gang, det gjorde jeg desværre bare ikke selv og bivirkningerne var så voldsomme at jeg droppede at komme på kuren en 3. gang.
Jeg endte til sidst med at opsøge en dygtig kosmetolog da jeg var bange for at udsætte min krop for flere skrappe sager. Hun rådede mig til at spise zinktilskud og droppe alle former for mælkeprodukter. Det lyder virkelig banalt, men det er den “kur” der har virket aller-allerbedst for mig. Jeg får stadig en lillebitte urenhed i ny og næ men det er peanuts i forhold til før og jeg døjer ikke med bivkrninger af nogen art. Blot et godt råd til andre der måtte læse med :)
Til gengæld sidder jeg tilbage med en masse grimme ar fra de mange år med acne. Er der nogen der har brugbare tips mod ar?
Hej Christina,
Jeg synes, som alle andre der har kommenteret dette indlæg, at det er enormt modigt af dig at dele noget så tabubelagt som akne. Jeg er selv startet på isotretinoin for en uge siden, og har i øjeblikket svært ved at se lys for enden af mørket, da min akne kun er forværret, siden jeg startede. Men du skal vide, at dit indlæg (og alle kommentarerne hertil) har fået mig til at føle mig en hele del mindre alene med mit problem.
Jeg har lige et enkelt spørgsmål: var det virkelig først efter tre måneder, at du så en forbedring af din hud?
Alt held og lykke med din hud fremover!
Knus
Tak fordi du deler. Det er et enormt vigtigt emne at belyse fordi så mange døjer med akne i større eller mindre grad. Jeg har selv haft akne, siden jeg var 13 og har altså nu døjet med det i 15 år og prøvede ligesom dig ALT fra dyr hudpleje, ansigtsbehandlinger, receptpligtige cremer og antibiotika, men lige lidt hjalp det. Da jeg blev 18 kom jeg på min første isotretonin kur som virkede helt fantastisk og jeg havde for første gang i lang tid en glat og fin hud. Jeg følte mig meget mere selvsikker og hvilede meget mere i mig selv, end når min akne var på sit værste, men desværre varede det ikke ved. Min akne blussede voldsomt op igen efter ca. 2 år og jeg har faktisk været på kuren 4 gange i løbet af de sidste 10 år. Det virker mens jeg er på kuren og ca. 1 år frem, men så kommer lortet sgu igen. Det er møghamrende frustrerende og jeg har mange gange ikke haft lyst til at gå udenfor en dør eller deltage i sociale arrangementer. Indenfor det sidste halve år har jeg dog lavet nogle større omlægninger i min kost og er af helt andre årsager blevet vegetar (jeg undgår dog for det meste mælkeprodukter og spiser fisk i ny og næ) Min nye diæt har haft nogle mærkbare fordele som bedre søvn, bedre fordøjelse og mere energi, men jeg er også langt om længe begyndt at se en klar forbedring i min hud, uden at indtage nogle piller. Jeg har haft stor succes med (stort set) at fjerne animalske produkter fra min kost og samtidig skære drastisk ned på mit sukker indtag. Plantebaseret kost kan måske virke frelst for nogle, men det er et forsøg værd hvis man har prøvet alt andet og nærmest har givet op. Når min hud slår ud nu, er det ikke de kæmpe store betændte bylder som før, men små bumser, der heler på ingen tid. Det sker typisk op til menstruation eller hvis jeg er gået amok i sukker eller pizza, men det er ingenting sammenlignet med hvordan min hud har opført sig de sidste 10-15 år. Jeg var nået til et punkt hvor jeg faktisk ikke troede at det var muligt for mig at få en nogenlunde anstændig hud på naturlig vis, men er glad for jeg igennem andre overvejelser og et helt andet fokus har fundet en måde hvorpå jeg kan holde krop, sind og hud glad :)
Jeg er på min 7’ende måned og har lige præcille 20 dage tilbage! Hold kæft jeg glæder mig til at bruge læbestift igen og at mine læber ikke skifter ham 4 gange om dagen!!
Kære Christina.
Jeg har læst med på din blog i mange år Har aldrig rigtig kommenteret, men dette kan få mig til tasterne.
Hvor er det dog befriende, at du åbner op.
Os der kender til det, kan i den grad sætte os ind i hvor grænseoverskridende det må være.
Selv kæmper jeg akne. Det er meget den type, som du beskriver.
Det er meget periodevis.
Jeg er 23, og ind i mellem føler jeg det tager en del af min livskvalitet. det er i virkeligheden ret frygteligt. for som du siger, – ja, det er jo bare røde prikker. Men altså, who am i kidding. Det ér bare ikke fedt.
J de perioder hvor det er rigtig slemt, har jeg ikke lyst til at gå ud, og jeg tager mig selv i at kigge ned hele tiden og undgå øjenkontakt med andre. øv!
Jeg har virkelig prøvet mig frem, og Vichys normaderm serie er rigtig god for mig. Ikke, at jeg ikke længere får bumser, men det er ikke længere så slemt. .
TAK for det her indlæg!
Det er helt sikkert et emne, der bør belyses mere, eftersom mange piger/kvinder specielt får minimal selvtillid af dette.
Jeg har haft det helt siden jeg gik i 7. klasse og nu er jeg altså snart 22 år. Det er noget, der har svækket min selvtillid en del, fordi jeg også slet ikke kan gå uden for en dør uden makeup på. Nogle har hentydet til mig, at de mener, at jeg bruger for meget makeup, men folk uden de her voldsomme hudproblemer forstår ikke hvordan det er, at gå uden makeup når man ikke føler sig så pæn, som man kunne være uden akne. Endelig kan jeg se, at det er ved at gå væk, da jeg er blevet bedre til at rense min hud ordentligt morgen og aften, og samtidig har kvittet slik og chokolade, som jeg før har spist meget af. Jeg har også før brugt fingrene til at lægge min foundation i ansigtet, hvor jeg nu har købt en pensel til det og det tror jeg også har hjulpet en del. Desuden har jeg pillet i min hud og kan stadig ikke lade være med det, men hvis man kan undgå det helt, er der større sandsynlighed for at gespænsterne går væk. Jeg bruger ellers også bare en ansigtsmaske en eller to gange om ugen fra matas, som er en dybderensende maske til uren hud, som jeg synes hjælper lidt på det også.
Synes jeg øjner en super dejlig tendens både på blogs og på instagram, til at flere og flere tør vise de mere realistiske sider som livet også indeholder. Hatten af for det, du er både til stor inspiration og stor hjælp for mange med et indlæg som dette! Og hvor er det dejligt for dig, at du fandt noget, som virkede :-)
Jeg bliver 20 år til april, og har også først her de sidste 2-3 måneder fået meget slemt udbrud af uren hud og akne. Først og fremmest, et virkeligt godt indlæg! Det varmede, at jeg ikke er den eneste der er ramt. Man føler sig lidt alene, når alle veninder er ovre bumse-fasen :-) For mig er det også store og dybe bumser, som ligger dybt i huden. Jeg har også prøvet alverdens serier, men bruger nu Tea Tree-serien fra Body Shop, som jeg til gengæld er rigig glad for! Den tager alle de små bumser og sørger for at der ikke kommer så mange nye. Derudover kan jeg varmt anbefale Urte Pensil, som er helt naturlige urtepiller. De virker anti-inflammatorisk, hvilket betyder at de mindsker betændelsen. Jeg kunne tydeligt se en forskel derefter :-)
Jamen så lad os få brudt det Tabu og snakke om det! For nej – Du er på ingen måde alene, men det er ofte bare ikke noget man snakker om. Specielt når det bliver ekstremt eller ved de intime steder.
Min hud er ikke god efter graviditeten. Jeg har fx altid mange små bumser og til tider flere store – altså sådan at man kan se huden ikke er stabil. Min ryg var før helt glat, men har nu pigmentfejl og urenheder der gør at de rygløse kjoler er væk fra skabet. Jeg har talgknopper under armene og steder man helst ikke snakker om – og nej det er ikke små hvide pletter, men noget der føles som sten indtil de pludselig bryder løs og bliver kæmpe bumser.
Det værste er dog de bylder jeg er genetisk disponibel for. Som du så fint selv fortæller er det dybdeliggende bumser i folkemunde. Til dem der ikke har prøvet det – de kan være rent smertehelvede! For de presser vej igennem hudlagene når de skal ud – og så eksploderer de pludselig. Jeg har haft flere i vores “feminine område” og jo det er delme Tabu at sige man ikke kan gå eller sidde ned, fordi man har en byld på skamlæben! Den første jeg havde gjorde så ondt, at jeg mistede bevidstheden den dag den blev fjernet. Den sidste frygtede de var en kræftknude fordi den lagde så dybt. Den medførte 6 stk 500 mg pencelin piller om dagen i 10 dage og en voldsom smertefuld tømning kl. 3 om natten. De klamme detaljer er, at du i 30 minutter skal stå og presse pus ud af den i et område der i forvejen er ret ømt. Kroppen reagerer ved, at du begynder at svede, får det fysisk dårligt, bliver svimmel, får kvalme og ikke kan stå på dine ben – men hvis ikke den bliver tømt helt kommer den igen. Jeg ved heldigvis hvad det er og er forberedt næste gang – for jo der kommer flere. Men stakkels de piger der pludselig står med en byld og aldrig har hørt om det eller tror det kun hører til gamle uhumske mænd.
Vi kan alle få dem, de er på ingen måde sjove, men det går over og skal blot behandles korrekt og meget sterilt – såd kan de begrænses.
Hilsen en der pænt måtte fortælle hendes kollegaer at hun skulle tage piller og sad lidt sjovt grundet en kæmpe byld på størrelse med en tommelfinger på hendes skamlæbe… Og nej folk aner ikke hvad de skal svare til det.
Min historie ligner mange af jer andres – englehud som teenager, og akne så snart jeg nærmede mig 20’erne. Jeg var 3 mdr på 20 mg accutin (tror jeg nok, at det hed), derefter opsat dosis til 40 mg i 9 mdr, hvor det så lovende ud… Et par måneder senere kom det dog tilbage, og jeg blev sat på en 3 mdrs intensiv 40 mg-kur, som tog resten. I dag er jeg 25, men det sidste års tid, eller – i virkeligheden nok længere end det, er det så småt vendt tilbage igen, til trods for at jeg troede, at så voldsom en kur ville slå det hele ihjel, for good.
Jeg havde mange af bivirkningerne i sin tid, fra udtørring af alle slimhinder til mange muskelsmerter, særligt i ryggen, hvilket var et stort problem for mig, fordi jeg dansede og trænede mange gange om ugen… Jeg mistænker dem også for at være medvirkende til, at jeg senere røg ned i en depressionslignende tilstand, men who knows.
Nu har jeg været til lægen igen, og ville gerne undgå bivirkninger og blodprøver, så denne gang er jeg startet på 3 mdr pillekur med Vibradox (doxycyclin), samtidig med en creme der hedder Acnatac (clindamycin), som ikke har nær samme omfang af bivirkninger, udover ekstrem tynd og følsom hud, hvilket betyder at sved i ansigtet i forbindelse med træning kan være en lettere smertefuld fornøjelse… Men det er til at leve med.
Anyway – hvad der overraskede mig ved mit sidste besøg hos hudlægen var, at hun fortalte mig, at hvor mænd ofte kun behøver én behandling, så er det bestemt ikke unormalt for kvinder at skulle igennem flere behandlinger – omkring hvert 2.-3. år, højst sandsynligt pga. hormoner… Så hun rådede mig til, at være opmærksom på, når det begyndte, og så tage det i opløbet med en mildere kur fremover, fremfor at vente på, at jeg selv syntes, at det var slemt nok at gå til lægen med…
For at gøre ondt værre, var jeg involveret i et biluheld, hvor jeg fik skåret ansigtet op fra panden, ned over næsen og ned i øjet (beklager overfor de sarte sjæle), hvilket selvfølgelig gav mig mange, store ar og stressede min hud endnu mere… Jeg så, at flere af jer har skrevet om ar efter akne – og her vil jeg helt klart anbefale Biooil!!! Det er virkelig billigt i forhold til meget andet, og har bare virket så godt for mig.
Så – to gode råd:
Gå hellere til lægen for tidligt end for sent, og når skaden er sket; Biooil.
Kæft, det er træls, men vi må smile til hinanden og hjælpes lidt ad, dér hvor vi kan. Pøj, pøj med det alle sammen. :)
Jeg har ca. samme alder som dig, og mine hudproblemer begyndte ikke før jeg var midt i tyverne. Det er ubehageligt at være i en alder hvor man skal ud på arbejdsmarkedet, og føler man ligner en praktikan fra folkeskolen.
Jeg har spurgt hudlægen om samme behandling, som den du har fået, men han ville ikke udskrive pillerne til mig – til dels fordi jeg er så “gammel” som jeg er. Han nævnte at det kan påvirke kroppen i flere år efter kuren er afsluttet, og at man derfor fx ikke må få børn inden for de første år efter man har været igennem kuren – er det noget du har hørt tidligere? For jeg har flere veninder der også har været igennem kuren, som aldrig har hørt om dette.
Og hvis det ikke har noget på sig, vil jeg da gerne finde en anden hudlæge, som faktisk vil hjælpe mig med at udskrive pillerne.
Tak for at du tager problematikken op, da det er en uendelig kilde til selvkritik hos os med dette problem..
Har samme problemer som dem du havde, og jeg er faktisk sjovt nok startet på Isotretinoin for 10 dage siden. Så glæder mig til at se resultaterne og håber de bliver lige så gode som dine.
Det er egentlig sjovt hvor tabubelagt dette emne er, og hvor meget man kan hade sig selv, udelukkende pga urenheder.. Det er jo noget mange har en gang i mellem!
Jeg har selv døjet med uren hud lige siden jeg var ung teenager, og hormonerne slog til. I dag er jeg 22, og har stadig ikke fundet noget der virker på mig. I et desperat øjeblik tog jeg til lægen, der henvendte mig til en hudlæge og sagde, at de højest sandsynligt ville sætte mig på den der skrappe pillekur. Jeg gik derfra fuldstændig nedslået og følte mig værre end jeg nogensinde har gjort før, omkring mig selv. For højest sandsynligt er der ikke noget der virker for mig, ud over den kur..
Og mit problem er så bare, at jeg er hamrende bange for nåle, når det handler om vaccinationer og blodprøver, på grund af et barndomstraume. Det er ikke engang en overdrivelse at jeg plejede at tude hver gang jeg skulle vaccineres som yngre, og selv da jeg var 19 og skulle have målt mit infektionstal med verdens mindste nåleprik i langefingeren, var jeg skrækslagen og måtte have min mor med, så jeg kunne hulke op ad hende.. Det går vist ikke, at jeg tager sådan en skrap pillekur, når det kræver flere blodprøver. Ville nok dø af skræk før jeg havde fået taget én.
Det er ikke en særlig glad tanke at vide, at det eneste man kan gøre er at leve med problemet med bumser, eller se sin fobi i øjnene og gå på en pillekur, der kræver at jeg får en nål i armen flere gange. Jeg må bare håbe at jeg en dag lærer enten at acceptere mig selv så meget, at jeg kan være helt ligeglad med bumser, eller at jeg overvinder min voldsomme nåleskræk.
Til jer der er gået igennem kuren: I er seje, helt seriøst!
Til jer der stadig døjer med bumser: jeg håber I finder en løsning!
Hej Ida,
Har du prøvet pillerne Tetracyclin? De har virkelig hjulpet mig og jeg er stort set bumsefri!! Jeg har kun været på pillerne i 3 månederne indtil videre, men der er stor forskel. Jeg har selv prøvet alverdens ting, men de her virker bare og de kræver hverken blodprøve eller har så mange bivirkninger som de andre piller I nævner. Dog lider jeg af ar, men dem kan man jo også komme af med ved brug af andre midler :-)
Jeg håber det kan hjælpe dig :-)
Hvor er jeg glad for at du deler med os! Jeg begyndte selv at få akne da jeg var ca. 15 år (min hud havde inden da også været fuldstændig fejlfri). Prøvede også to forskellige cremer samt to forskellige pillekure, og det var ligesom hos dig også første isotretinoin der fungerede. Aknen forsvandt nemlig i løbet af et par måneder! Desværre kom den tilbage efter et års tid, så jeg har faktisk været på pillekuren to gange. Nu krydser jeg alt hvad jeg kan for, at det bliver væk “for Good” nu.
Jeg har også siden jeg var teenager haft uren hud og prøvet alt muligt, Jeg synes det er lidt problematisk at du og flere andre kendte ansigter opfordrer til denne ‘kur’. Der er meget store bivirkninger ved den, som næseblod, depression mv. Det er kun positivt at lægerne er så tilbageholdende med at give den, da den virkelig er skadelig for kroppen. Når man har uren hud er det oftest fordi nogle af ens organer ikke fungerer optimalt. Jeg har, efter at have prøvet alverdens ting, været til en naturlæge og det har virkelig hjulpet på min hud, samtidig med at der ikke er nogle bivirkninger. Jeg kan virkelig anbefale at gå mere ‘alternativt’ til værks.
Dejligt at du deler det – og sætter fokus på noget som er så tabubelagt og som virkelig påvirker ens selvtillid – kender selv alt til det.
Her er min historie og hvordan jeg har fået mit væk. :)
Jeg er 20 år og fik i maj måned i år pludselig voldsomt akne – bylder i pande, kinder, hage og hele vejen ned af halsen. Jeg har altid haft helt ren hud, så forstod ikke hvor det kom fra. Det gjorde virkelig ondt og jeg havde ligesom dig ikke lyst til at vise mig offentligt. Jeg prøvede alt! Cremer, ændring i kost og alternative løsninger, men det hele gjorde det bare værre.
Jeg kontaktede en gammel ven som har lidt af voldsom akne i hovedet og på hele overkroppen, hvilket var blevet meget bedre på det seneste. Han fortalte mig at han var kommet på pillekuren TETRACYCLIN. Jeg begyndte derfor straks på pillerne i september og nu er min hud FULDSTÆNDIG BUMSEFRI (på blot 3 måneder).
Desværre lider jeg af meget tydelige ar efter aknen, men jeg håber at det er noget, som med tiden går væk, da jeg kan se væsentlig forbedring fra september og til nu. Jeg tager stadig pillerne og så bruger jeg en creme mod ar fra apoteket fra Avené samt Bio-Oil. Hvis nogle kender til gode midler mod ar, så må i endelig sige til?! :)
Jeg har fundet ud af årsagen til aknen var min hormon-spiral, som jeg fik sat op i Februar. Der var et hormon i spiralen, som jeg ikke kunne tåle, og jeg har derfor fået den taget ud og kommet tilbage på p-piller. Flere af mine veninder har også fået uren hud af spiralen (dog ikke ligeså voldsomt som jeg) og jeg vil derfor IKKE anbefale nogen at sådan en!
Jeg kan derimod VARMT ANBEFALE ALLE med akne at tage pillerne TETRACYCLIN, da det bare VIRKER og samtidig ikke gør huden tør og har langt færre bivirkninger end Isotretinion.
/Monica
Har haft uren hud siden teenageårene. Har haft store konsekvenser for mit sociale liv. Jeg har lavt selvværd og har tit aflyst ting pga af min hud.
Jeg har prøvet mange forskellige ting.Først fik jeg en creme,Redap- som gjorde min hud tør og ikke hjalp. Efter det kom jeg på p-pillerne, Diane Mite- Hjalp en smule, men slet ikke nok. Jeg har prøvet gyldenris the, som skulle rense leveren, men det havde ingen effekt. Jeg har været på tetracyklin 2 gange, hvor jeg heller ingen forskel kunne mærke.Isotretinoin/Roaccutan har jeg været på 2 gange. 1 gang havde jeg den flotteste hud i flere år, derefter begyndte bumserne så småt at komme tilbage. Anden gang forsvandt virkningen nærmest efter endt behandling. Jeg vil ikke på denne kur igen, da jeg efter den sidste behandling fik mange bivirkninger. Man får bl. andet hård afføring, som har først til endetarmsbesær (det er ligeså charmerende, som det lyder)
Akupunkttur- ingen virkning. Fik at vide, at jeg havde dårlig fordøjelse. Dette prøvede jeg at leve efter, men heller ikke det hjalp.
Dermapeel- Hjalp en smule, men slet ikke nok.
Har gået til kosmetolog og prøvet MANGE forskellige cremer uden resultater. Har forsøgt at undgå flere forskellige fødevarer, men heller ikke med held.
Min hud svinger enormt meget mellem at være næsten fri for bumser til at ligne en teenager på et par dage. Jeg er derfor overbevist om, at der må være et eller andet, jeg ikke kan tåle, eller noget der svinger i kroppen, og dermed må der også være en løsning på problemet.
Jeg har også prøvet alverdens produkter, har også været på den skrappe pillekur, som du refererede til og meget meget andet.. Jeg har fundet ud af, at min hud ikke får bumser, men det ligner det godt nok meget alligevel. Men det som hjælper på mig er Elizabeth Ardens Prevage – det er en scrub som er kemisk og derfor virker den.. Den koster 350kr og man kan altid starte med at få en prøve. Den virker overraskende godt på mig, og der plejer ellers aldrig at være noget som virker på min hud..
Det receptpligtige “dalacin” (helst i flydende form ikke creme) har hjulpet mig MEGET i perioder hvor jeg har haft problemer. Jeg har ingen bivirkninger mærket, det er forholdsvist billigt (omkring 80 kr tror jeg med nok til lang tid) og det er ikke så skrapt som en pille-kur. Prøv det!
Jeg har lidt under uren hud siden jeg var ca. 11 år gammel(!!) og er først kommet det til livs for et lille års tid siden, i en alder af 24. Jeg har prøvet alt; antibiotika, receptpligtige cremer, kosmetolog- og dermatologbehandlinger, udelukke sukker/gluten/mælkeprodukter fra min kost, BHA peeling, kokosolie – you name it! Det eneste jeg ikke har prøvet er den skrappe kur, du nævner – jeg turde simpelthen ikke, på grund af bivirkningerne!
MEN der var noget, meget simpelt, der endte med at virke! Aloe Vera gel (den økologiske fra apoteket) og intet andet! Derudover undgår jeg parfume og olie i al min makeup og har skåret ned på mælkeprodukter med lav fedtprocent (jo mindre fedt, jo flere androgen-hormoner).
Nu er min hud ganske normal og der er efterhånden lige så mange dage, hvor jeg går uden makeup, som der er med makeup – hvilket er stort for mig (jeg plejede at tage foundation på, bare for at gå i Netto…)
Smuk er du alligevel :-)
Dejligt kuren hjalp!
Tak.. Du er sød. Jeg følte mig bestemt ikke særlig smuk. :)
Dejligt at høre om andres oplevelser. Jeg har i mange år været plaget af, hvad jeg troede var uren hud og derfor behandlede sådan. Efter i flere år at have været utrolig ked af min urene og grimme hud, fik jeg endelig i sommer knækket koden og fundet frem til det rigtige problem. Det er nemlig ikke akne jeg døjer med, men derimod perioral dermatit, som er en hudlidelse, der danner udslæt og knopper, og som rammer mange unge kvinder – og som nemt forveksles med akne. Jeg ser tydelige forbedringer ved behandling med tetracyklin, men får desværre også tilbagefald i perioder uden behandling. Hovedsagen er dog, at jeg nu ved hvad jeg fejler og hvordan jeg kan behandle det :)
Jeg er 36 år og jeg har stadig problemer med min hud. Nogle gange ligner jeg seriøst en 14 årig der lige er kommet i puberteten, så mange udbrud kan få. Mine kommer også som “bylder”, der bare hæver op og bliver ømme. Og så kan man ellers gå der og føle sig som Rudolph med den røde hage (mine kommer primært i hagepartiet).
Jeg har også brugt uanede mængder på cremer, renseprodukter, behandlinger, makeup og piller i diverse afskygninger men lige meget hjælper det.
Heldigvis bliver ens makeup teknik seriøst god, når man skal gemme hele tiden.
Det er rigtig fint at belyse sådan et emne, og virkelig godt at du tør det! :-)
Jeg endte med at komme på den samme kur som du, og må sige at det ren og skær ødelagde mit liv… Kom på dem da jeg var 14 år gammel, og var ikke blevet advaret om nogle af de konsekvenser som pillerne kan have, hvis man “lider” af at være særligt sensitiv mentalt. De sendte mig simpelthen ud i et to års psykologforløb, hvor min psykolog med det samme mente at det var pillerne – det er åbenbart ikke en unormal bivirkning! Pillerne virkede så til gengæld også, men jeg vil i allerhøjeste grad overveje dem endnu en gang, hvis man har tendens til at være særligt sensitiv.
Nu er min hud dog forholdsvis fin, og de problemer som pillerne medførte er væk – er dog glad for at nogen kan få noget ud af pillerne, da det ikke er en sjov ting at gå at døje med!
Flora
Virkelig et godt indlæg og et vigtigt emne at hive fat i! Jeg er i samme situation som dig: jeg har altid haft fin hud og pludselig i tyverne er jeg begyndt at få “bylder” som bumser, som du beskriver dem – dybe bumser. De er forfærdelige, netop fordi de tager så lang tid om at komme op til “overfladen”, og endnu længere tid om at går væk.
Jeg tror jeg vil et smut til hudlæge med det. Dog kunne det være virkelig brugbart med en slags guide om hvordan du bærer dig ad med at dække bumserne, jeg synes nemlig det er ret svært og der går ikke mange timer før man kan se dem igen.
Fedt du tager emnet op. :)
Jeg har lidt af helt det samme som dig, med de byldebumser. Sidder tilbage med små ar efter nogle af dem fordi de har været så slemme.
Har aldrig døjet med bumser som sådan i min teenage år men så lige pludselig da jeg var omkring de 22 startede udbrudene. Har prøvet alt næsten. Dvs bumse stifter, rense masker osv og intet hjalp det. Også den pillekur, den hjalp heller ikke det mindste.
Det var især på hagen de kom. Den ene var aldrig nået at gå væk før der kom en ny og sådan forsat det i flere år.
Mistede også min selvtillid på det.
En ven gjorde mig så en dag opmærksom på at lifewave lige havde lanceret et nyt lysterapi plaster der skulle hjælpe huden på mange måde. Så tænkte det måtte jeg prøve.
Mine udbrud stoppede endelig langt om længe. Brugte plasteret i en måneds tid og stoppede så fordi pakken var opbrugt. Var på vagt om udbrudet måske kunne komme når jeg stoppede med planterne men nu er der gået 3 måneder og har ikke set skyggen af nogle ‘bylde bumser’ det er fantastisk.
Og så på en helt økologisk måde. Med plasteret er der nemlig intet der trænger ind i kroppen det laver bare nogle lysfekvenser som kroppen kender og hjælper den på vej på den måde. (Og selvom plasteret er lavet til huden har det sjovt nok også hjulpet på min gluten og lactose intolerence, med 90%) så det er fantastisk :)
Jeg kan virkelig godt nikke genkende til meget af det du skriver. Jeg har selv døjet utrolig meget med urenheder og har det stadig, dog ikke i så stor grad.
Men er blevet påvirket utrolig meget af det psykisk, da jeg følte at folk ville frastødes hvis de så det. Jeg lærte derfor at skjule det med makeup, men nogle dage var sværere end andre og det var ikke muligt for mig at dække det helt. De dage begyndte folk så at spørge: “ej, hvad er det du har der på hagen?” som et eksempel. Det var de spørgsmål og generelt bemærkninger, som fik min selvtillid til at falde drastisk. Jeg kunne ikke gå udenfor en dør uden at jeg var nødt til at skjule urenhederne. Hver gang folk kommenterede det fik jeg en ubehagelig følelse i maven og jeg fik egentlig bare lyst til at løbe væk og gemme mig. Det gjorde så også at jeg ikke kom særlig meget ud i den periode det stod på, simpelthen i frygt for hvad folk ville tænke og sige. Det værste ved det var, at jeg langt fra var den eneste som har døjet med det, men alligevel bliver det set ned på. Jo mere jeg prøvede på at skjule det med makeup, jo længere tid tog det at slippe af med det, men i sidste ende lykkedes det. Jeg fik en speciel cream til ar og skadet hud i forbindelse med at jeg blev opereret i mit knæ, så jeg kunne smøre det på de ar på mit knæ. Jeg prøvede så også at bruge det bare mine udsagte steder i ansigtet og det virkede for mig, heldigvis. Men hele den periode har bare efterladt et ar og har gjort at jeg ikke engang kan klare bare at gå rundt med en enkelt synlig bums uden at jeg føler at jeg bør dække den. Synes bare at det er så forfærdeligt at det kan gå så meget ud over ens selvtillid pga. et dumt skønhedsideal. Ligesom at der forventes at ens krop skal se ud på en bestemt måde, forventes det også at man har et fejlfrit ansigt uden urenheder. Er det fair at det skal være sådan?
Åh, jeg føler virkelig med dig. Jeg kan godt huske, hvordan det var. Man havde bare lyst til at gå i hi derhjemme. Jeg oplevede faktisk ikke, at folk kommenterede det. Jeg tror, man selv synes, det er meget værre, end andre synes det er. Men det lyder super ubehageligt, at du har følt dig set ned på. Det er i virkeligheden bare røde prikker, det kan bare virkelig få ens selvtillid til at falde drastisk. Det er godt at høre, at du har fundet noget der hjælper. Husk på at ingen er perfekte <3
Dejligt med belysning af tabubelagte emner og specielt dette!
– et emne der har fyldt for mig siden teenage årene…
Jeg har været igennem alt ligesom dig og blev tilsidst rået til kuren du siger, har hjulpet på dit :-)
Men da jeg hørte om den fra hudlægen kunne jeg bare mærke, at jeg absolut ikke ville udfører min krop for dette. Jeg er en person som spiser økologisk, tænker over hvad jeg påfører min krop og indtager, og kunne derfor ikke få mig selv til det.
Ved en tilfældighed fik jeg en øgenanalyse (hvor man får taget et billede af sit iris og får fortalt hvordan man er som person og hvad man kan tåle og ikke kan). Jeg tog det mest som en oplevelse, men da hun kommer ind på mine urenheder, siger hun at det skyldes min hormonbalance er i ubalance og det er derfor. Hun får mig overtalt til at købe nogle kosttilskud (altså naturligt fremstillede vitamin tilskud som er plantebaseret) og det ændrede alt!
Det er sundt og det holder dælme også min akne nede!
Vitaminerne jeg blev rådet til at tage var e-vitamin og noget der hedder vitex (som kan købes i helsam til dyre penge, men er helt klart det værd).
Har aldrig sluppet vitaminerne siden og hvis jeg glemmer at tage dem kan det ses tydeligt!
– Undskyld romanen! Jeg håber det kan åbne et vindue til at tænke over hvad man putter i som krop og at man prøver de alternative behandlinger før det skrappe medicin.
Mvh
Woow. Det lyder da som en mirakelkur.
Jeg går også meget op i økologi og tænker også over, hvad jeg udsætter min krop for. Bruger oftest produkter uden for mange tilsætningsstoffer osv. Men der var bare ingen anden udvej end at tage de piller. De har virkelig hjulpet mig. Havde nærmest prøvet alt andet inden da. Men havde jeg hørt om det kosttilskud inden da, ville jeg klart have givet det et forsøg også. Tak for tippet. Håber der er andre derude, der kan få gavn af det. <3
Hej. Jeg fik som 37 årig også lige pludselig røde, ømme bumser under huden, der aldrig blev til rigtige bumser, men som næsten var værre. Jeg prøvede efter lang tids research på nettet “Buffering Lotion” fra Mario Badesco, og kan kun sige, at det er et FANTASTISK produkt!! Har ikke fået nye klumper under huden, siden jeg begyndte at bruge det for 3 måneder siden :)
Hvor mange milligram fik du på kuren? Jeg er selv lige startet og er på 1 måned i forløbet, men hold op en grim hud jeg har pt… alt popper op, oplevede du også det den første måned? :o
Udover det er jeg er så glad for dit indlæg, så ved man at man ikke er alene med hudproblemer!
Ihh hvor er det rart at høre, at der også er andre der har haft samme problem. Jeg er ret meget i samme situation ligenu og er i sidste uge begyndt tetracyclin (antibiotika) for det, men ved jeg højest sandsynligt også skal på isotretinoinkuren om nogle måneder.. Bare noget møg, har ellers haft ret ren hud indtil for 2 pr side , hvor det så er begyndt. Men der er håb forude!
Jeg fald lige over dit indlæg, ja sjovt nok fordi jeg havde søgt på voksen og akne 🙈 Jeg har 1 gang før været på den skrappe pille kur og i 2 år var alt dejligt og jeg kunne se mig selv i spejlet uden og græde, skønt! Så for ca 1 år siden, der fik jeg en hormon spiral sat op og ligeså stille er det så kommet tilbage igen. Jeg købte basiron, har ikk hjulpet, gik til læge og fik nogle piller til og det har heller ikk hjulpet og nu har jeg så fået en tid ved hudlægen d. 1 marts! Jeg har dog også kontaktet mig læge, for at få min spiral fjernet og komme på p piller igen. Første gang på den skrappe kur oplevede jeg, at det i starten blev meget værre og jeg vil derfor høre, om nogle af dem, som har prøvet kuren for 2 gang, om de også oplevede det der?
Tusind tak fordi du deler din historie, det betyder så meget. Jeg har også prøvet ALT og i går fik jeg endelig isotretinoin. Jeg er så bange for bivirkninger, og ved ikke hvilken ansigtscreme der er bedst at bruge under behandlingen. Min hudlæge sagde: Spørg på apoteket. Har du nogle cremer som du kan anbefale? De bedste hilsner, S
Hvor er det fedt at høre. :) Pøj pøj med behandlingen. Det er flere år siden, jeg selv var igennem det. Jeg er selv rigtig glad for Avènes produkter og jeg ved, at de også laver cremer mod acne. Prøv at søg efter “Avène Cleanance”.