Hvad vi ikke vidste var…
…at vi rent faktisk er tre på dette billede – eller fire med damen i baggrunden, haha! Det er taget i Italien til Acie og Mads’ bryllup og jeg var netop blevet gravid, men anede intet. Jeg husker tydeligt, at jeg inderligt gik og håbede, at jeg snart blev gravid. Jeg havde smidt minipillerne kort tid forinden, så jeg turde ikke tro på, at det rent faktisk kunne ske så hurtigt. Alligevel holdt jeg lidt igen med vin og drinks i løbet af aftenen til brylluppet, for hvad nu hvis… ;) Og det var nok meget godt, haha… Jeg synes, det er så hyggeligt og sjovt at kigge tilbage på dette billede og tænke på, at vi intet vidste på dette tidspunkt. – At vores babypige gemte sig inde i maven og vores liv ville ændre sig for altid. Det er det sidste billede, der blev taget af os, inden vi fandt ud af det og det har derfor en ret speciel betydning for mig. ♡
8 comments
Dejligt billede og minde ! Har været/er så spændende at følge med i din graviditet og livet som mor, da jeg selv har en lille spire vej 😊
Det er stadig den smukkeste kjole jeg længe har set, jeg bliver lige forelsket i den hver gang du viser 😍
Århhhhh sikke et sødt minde christina (indsæt emoji med hjerteøjne) :))))
Skønt billede at have i albummet til når lillepigen bliver stor og skal høre sin egen historie:-)
Hvor er i bare et smukt par! Og sikke en sød historie – jeg kan godt forstå billedet betyder meget <3
Virkelig et skønt billlede af jer sammen og historien bag, gør det kun endnu mere smukt :)
Hvordan (eller med hvad) har du lavet de fine krøller? :)
Med et glattejern. :)