frakkeautumnautumn-leaves2nd-day

Nu har Christoffer holdt barsel i en måned… En måned? Aldrig har vi haft så meget tid sammen og alligevel er den ikke nogensinde gået hurtigere. Jeg føler mig utrolig heldig at have denne første tid sammen os tre. Det er noget helt særligt. Som vi også var inde på i sidste video, har Christoffer taget barslen, da jeg jo er selvstændig og ikke har mulighed for at gøre det samme. Til gengæld hjælper han mig med bloggen og jeg siger jer – det er en KÆMPE hjælp.

Jeg har i virkelig lang tid følt, at jeg var 10 skridt bagefter og det har været svært at komme til bunds i mine mange to-do lister. Faktisk nærmest i flere år. Forleden fik vi langt om længe lagt en plan, uddelegeret opgaver og jeg kan virkelig mærke, at der er faldet en sten fra mit hjerte. At have videregivet nogle opgaver til ham i stedet for at sidde med det hele selv.

I tænker måske, hvad søren han egentlig kan hjælpe med? Det at have en blog indebærer ikke “kun” indlæg, men der følger også en hulens masse sidebeskæftigelser med så som at lave bilag, besvare emails, tage til møder, holde sig opdateret på lovgivninger, opdatere fejl og mangler på den tekniske del af bloggen, optimere SEO og meget andet. Det kan godt være en stor mundfuld at sidde med helt alene, så det er sådan en rar følelse, at vi nu er to om det. Nogen gange skal man huske at bede om hjælp i stedet for at ville gøre alting selv. Det gælder uanset hvad man beskæftiger sig med. :) Glædelig fredag, piger.

Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER

boozt