vichy-slow-age-nuit

Det har altid været en vane for mig at fjerne make-up og rense huden morgen og aften, men med alderen er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg yderligere kan gøre, for at passe på min hud. Én af de ting, jeg har haft sværest ved at balancere er, at få nok søvn. Jeg kan virkelig se på min hud, hvis jeg ikke har sovet nok. Den bliver træt og mat at se på, mister gløden og jeg får mørke rande under øjnene. I min fars familie er de nogle natteravne og det har jeg åbenbart arvet. ;) I flere år gik jeg oftest i seng mellem kl. 2 og 3 og det kunne altså ses på huden. Jeg har stadig dage, hvor jeg først kommer i seng langt over midnat, men jeg prioriterer søvn i højere grad, end jeg førhen har gjort. Ikke mindst efter vi har fået Lily.

vichy-night-creamvichy

Ligesom resten af kroppen, har huden nemlig brug for søvn for at restituere. Gennem de sidste par uger har jeg testet en natcreme, som netop er lavet til formålet. Den er fra det franske apoteksmærke Vichy og hedder Slow Âge Night. Vichy laver produkter til alle hudtyper og problematikker og er et mærke, der har været på min badeværelseshylde sådan on/off gennem årene. Se selv indlægget HER fra 2011, hvor jeg brugte en anden af deres ansigtscremer mod acne.

vichy-slow-age

Denne nye Slow Âge Night er faktisk både en natcreme og en ansigtsmaske i én. Den kan nemlig bruges som en almindelig natcreme om aftenen eller påføres som en ansigtsmaske i et tykkere lag, hvis huden har brug for ekstra fugt. Cremen er brun og fyldig i konsistensen og føles helt “glat” og serumagtig. Den virker næsten lidt kølende på huden og absorberer super hurtigt. Jeg har de sidste par uger brugt den inden sengetid og et par gange også påført den som maske og den kan varmt anbefales, hvis I er på jagt efter en ny natcreme. Den er super lækker og så dufter den mildt af sommer, synes jeg – frisk og blomsteragtig. Den smitter altså ikke af på puden, selvom den er brun, skulle jeg hilse og sige, haha… :)