Fødselsdagsmorgen
Godmorgen allesammen. I dag er det Christoffers fødselsdag og vi startede derfor dagen ud med lækker morgenmad, fødselsdagssang og en masse “hurraaa huraaa” fra Lily, der viftede med flag fra hun stod op, til hun skulle i vuggestue. Christoffer og jeg har besluttet fremover at tage fri på hinandens og Lilys fødselsdag for at fejre dagen og bruge den på hyggelige ting. Vi skulle egentlig have været i biffen, men nu har Christoffer fået den idé, at vi hellere skal holde biograf herhjemme i stuen med popcorn og bland-selv-slik. :) Det er nu også ret hyggeligt, når det regner udenfor. Derudover skal vi ud og spise frokost og har planer om at hente Lily, så snart hun vågner fra sin lur i vuggestuen og en tur på legeplads, hvis ellers vejret tillader det. I aften har vi købt ind til en af Christoffers livretter – indisk. Plejer I også at tage fri på jeres eller jeres bedre halvdeles fødselsdage? :) God dag til jer alle.
14 comments
De sidste år har jeg været studerende (som du ved), og har derudover været så heldig de sidste mange år ikke at have undervisning netop den ugedag, min fødselsdag er landet på. I år tog Jakob også fri på sin egen fødselsdag, mens jeg jo var ny på barsel, og det føltes altså virkelig rigtigt at bruge tid sammen som lille familie. Jeg håber at puslespillet også fremover kan gå op – om ikke andet kan det være at omsorgsdagene, som kommer med børn i de mere ‘låste’ jobs kan lægges netop på disse dage? Rigtig mange gange tillykke til Christoffer. Jeg håber, at I får den dejligste dag <3
Tillykke med manden :)
Ja, jeg holder fri på min kærestes og mors fødselsdag – det er så hyggeligt :) Begge dele ligger heldigvis i min lavsæson på arbejde, så det er ingen problemer.
Min egen ligger midt i sommerferien, og har derfor været vant til at alle også har haft fri på min fødselsdag :)
Det lyder som en rigtig hyggelig dag. Tillykke med din mand.
Du skriver I skal have indisk – har du en god opskrift du vil dele med os?
Mette
Da vires datter fyldte to år fejrede jeg det hjemme i stedet for at sende hende i dagpleje. Det blev dagplejeren helt overrasket over 🙈 i år er jeg hjemmegående så der får den fuldt skrald på fødselsdag. Min mand holder ikke fri, men vi får besøg af min datters venner og deres mødre på dagen, og så fejrer vi det igen i weekenden med familien.
Jeg gør! Både på min egen, Jons og ungernes. Men ungerne får typisk ikke fri på de voksnes fødselsdage. Dem vil vi hellere bruge på dages et par år endnu. :-)
Stooooort tillykke til Christoffer! <3
Det er så god en idé!
Vi begyndte på de sidste år.
Så planlægger den anden part en hyggelig dag til fødselaren.
Vi startede med en morgentræning(fordi at det elsker jeg), så kørte vi nordpå til Louisiana, som er mit all-time favorite sted.
Han havde pakket badetøj til et dyp i havet, og efter det tog vi til Rungsted havn og spiste inden, at vi tog hjem og grillede og drakvin på tagterassen med den nærmeste familie.
Det er min bedste fødselsdag noglesinde. Det er SÅ god en idé og så sundt med lidt forkælelse til end partner.
Jeg holder ikke fri, men vi reserverer altid aftenen og eftermiddagen til hygge :) Jeg er lærer, så da jeg startede op på min fødselsdag efter sommerferien sidste år, var det til fællessang og fejring af mine elever – det kan sgu også noget :) Så bliver man rørt, når 35 elever i 8. står klar og skråler på livet løs <3
Når Lily bliver større og skal i skole, så er min personlige erfaring, at børnene faktisk synes det er hyggeligt at være i skole, og blive fejret af deres klassekammerater :)
Ja! Særligt efter vi har fået vores datter. Der er bare noget over at tage fri til at gøre dagen til noget særligt <3
Stort tillykke med til gemalen :-)
Stort tillykke til ham. Det ser hyggeligt ud😍🇩🇰 herhjemme har vi faktisk også altid fri. Vi gider da ikke arbejde når vi har fødselsdag ;)
Tager altid fri på vores fødselsdage…. det er bare så hyggeligt. Har dog fødselsdag midt i påsken i år, så lidt heldigt 😛 Vigtigt at fejre ligemeget hvor gammel man bliver ikk ! Tillykke med ham 🥳
Jeg gør ikke mere.
Jeg stoppede da jeg gik i 0. Klasse fordi at lige dagen hvor at vi startede var min fødselsdag:)
Så er det bare ikke blevet til mere.
Hej Christina, tak for inspirerende blog.
Hvad er mærket på den fine hagesmæk Lily har på?
Bh Camilla
Hej søde Christina, tak for at dele og give glæde via de fine billeder :)
Jeg må spørge dig hvor den smukke silke skjorte/tunika er fra? Den ser ud til at have de smukkeste detaljer.
Tak :)