På restaurant helt alene…
Som I måske så på min Instagram story i tirsdags, var jeg ude og spise frokost helt alene… Det var faktisk ikke første gang, jeg tog ud at spise med mig selv, for jeg brugte også næsten en hel uge alene i New York for tre år siden… Christoffer skulle arbejde derovre og mens han havde travlt med job, tussede jeg rundt i byen og fik besøgt en masse restauranter og caféer. – Se bare HER (hvor jeg oveni købet lokkede en vildt fremmed mand til at tage dette billede af mig, haha)… For mig var tanken om at spise alene lidt angstprovokerende første gang, men da jeg først var i det, var det faktisk super hyggeligt. Jeg kan også godt finde på at tage på café her i København alene, men der har jeg dog oftest min computer med, så jeg kan lave noget arbejde samtidig. :)
Denne gang var dog lidt en anden oplevelse, for jeg havde faktisk restauranten helt for mig selv. Det er nemlig verdens mindste restaurant, da den simpelthen kun kan rumme én gæst, én kok og én tjener. Den hedder 1:1 og er en pop-up restaurant lavet af Irma for at sætte fokus på deres nye “To Go” sortiment med retter fra blandt andet Cofoco, Grød x Hanegal, Letz Sushi, Le Le, Wooden Spoon og Meyers. Så alt der bliver serveret på restauranten, kan altså også findes i køleskabet hos Irma. De har virkelig et kæmpe udvalg, der spænder over alt fra kødretter til vegetarisk og vegansk. Jeg valgte deres ratatouille fra Cofoco og chokolade panna cotta fra Wooden Spoon.
Kokken havde også et nemt job, for han skulle faktisk bare varme retten og “pyntede” efterfølgende med lidt skovsyre og parmesanost. :) Så der var god tid til også at sludre med ham, haha… Maden var overraskende lækker og virkelig en nem løsning, når det skal gå lidt stærkt i en travl hverdag eller til frokost – og så er det bare lidt mere delikat end de færdigretter, man ofte finder i supermarkederne. Retterne har portionsstørrelse til én person og da jeg var forbi Irma tidligere i dag, kunne jeg se, at de fleste af dem koster omkring 50 kr. Bare et lille tip hvis I skulle have lyst til at prøve dem. God fredag til jer alle.
P.S. Kan I finde på at tage ud at spise, i biografen eller andet (hvor man normalt er to eller flere) helt alene? :) Kunne være sjovt at høre…
10 comments
Det ser hyggeligt ud. Jeg elsker at lave ting alene, selvom jeg har mange venner, så elsker jeg at opleve verden på egen hånd. I sommers fløj jeg i 14 timer alene, til USA, og året før tog jeg alene på roskilde (hvor jeg dog fik en masse nye venner). Jeg nyder at dele oplevelser med venner og familie, men jeg syntes der er noget magisk over at opleve verden på egen hånd, jeg føler det er lettere at være tilstede i nuet og virkelig nyde oplevelsen, fordi ens oplevelse ikke blir ”farvet” af hvad andre mener, tænker og føler.
Hej Julie,
Hvor er du bare mega sej. ;) Meget inspirerende at tage på festival alene – ja, hvorfor ikke? Må være et godt sted at møde nye mennesker. Hav en dejlig weekend.
Hej Julie! Hvordan var det at være alene på Roskilde? Min kæreste er lige gået fra mig og vi skulle på Heartland festival. Overvejer at tage alene afsted. Men ved ikke hvordan det at høre musik er alene? Jeg er vant til at rejse alene også over længere tid – så har det egentlig fint i mit eget selskab…
Ja, jeg har i mange nydt alene tid både i bio og ide og spise. Oftest er jeg ude med andre, men det er virkelig dejligt ind imellem bare med en alene tur.
Jeg har ikke gjort det endnu, men kunne sagtens finde på at tage i biffen alene. Hvis der er en film, som jeg vildt gerne vil se, men ingen vil med mig ;)
Jeg går ofte alene både på restaurant og biografen. Nogle gange har jeg bare behov for kun at være mig selv, andre gange fordi vennerne ikke har tid eller samme smag. Og bare fordi man er alene behøver man ikke gå glip af cafe besøg eller biffen.
Så dejligt at du tager emnet op :)
Rigtig god weekend
Jeg tager ofte i biografen med mig selv. Det er en kæmpe fornøjelse, fordi filmen får min opmærksomhed på en anden måde, end når jeg tager afsted med folk jeg kender :)
Ja da :) gør det ofte…
Nej, det kunne jeg ikke – Jeg syntes også konceptet er meget underligt,
Jeg ville virkelig ikke være tilpas med at side helt selv ved et bord, med kokken på den ene side og et stort vindusparti på den anden side. (Hvor alle bare kan se man side helt alene, og spiser, haha)
Syntes det er sejt, med alle jer der har det helt fint med det. :)
Jeg flyver alene til Paris i morgen.
Jeg glæder mig helt vildt til at gå til højre, når jeg har lyst, og til at sidde med en bog på en café imens, at jeg venter på min mad.
Biografen har jeg endnu til gode, men jeg kunne SAGTENS finde på det, hvis jeg har brug for lidt ro. Der er man da helt sikker på at kunne sidde uforstyrret i et par timer. :)