Bryllupsfortælling: Anna & Rasmus

Da jeg selv skulle giftes, surfede jeg nettet tyndt efter bryllupsinspiration. Specielt ledte jeg efter den type indhold, hvor folk delte billeder og fortællinger fra deres egne bryllupper. Det var dog ikke helt nemt at opstøve, så derfor har jeg valgt at tage et nyt koncept op på bloggen… Et koncept hvor I skønne læsere kan dele jeres bryllupsfortællinger med alle andre, der følger med herinde. Jeg synes helt personligt, det er noget af det hyggeligste at se og læse, hvordan andre har båret sig ad med at sammensætte måske livets største fest, brylluppet. Christina og Ian har allerede delt deres fortælling HER og denne gang skal vi med til bryllup hos Anna og Rasmus. Et meget personligt og fint bryllup med en masse kreative DIY-løsninger. Sæt jer godt til rette og læs med nedenfor…

Pssst…. Hvis flere af jer skulle have lyst til at dele lidt ud fra jeres bryllupper, så send mig en mail med et par billeder til christinadueholmbryllup@gmail.com

Lidt om os: Vi hedder Anna, 29, og Rasmus, 33, og vi mødte hinanden i 2011. Jeg er til daglig blomsterdekoratør og min mand er landmand. Vores familie er vokset siden vores ”JA” og i dag har vi vores elskede datter, Laura, på 9 måneder. Da vi mødte hinanden var vi begge ude og rejse jorden rundt, jeg med en veninde og Rasmus med to venner. Af alle steder og mod alle odds, fandt vi hinanden, og det der skulle vise sig at være kærligheden i Las Vegas. Efter mødet rejste vi videre og dermed hver til sit, men da vi begge var tilbage i Danmark igen, 1,5 måned efter mødet, mødtes vi og har været sammen lige siden. Rasmus boede i Jylland og jeg på Sjælland, vi flyttede først sammen på Sjælland og nu har vi købt drømmehuset i Christiansfeld, Jylland.

Hvornår blev I gift, hvor fandt det sted og hvor mange mennesker var I? Vi bliver gift d. 27/5 2017 i min fars gamle stråtækte lade, ’Bueladen’. Det var drøn romantisk og helt perfekt, men det var også benhårdt arbejde op til. Vi havde inviteret alle gæster til en lille kirke 500 m. fra gården, og først da alle gæster ankom, blev de sendt videre af en lille grusvej ned til laden. Til vielsen og efterfølgende bryllupskage i laden var der 110 gæster og til middagen var der 86.

Hvilken slags bryllup drømte I om og hvad endte det med? Den korte beskrivelse fortæller meget godt hvad vores bryllup skulle afspejle. OS. Stikordene var landmandslivet for både Rasmus og jeg, Las Vegas, familie Sjælland/Jylland, blomsterdekoratør og kreativitet. Alt det var vi så privilegerede at kunne samle på Falkensteen Gods, min fødegård. Vi drømte om et Anna og Rasmus bryllup, og det fik vi! Der er ingen rigtig eller forkert opskrift, og vi gjorde lige, hvad vi havde lyst til. Det var helt perfekt, men det kom sig også af hårdt arbejde og hjælp fra rigtig mange flittige hænder. Jeg havde brugt enormt meget tid på at videregive alt til hjælpere og tjenere – så jeg bare kunne nyde dagen derfra. Det eneste arbejde jeg skulle afslutte var min brudebuket og brudepigebuketterne. Der kom frisør og min søster lagde min make up, og alt gik stille og roligt inden vielsen.

Vielsen: Vielsen gik fuldstændig fantastisk. Jeg kom ind til et lille orkester der spillede fra den lille scene, der var blevet bygget til lejligheden, alle gæsterne stod langs halmballerne, og der stod Rasmus og ventede på mig. Det hele var sat op som når man går ind i en kirke, og det var også en kirkelig vielse med præst. Det eneste der gjorde vi ikke valgte kirkerummet, var at det ikke blev ’vores’ kirke og at denne unikke mulighed for at gøre noget til vores helt eget, bare ikke kunne gå til spilde. Det var lige netop den personlighed og nerve vi søgte på vores dag. For at få det hele i stand med over 100 små halmballer til maj’17, var min far allerede i gang med at presse dem i høsten ’16 – kort tid efter frieriet. Men al den planlægning og at holde det hemmeligt så længe for alle gæster, gjorde det bare vildt sjovt.

En tur på Vespa: Vi tog en æresrunde rundt om Bueladen på min venindes gamle Vespa, den passede helt perfekt til stemningen og det var jo rent og skær pjat, da vi ikke skulle nogle steder. Men alle gæsterne ELSKEDE det og det var så fedt at suse afsted som nygifte langs de gule rapsmarker.

Bryllupskage: Efter vielsen var der bryllupskage – også i Bueladen. Det var så lækkert med noget sukker og kaffe ovenpå nerverne. Kagen var lige som vi ønskede os og lavet af min mors dygtige kollega.

Fotograf: Derefter susede vi ud og fik taget en masse billeder i det smukke vejr af fotograf, Tina Liv. Vi havde udset os nogle gode spots på gården hertil. Det var en rigtig god idé at have en veninde med, til at hjælpe med at rette slør og slæb for fotografen. Alt dette gjorde det enormt tidsbesparende, og vi var hurtigt tilbage til fest og ballade. Vi havde to fotografer på med fra morgenstunden af, hvilket var en kæmpe gave efterfølgende da billederne kom, og jeg kunne få en fornemmelse af Rasmus’ morgen og at der også var billeder af den fra sommerhuset. Fordelen ved to fotografer var også godt givet ud, da vi skulle fotograferes var der stadig en tilbage til at fange vores gæster.

Middagen: Vi fik alle et glas bobler inden middagen, og da vi skulle til bords var alle klar til at starte en fest.
Stemningen var lige som vi drømte om. Vi lavede bordplanen så folk ’turde’ snakke og slå sig løs. Bare fordi man kender hinanden, ses man jo ikke til fest en gang om ugen. Det skal så lige siges at familie og venner før har festet sammen i andre anledninger og at vores venner, samt familie gav os en drømme polterabend – så der var gensynsglæde for alle. De fleste sad ved runde borde og så var der to langborde. Alle bordene var smukt dækket med
service fra A Table Story, hvilket satte prikken over i’et. Det samlede så smukt omgivelserne og afspejlede det rå og feminine udtryk, som vi ønskede. Bordpynten var meget løst og grøftekants-inspireret.

Hvad var det bedste ved dagen? Detaljelisten over alt det der lige sætter prikken over i’et, synes jeg er lang. Men det er virkelig også de små ting der rører noget i gæsterne og samler rammerne om brudeparret. Vi kastede f.eks. korn i stedet for ris. Selvfølgelig på grund af Rasmus’ erhverv, og fordi vi kunne hente det i min fars silo. Det var puttet i små tyl stykker og bundet sammen med en LOVE-lakrids for at gæsterne havde lidt at gumle på. Min onkel dyrker egen vin på Falkensteen, og forærede os den skønneste rosé, vi kunne servere til alle vores gæster. Der blev blandt andet serveret dyre-kød på buffeten, skudt på gården af Rasmus og familie. På vores menuer havde vi opkaldt forret-hovedret og dessert efter ting der betød noget for os. Vi droppede dessertvinen og skiftede den ud med en kold flaske øl, ’Fynsk Forår’, det gav så god stemning og mening ovenpå fuld mave. De levende bordkort var også ment som en gave til gæsterne og det er så hyggeligt over to år efter at se dem stå rundt omkring hos folk. Vi havde ved hvert bord udnævnt en ’bordherre’. Dette betød at selvom personalet gjorde alt for at servicere, skulle bordherren altid sørge for at der var fyldte glas og hente hvad der var lyst til fra baren. Dette gjorde, at der ikke var nogle der efterfølgende kunne være kede af de manglede vin eller følte sig overset af de flittige tjenere. Sådan en lille ting sætter en sindssyg god stemning.

Var der noget, der ikke gik som forventet?
Nej, det var der ikke, hvor vildt det end lyder. Men de små skønhedsfejl der var og ting som man måske ikke havde forestillet sig skulle være sådan på dagen, var slet ikke værd at hidse sig op over. De var bare med til at gøre dagen endnu mere personlig og mindeværdig…. Og jeg mener virkelig, at der er tale om småting. Min far knækkede f.eks. hans brystbuket, lige inden vi skulle gå ned i laden, tjenerne havde fyldt roséen i de farvede grønne glas og jeg havde pæoner i brudebuketten der sprang helt ustyrligt ud i brudebuketten og vi glemte stjernekasterene.

Festligt indslag: Vi havde lejet en My Selfie, og det var en kæmpe succes! Gør jer slev den tjeneste. Vores fotografer gik 01.00 – og derfor har vi så mange fantastiske billeder fra natten gennem My Selfie’en.

En lille og sjov gestus: Rundt omkring var der placeret små hjælpende ’hænder’ til gæsterne. Der var blandt andet sko-puds, plaster og dullegrej.

Dit bedste råd til kommende brudepar? Mit bedste råd til kommende brudepar: sæt endelig gang i planlægningen så hurtigt som muligt. Der er enormt mange ting at huske på og der er enormt mange ting inden brylluppet der også har en kæmpe værdi. Processen i af finde sin drømmekjole, finde frem til hvad der egentlig betyder noget for jer, finde alle de rette ting til jeres dag. Der kan forekommer bump på vejen, eller ting man skal overbevise sin kommende mand om er meget nødvendige. Men det at have en tankevirksomhed i gang, synes jeg var super fedt. Hele vores bryllup blev også en skøn tid op til med vores familier der arbejde på højtryk for at give os den bedste dag, og festen startede allerede længe før den store dag. Jeg nåede at have fødselsdag og en juleaften inden brylluppet, og der ønskede jeg mig blandt andet mine sko, gavekort til neglelakring, taske, gavekort til ret og farve af bryn, osv. Alle de der småting der skal til. Når man starter planlægning i god tid er der også rigtig mange ting der vokser på en eller ting man pludselig for en hel anden forventning eller forhold til, når først man undersøger priser, tilgængelighed osv.

Mit næstbedste råd er at man skal gøre sig umage når man er på udkig efter fotograf, det betaler sig. Vi fandt vores på messe, og det var virkelig arbejdet og mærken efter maven værd. Det er absolut ikke en billig post, men den giver så maget mening når det hele er slut og kun minderne er tilbage. Det lyder så kliché-agtigt, men dagen FLYVER afsted. Det var en kæmpe gave at få lov at designe sit eget bryllup og skræddersy det til de mest personlige omgivelser i Bueladen og festsalen på Falkensteen. Rasmus og jeg kan stadig møde vores gæster der kommer med søde og positive kommentarer til dagen, og de varmer stadig helt ned i storetåen.

Et sidste tip til alle brude: gør jeg selv den tjeneste at kaste med brudebuketten! Det er mega sjovt og total filmagtigt.

Tak for du havde lyst til at læse med.
De bedste hilsner, Anna