ourlittletoyshop

Jeg synes, det kan være lidt svært at finde legetøj til 2-årige, som er spændende i mere end to minutter. Foruden Duplo har en sikker vinder herhjemme dog længe været dukker og bamser. Lily putter dem, trøster dem og giver dem tøj på… De har små samtaler, kommer i bad i morgenmadsskålene ude i køkkenet, spiser luftpizza og den slags. Det er så nuttet. <3 Hun har to dukker, Maja og Baby, som hun virkelig elsker. De kommer med overalt og føles næsten som en del af vores familie efterhånden, haha… Nu har de fået selskab af denne søde og bløde Moulin Roty dukke med glimmerskørt og en lille fin balletmus med tilhørende kuffert og glimmerkjoler fra samme mærke. Begge dele er blevet favoritter.

Min søde veninde og hendes mand har nemlig levet deres drøm ud og netop startet en eventyrlig legetøjsbutik og gav Lily disse fine stykker legetøj til sin 2-års fødselsdag. Our Little Toyshop hedder webshoppen og de har virkelig de sødeste legeting til både piger og drenge – alt fra dukker og dukkevogne til legekøkkener, scooter og træmad. Og lidt mere specielle ting som en købmandsbutik, kasseapparat og værktøjsbord.

Lidt for enhver lille dame eller mand. :) Der er meget inspiration at hente til gaveidéer og så har de desuden lavet et afsnit, “tegnehjørnet”, hvor man helt gratis kan downloade fine ark til at farvelægge derhjemme. Det er ikke bare fordi, hun er min veninde, men jeg synes virkelig, at det er en fin webshop til legetøj, så nu er tippet givet videre. :) Jeg har i øvrigt markeret dette indlæg som “annonce”, da jeg jo i virkeligheden reklamerer for min venindes butik – selvom det er helt på eget initiativ. Bare lige for at skære det ud i pap.