i-dag

Billede fra tidligere i dag, inden alt gik op i hat og briller…

Vi har haft en af de dér aftener i aften… Den slags som giver én lyst til at råbe så højt man kan ind i en hovedpude. Den slags som får én til at tælle til ti mindst tyve gange. Den slags hvor man forlader middagsbordet, kort efter at have sat sig, for at putte overtrætte børn. Den slags hvor man hører sig selv sige: “Nej, tandbørsten skal ikke ned i toilettet”. Den slags hvor man står i mørket og ihærdigt prøver at trøste skrigende baby, mens man desperat forsøger at sparke den hulens tisseble af, som man havde smidt på gulvet, hvis velcrolukning har hægtet sig fast for enden af ens cashmerebukser. Den slags hvor man spiser kold pizza kl. 22.30. Jeeeeeez!

Jeg gik fra det ene soveværelse til det andet i flere timer… Christoffer duede bare ikke i aften (nogen gange er det omvendt) og da lillemanden endelig sov, krøllede jeg mig sammen med Lily i hendes 115 cm lille seng. Jeg nåede ikke rigtig at opfatte, at jeg faktisk var faldet i søvn, nærmest som benene ramte sengen, men vågnede ved, at Lily kærligt puttede sin dyne over mig, aede mig på benet og hovedet og jeg rævesov, mens jeg hørte vakuummet fra sutten, da den blev hevet ud og hun forsigtigt gav mig et kys på panden. Alt glemt, alt tilgivet. Min sødeste lille pige. <3