Louis 5 måneder

Ham her den lille fyr fylder fem måneder i dag. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at give en status på, hvordan det hele står til. På den ene side føles det som om, at han kom til verden i går og på den anden som om, at han altid har været en del af vores lille familie. Han er ihvertfald den dejligste lille “add-on”, jeg nogensinde kunne forestille mig. Vores lille Louis eller “Lillebror”, “Snuller”, “Mussemand”, “Elskling” og hvad vi nu ellers kalder ham herhjemme. :) Han er nærmest altid ét stort smil. <3

At være en familie på fire: Men hvordan går det så med det hele, tænker I måske? Tjo… bedre! Dét at blive tre var “a walk in the park” i forhold til at udvide familien til fire, synes jeg. Det har været udfordrende, må jeg indrømme. Ingen havde forberedt mig på, hvilket cirkus det f.eks. kunne være at aflevere/hente i vuggestue med en baby på armen og at skulle slæbe begge børn og ofte også en Nettopose eller en stor pusletaske op på tredje sal hver dag. Nogen gange mens den ene græder og den anden laver flitsbue, jøsses! Eller når man kører bil på motorvejen, den ene taber sin sut, begynder at græde og det “smitter” den anden – og man bare ikke kan gøre en dyt. Den ene dag i bilen, var det helt kaos og Christoffer kiggede bare på mig, prøvede at overdøve “larmen” og sagde desperat: “Tænk, at du overhovedet kan overveje en 3’er”… “Folk der får 3 børn må da være tossede”.

Som med alt andet bliver tingene heldigvis nemmere, jo mere man gør det. Øvelse gør mester, ikke? Så det går da fremad med f.eks. at hente/bringe, lave mad alene hjemme med to børn, give opmærksomhed til to og alle de andre udfordringer der følger med, når man bliver fire. Alt i alt er det ALLERMEST dejligt, selvom vi også har vores “kampe”. Ofte når vi sidder og leger med Lily på hendes værelse med Louis liggende på gulvet, må jeg ofte spørge Christoffer, om ikke også han synes, det er fuldstændig uvirkeligt, at de dér to unger er vores? <3 Jeg fatter det næsten ikke. Jeg føler mig SÅ heldig og taknemmelig. Lily er meget glad for sin lillebror og Louis kan næsten ikke få øjnene fra Lily, når hun er i rummet. Forleden bad Lily om at få Louis op i sin seng og faldt i søvn på bare fem minutter (sker ellers ALDRIG – kan tage timer), mens Louis ellers lå og daskede hende i hovedet med sine ustyrlige små buttede arme, haha… At se de to sammen smelter virkelig mit hjerte – så glemmer man helt vanviddet, der fandt sted på vej op til 3. sal samme dag. Næsten. :)

Søvn: De første 4 måneder af Louis’ liv, sov han nærmest igennem. Det meste af tiden sov han mellem 8 og 12 timer i streg. Til gengæld sov han ikke meget i løbet af dagen… Det er som om, det har vendt lidt nu. Han vågner ca. to gange om natten og sover flere lure i løbet af dagstimerne på 1-2 timer. Det var selvfølgelig dejligt, at han tog de lange stræk om natten, men jeg må indrømme, at det var svært at nå noget som helst, da han ikke sov om dagen, så på en måde er det lidt rart, at hans søvnrutine har ændret sig en smule for mit vedkommende.

Arbejde: I det hele taget må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at kombinere arbejde og “barsel”. Det er nemlig stadig begrænset, hvor meget jeg kan nå at lave i løbet af de få timer Louis sover i dagstimerne. De seneste uger har jeg derfor ofte siddet oppe til kl. 3-4 om natten, hvilket mine mørke rande under øjnene på nederste billede vist bevidner. Det lyder måske helt skørt og svært at forstå, når I ikke kan se bagom kulisserne. Der er meget koordinering af kampagner, ting der skal aftales, bestilles, besluttes, fakturaer der skal skrives, bilag der skal laves, indhold der skal sendes til godkendelse, idégenerering af kampagner, osv. Derudover er der den anden del af det – at lave indhold til mine platforme, besvare alle kommentarer, beskeder og mails fra jer søde læsere – den del elsker jeg allermest, men alting tager selvfølgelig tid.

Derfor er indlæggene ikke helt så regelmæssige, som de plejer i øjeblikket og der mangler tid til at dykke ned i de super kreative og omfattende indlæg, men det kommer forhåbentlig snart, for heldigvis har Christoffer barsel fra 1. december og otte måneder frem. Det GLÆDER jeg mig til. Vores hverdag kører ikke ligefrem på skinner i øjeblikket, for at være ærlig, så det bliver rart snart at få noget mere rutine i hverdagen. Det er ikke for at brokke mig, for jeg føler mig simpelthen så priviligeret, at det kan lade sig gøre, at leve af det jeg elsker, men lige når man har en lille baby samtidig med at være selvstændig, kan det være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er egentlig bare for at give jer et indblik, at jeg fortæller det. Det kan se så rosenrødt ud udefra. :)

Længde og vægt: For et par uger siden, sagde vægten knap 8 kg. Jeg ved ikke, præcis hvor lang han er, men han bruger allerede str. 74 i tøj. Han er temmelig meget større, end hvad Lily var på dette tidpspunkt. Han bliver stadig fuldtidsammet, men enkelte gange har han fået et par mikroskopiske smagsprøver af vores mad og virker meget interesseret. Jeg tror snart, at vi prøver at steppe det lidt op, for jeg begynder at tvivle på, om jeg alene har nok til ham… Han virker ikke altid helt mæt. Hvornår begyndte I at give grød, jer der har børn? Og hvad startede I med?