DIY: en sød værtindegave
Det er jo sæson for hyacinter. Én af vinterens fineste blomster, hvis I spørger mig. De er tilmed ganske billige – ofte to styks for tyve kroner. Det er jo ikke fordi, man kommer så meget ud i øjeblikket, men mon ikke I alligevel skal se lidt familie, en veninde eller to over julen? I så fald er her et lille tip til en sød værtindegave, som ser ud af meget, men koster ganske lidt. Jeg har simpelthen bare købt to hyacintløg, pakket dem ind i lidt silkepapir (som jeg havde liggende fra en online ordre), noget gammelt avispapir og en sløjfe omkring. Hvis man ikke har silkepapir, kan man bruge en fin papirserviet i stedet eller avispapir alene. Man kan desuden tilføje et lille gavemærke for at gøre det mere personligt, men det er ikke et must. Tadaa – så fint og nemt at lave. Glædelig fredag til jer alle. ♥
2 comments
Jaaaa elsker dem også :-) Hvilken fin ide og ganske simpel – tak for inspiration, God weekend :-)
Dejligt at høre. :) God weekend til dig også.