Gravid uge 38
Gravid uge 38 (39. uge) – der er nu 12 dage til termin…
Tolv dage til termin… TOLV! Måske endnu mindre. Jeg har en fornemmelse af, at det godt kunne ske snart, så jeg prøver virkelig at samle op på alle løse ender disse dage – både hvad angår arbejde og praktiske gøremål. Det er som om, at listen bare bliver længere og længere, haha…
Baby er ifølge min app nu så stor som en… Honningmelon! Han skulle veje ca. 3 kilo og være 48 cm lang. Det passer meget godt med, hvad jordemoderen nogenlunde skønnede ham til i fredags. Så nu må vi se, om det passer, når han kommer ud.
Indkøb til baby: Jeg har fået købt de sidste ting til lillebror, så på den front, er vi rimelig klar. Det eneste vi stadig overvejer at købe er en bedside crib. Tanken er, at han skal sove mellem os i sengen i en lille babynest det første stykke tid – det gjorde Lily også. Udfordringen opstår, hvis Lily vil ind til os om natten, for så tvivler jeg på, at de begge to kan ligge der, uden han får en arm eller et ben i hovedet. Det tør jeg simpelthen ikke. Så lige nu overvejer vi, om vi kan undvære en bedside crib og i stedet lade ham sove i den vugge, vi har stående i stuen, de nætter hvor Lily kommer ind… Bare trække den hen til soveværelsesdøren (den kan ikke være derinde). Eller om vi skal købe en bedside crib. Jeg tror, at vi venter og ser, hvordan det går, når han kommer…
Tanker om fødslen: For at være ærlig føler jeg mig ikke 100% mentalt klar til fødslen endnu. Håber det kommer. For ud det skal han jo… Snart. Nok blandt andet fordi, at jeg endnu ikke har krydset alle punkterne af på min to-do liste, har jeg ligesom ikke haft tid til at skænke fødslen så mange tanker… Og så har vi stadig ikke besluttet, hvad han skal hedde. Det vil vi vildt gerne have fastlagt, inden han kommer ud. Jeg tror ikke, at det bliver nemmere for os, når vi først ser ham. Tværtimod. Så vi vil gerne have et navn klar. Synes det er så svært med de drengenavne. Lige nu har vi to favoritter og vi har så svært ved at tage en beslutning, haha… Jeg glæder mig helt vildt til at møde ham, men han må godt lige vente et par dage endnu. :) Jeg har utrolig mange plukveer, så det kunne godt tyde på, at min krop er ved at gøre sig klar… Så jeg må hellere se at blive klar i hovedet også. Og få besluttet det navn. <3
Krop og vægtøgning: Jeg har taget omkring 15 kilo på nu siden første besøg hos lægen og vægten har netop ramt 70 kilo. Da jeg fødte Lily, vejede jeg 70,2 kilo, kan jeg se tilbage i en app fra vores badevægt, så det er meget det samme denne gang. Jeg føler nogen gange, at mit maveskind næsten er ved at sprække… Specielt henover navlen kan det nive rigtig meget, fordi den er spændt til bristepunktet efterhånden. Jeg har stadig ingen strækmærker, men en del tydelige blodårer henover maven. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at være gravid, men jeg er virkelig begyndt at glæde mig til, at blive mig selv igen rent kropsmæssigt. Det hele bliver altså lidt mere besværligt med badeboldsfacon. Det er specielt noget, jeg har lagt mærke til her anden gang, hvor jeg hele tiden skal op og ned fra gulvet til Lily og bære hende op og ned fra tredje sal.
18 comments
Hej Christina
Hvornår vendte sin dreng sig? Var det omkring 34+o? ☺️
Ja, mellem uge 34 og 35. Jeg har en bekendt, hvis baby først vendte sig en uge før. Så alt kan lade sig gøre. :)
Hej Christina. Kan anbefale at du hører fødselsmeditationen lavet og indtalt af Emilie Meldgaard Jacobsen. Den får en tunet ind på baby og kroppen, hvilket er en god måde at få fokus på fødslen på. Brugte den selv da jeg fødte i december, og det var guld værd dagene på til.
Sender vestøv din vej og de bedste tanker.
Hej,
Vil du ikke vise nogle af alle de ting frem i har købt til jeres lille dreng?
Vi har en bedside fra Babybay. Den kan jeg virkelig anbefale. :)
Vi fik vores dreng den 20. Maj og han er allerede fan af den. Det tog også os 3 dage at finde et navn trods vi havde 2 favoritter. Næste gang skal vi vist også finde ud af det inden :D.
Er i helt samme situation som dig bare et par dage kortere henne.
Vi endte med at vælge bedside crib pga storesøster. Og selvom det er sjældent, hun efterhånden kommer over, så kan jeg også godt lide tanken om, at lillebror kan komme lidt væk fra hans far og jeg, så vi også kan sparke ud med arme og ben engang imellem ;-) vi har faktisk købt en almindelig tremmeseng og taget den ene side af. Så føles det ikke som spild af penge, når den jo alligevel skulle købes på et tidspunkt. Men det skal man selvfølgelig have plads til på soveværelset.
Og angående fødslen, så er jeg så meget med dig! Mit hoved bliver ved med at nægte, at det er snart, selvom jeg lige er kommet hjem fra jordemoder, der vurderede modne forhold og 1 cm åben og rigeligt med gode plukkeveer. Forhåbentlig er det bare sådan at være flergangsfødende, fordi tiden alene med den store føles endnu mere dyrebar :-)
God onsdag :-)
Hvilken badevægt har I, som fungerer sammen med en app? Det lyder mega smart ;)
Det bliver spændende at se hvornår han vil ud 😊 Jeg har selv termin om 25 dage med den første. Jeg er meget spændt på hvornår hun får lyst til at komme ud til os – det kan jo være når som helst!
En bedside crib havde vi til vores, og det er virkelig virkelig det hele værd. Han altid i den om natten – når jeg skulle amme var det nemt lige at løfte ham hen til mig. Ved nr. 2 (engang) tænker jeg at den er endnu bedre, af samme årsag som jer, hvis han også vil ind til os om natten, samtidig med en lille ny.
Vi købte blot en brugt, malede den og en hjemmesyet sengerand – så var den så fin.
Vil helt klart anbefale en bedside crip. Vi har også ligesom jer, haft leandervugge og havde derudover også stokkevugge, nest og så lånte vi en bedside crip, hvilket var en del, men alt kom i brug, og det var skønt at kunne bruge det på forskellige tidpunkter.
Så til barn nr. 2 skal vi have ligeså meget forskelligt og ud at købe en bedside crip😀
Hej Christina,
Håber det er okay at jeg spørger til din vægt :)
Har du taget de 15 kg på løbende eller primært i løbet af 3. trimester?
Jeg er selv gravid, i uge 25 og har indtil videre selv taget omkring 8 kg på. Min læge gjorde mig lidt bekymret i dag da hun sagde at jeg skulle passe på min vægt, da jeg ifølge hende har taget lidt for hurtigt på og skal forvente fra nu af at tage 0,5-1 kg på pr uge indtil termin 🙈
Hej Mia,
Jeg tog egentlig mest på i starten og sådan var det også med Lily. Jeg synes ikke, at det lyder af særlig meget at have taget 8 kilo på i uge 23. Virkelig ikke. Det ville jeg altså slet ikke bekymre mig om, hvis jeg var dig. Nyd din graviditet i stedet. <3 Det skal nok ryge af igen bagefter.
Jeg læste i en Graviditetsbog at en tommelfingerregel var at man halvvejs havde tager ca halvdelen af det på man ville komme til, så helt ro på 😊
Det passede overhovedet ikke på mig, men spot om på min veninde 🤷♀️
Hvilken app bruger du til at holde øje med størrelsen på baby? Syntes alle de apps er lidt af en jungle at finde rundt i, her som førstegangs gravid 😅
Vi købte en bedside crib til vores nr.2 barn. Det var det bedste køb! Vi nød netop at storebror forsat kunne komme ind til os som han plejede, men samtidig var lillesøster også “næsten” i sengen med os. Den kan varmt anbefales!!
Vi købte en brugt bedside crib og solgte den igen til stort set samme pris, da vi ikke skulle bruge den mere. Jeg blev aldrig helt venner med den, men den fungerer også fint som en lille tremmeseng når siden er skubbet op, og det fungerede for os. Men en ide er at købe den brugt hvis du gerne vil have den i huset, når han kommer.
Pæn lille mave.. Du har vist holdt styr på vægten.. Jeg var mere opsvulmet 😁🤣
Søde Hanne. :)