Reklame link: kjole/& Other Stories HER & sko/Ash
Som I måske har set på Instagram, var vi i går til bryllup på Refshaleøen. Vi var lidt spændte på, om vores lille dreng mon kunne finde på at melde sin ankomst i går, da mit vand også gik til et bryllup for to år siden netop på Refshaleøen… :) Men han blev altså derinde på trods af dans og fest til langt ud på natten. I dag er jeg netop gået ind i 38. uge, så nu er der præcis tre uger til terminsdatoen. Så spændende…
Det var sådan en dejlig dag i går og jeg var hoppet i en gul kjole, som lige akkurat kunne lukkes henover babybulen. :) Jeg har købt den to størrelser større end normalt, men jeg tænker, at den også kommer til at passe fint efterfølende, da den jo kan “wrappes” ind… Nu vil vi smutte op og hente Lily hos min mor nordpå. Kan I have en dejlig og solrig søndag eftermiddag.

Godmorgen allesammen. Her er et outfit fra forleden, hvor vejret endelig tillod bare ben og sandaler. Dejligt, at vi går den tid i møde. Jeg var hoppet i en hvid luftig kjole, en ternet blazer og mine nye sandaler fra Tamaris. Hvis der er én slags sko, jeg elsker, så er det den type, som ikke kræver, at man bukker sig ned for at tage dem på. Specielt i øjeblikket hvor maven fylder lidt rigeligt, haha… Jeg har netop modtaget disse fine grønne “slip-ins” og ikke nok med, at de er lige til at stikke i på vej ud af døren, så er de faktisk også utrolig behagelige, da der er en form for pude i sålen, som former sig efter foden. Derudover har de en rigtig fornuftig pris, som alle kan være med på. Jeg er sikker på, at de nok skal blive brugt flittigt henover sommeren, når vi skal ud og trille med barnevognen. :)
Vi er på vej ud af døren, da vi skal en tur til Birkerød, hvor vi skal spise frokost hos nogle venner. I morgen skal vi til bryllup på Refshaleøen, så senere i dag skal jeg også have besluttet, hvilken kjole jeg vil have på. Eller måske nærmere – hvilken kjole jeg rent faktisk kan presse mig ned i, haha… Søndag står den på ren afslapning. Vi har planer om at sove længe, da Lily overnatter hos min mor. :) Hvad har I af planer på denne Store Bededag og resten af weekenden?
Reklame links (tøjet er modtaget i gave): kjole/Arket HER, blazer/Arket HER, sko/Arket HER, taske/Chanel
Godaften allesammen. Her er et par billeder fra i aftes, hvor Christoffer havde inviteret mig og babybulen ud at spise. Vi havde puttet Lily i barnevognen, så vi kunne få lidt alenetid, mens hun sov. Vi havde faktisk puttet hende i lillebrors barnevognsdel i vores nye søskendevogn… Hun ville gerne derned og ligge, selvom det blev med let bøjede ben, haha… Jeg tror, hun synes, det var hyggeligt at ligge inde i sådan en lille hule.
Jeg var hoppet i en sort simpel kjole, en oversize blazer og et par fine sandaler – altsammen fra Arket. I øjeblikket kører de en kampagne, hvor de har sat udvalgte kjoler ned med 20% HER – blandt andet den jeg havde på i aften. Jeg synes, de har så mange fine ting og jeg har efterhånden en hel del derfra. Skjorten HER, som mange af jer spørger ind til, når jeg har den på, er også derfra – jeg måtte eje den, efter jeg så min søster i den. :) Kan I have en skøn torsdag aften.