Video: mit allerførste shopping haul

Godaften allesammen. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. :) Vi brugte lørdagen i Nordsjælland, hvor vi først spiste frokost hos min mor og efterfølgende tog på et lille visit hos min far og hans kæreste. I dag har vi haft et vennepar og deres søde datter på besøg til brunch, gået tur i Nordhavn, spist pizza til aftensmad og nu sidder vi og slapper foran flimmeren.

Det lyder jo ret hyggeligt altsammen og det har det også været, men jeg har nu også brugt weekenden på en masse praktiske gøremål og arbejde – både den sjove og mere kedelige slags. Jeg fik f.eks. klaret både rengøring, tøjvask, oprydning og derudover lavet en masse bilag og regnskaber, som jeg fik afleveret til min søde revisorfar. Jeg synes, det er noget af det kedeligste, så jeg får altid trukket det lidt for langt ud… Så hænger det over hovedet som en sort sky, i stedet for at man bare får taget sig sammen og klaret det. Kender I den følelse, når der er noget, man bare ikke gider? Det vil jeg forsøge at lave om på. Et februar-fortsæt om man vil – man behøver jo ikke vente helt til nytår med de fortsætter. :)

Jeg har også brugt weekenden på at klippe videoen her sammen. Mit første shopping haul nogensinde. Jeg har nemlig fundet en masse fine styles hos Chiquelle, som jeg viser i brug. I kan samtidig finde en rabatkode i videoen, som giver hele 20% på deres webshop. Jeg håber, I synes om den. :) Kan I have en rigtig dejlig søndag aften.

View Post
Share

Opskrift: fastelavnsboller

opskrift-fastelavnsbollerfastelavnsboller

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt og for første gang i mange år, glæder jeg mig virkelig meget… Lily skal nemlig til fastelavnsfest i vuggestuen og klædes ud i det mest nuttede lille kostume, fra da jeg selv var lille. Min mor har selv syet det, gemt det i alle årene og netop repareret det, så det er klar til i år. Håber også Lily synes, det er en god idé, at hun skal være mariehøne, haha…

Det er også på tide, at få gang i bageriet derhjemme. Det er jo fastelavnsæson. Glem alt om teboller, chokoladeboller, juleboller… Fastelavnsboller er i min verden den vigtigste bolle på hele året. ;) Både sidste og forrige år brugte jeg samme opskrift – det er bare en sikker vinder hver gang, så jeg tillader mig at poste den igen. De er luftige, tilpas klistrede og mega nemme at lave. Her kommer opskriften…

Ingredienser dej, 12 styks:
25 g. gær
1 æg
1,25 dl. mælk
150 g. halvkoldt smør
1 spsk. sukker
ca. 400 g. mel

Creme:
2 æg
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl. mælk
Korn af 1 stang vanille

Pynt:
1 æg til pensling af bollerne inden bagning
Glasur: flormelis, vand og kakao
Chokoladeknapper
Frysetørret hindbær

Fremgangsmåde: 
– Bland mel og sukker sammen i en skål. Tilsæt smør og ælt det med hænderne til en ensformig smuldret masse.
Lun derefter mælken i en gryde til den er fingervarm og opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt ægget og pisk det sammen.
– Hæld indholdet fra gryden over i de tørre ingredienser og rør og ælt det sammen. Lad det hæve i en skål i ca. en halv time.
– Mens dejen hæver laves cremen. Kom alle ingredienser i en gryde (inklusiv den tomme vanillestang, så den kan give smag) og pisk det godt sammen. Varm det op ved middelhøj varme og rør konstant i det til det koger op og bliver tykt. Derefter hældes det i en skål, så det kan køle af.
– Efter hævning deles dejen i 12 stykker. Rul stykkerne ud og læg ca. 2 tsk. creme på hvert stykke.
– Fold stykkerne sammen, så cremen ikke kan løbe ud, læg dem på en bageplade med lukningen nedad og lad dem hæve en halv time.
– Inden bagning pensles de med æg og bages i en forvarmet ovn ved ca. 200 grader varmluft i ca. 15 min.
– Lad dem køle helt af på en rist og smør dem efterfølgende med glasur og pynt dem med chokoladeknapper eller frysetørret hindbær. Bon appétit.

fastelavnsboller-opskrift

View Post
Share

Gennem min telefon

babyChristoffer skulle rejse med arbejdet i forrige uge. Jeg ved ikke, om kufferten mindede Lily om troperne, men hun skyndte sig ihvertfald at klæde sig ud, da hun så den, haha… Søde og skøre lille pige. <3

photoshootvoldsramte-kvinder-kampagne

Som I måske så i min Insta Story for nylig, havde jeg sagt ja til et velgørenhedsprojekt og deltog derfor i en fotoskydning sammen med Danner og en håndfuld andre influencers. Kampagnen blev sat i værk for at sætte fokus på voldsramte kvinder, så flere forhåbentlig får lyst til at søge den rette hjælp og komme ud af de voldelige forhold. Det var ret voldsomt at deltage i, da vi skulle lade som om, at vi blev slået og sminket efter omstændighederne. Det så meget livagtigt ud… Skræmmende.

ansigtsmaling

Hentede forleden en meget sød og betuttet tiger nede i vuggestuen. <3

gravid

Et lille billede af babybulen fra en rodet morgen i vores walk-in-closet.

View Post
Share