Reklame links: sweater/Asos HER, bukser/Asos HER, blazer/Zara (lignende HER), sko/Raid Phillipa HER, hårspænder Asos/HER, taske/Chanel (lignende HER)
Det kan godt være, at jeg smiler på billederne her, men vi forsøger virkelig at holde humøret oppe på trods af ventetiden og holde os beskæftigede, så vi ikke bliver overrumplet af tankemylder… Vi var blevet lovet svar senest tirsdag i denne uge og nu er det fredag og vi har stadig ikke fået svar på det sidste. Så nu får vi først besked i starten af næste uge. Det er skræmmende, så travlt de har på hospitalerne… I går ringede jeg forgæves hele 10 gange, før jeg kom igennem og hende jeg skulle have fat i, havde åbenbart ferie, selvom jeg havde fået at vide, at hun ville være der. Nu har jeg fået ny kontaktperson, som virkede rigtig flink og imødekommende og hun vil kontakte mig, så snart hun ved noget.
I morgen er der præcis fire måneder til min termin. Fire måneder… Det er altså ikke særlig lang tid. Det er virkelig opslidende ikke at vide, hvordan lille blop har det derinde i maven… Vi tror og håber på, at alt er okay, men jeg kan virkelig mærke, at jeg snart har brug for at blive bekræftet i, at det er sandt. Vi har booket weekenden op med hyggelige planer og lidt tid til bare at være os tre, tage på legepladsen og hygge om hinanden. Jeg vil også ønske jer en dejlig weekend og jeg kan ikke takke nok gange for jeres store opbakning og støtte.
Jeg sidder herhjemme i mit hyggetøj og læser alle jeres søde beskeder igennem på Instagram. Af hjertet tak. Som de af jer der også følger med dér, måske allerede har set på min Instagramstory i dag, har vi endelig fået et svar på fostervandsprøven. Eller det vil sige et delvist svar… Jeg fik endelig fat på en læge i dag, som kunne fortælle mig, at alle undersøgelser af babys gener, har vist sig at være normale. Vi er så glade og taknemmelige og der faldt en stor sten fra hjertet ved den besked. Jeg var så bange for, at de ville vende tilbage med en besked ala “vi kan se, at der er noget med generne, men ikke hvad det er“, hvilket de nogen gange er ude for. Og hvad stiller man så op? Så det er en kæmpe, kæmpe lettelse.
Vi kan dog ikke ånde helt lettet op endnu, da vi fortsat afventer svar på testen om cystisk fibrose og lussingesyge. De havde endda svaret på lussingesyge liggende, men der var ingen læger, der havde tid i dag til at overlevere det. Det er helt utroligt, så travlt de har på hospitalerne. Det er skræmmende. Derfor må vi vente til i morgen med forhåbentlig at få svar på dem begge. Vi er som tidligere nævnt lidt nervøse for lussingesyge, da de kan se i mine blodprøver, at jeg har haft det, men ikke hvornår i livet… Lily havde noget udslæt og rødme for nogle måneder siden, som vi set i bakspejlet godt kunne mistænke at have været det, men aner det virkelig ikke. Vi krydser, håber og tror på, at alt er godt.
Det varmer enormt meget med alle de søde beskeder og kommentarer, I sender i øjeblikket, omkring den situation vi er i, hvor vi venter på svar fra fostervandsprøven… Jeg bliver helt rørt, når jeg læser, at vi er i jeres tanker, aftenbønner og endda drømme om natten. Når I fortæller jeres positive historier, for at muntre mig op. Det betyder helt vildt meget for mig, at i engagerer jer så meget og giver så meget af jer selv den anden vej. Af hjertet tak.
Jeg kan snart ikke holde spændingen ud længere, men vi forsøger alligevel at få det bedste ud af ventetiden. Jeg vil sige det sådan, at det hjælper utrolig meget at have Lily. Det lille livsbekræftende menneske, der næsten altid er glad og klar på sjov. I går gik vi en tur i Fælledparken, gyngede, rutchede, drak varm kakao og fik tankerne på noget andet. Havde vi ikke haft hende, havde denne periode været endnu sværere – det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg har ringet til Rigshospitalet et par gange i dag efter svar, men det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem. De lovede svar senest i morgen, så jeg håber snart at høre fra dem…