Min fødselsdag

foedselsdag

Godaften allesammen. I går havde jeg fødselsdag og blev 31 år. Det lyder jo efterhånden lidt halvgammelt, haha… Min mor siger altid, at hun synes, livet kun bliver bedre i takt med, at hun bliver ældre. Det kan jeg kun give hende ret i. Det var også sjovt at være 20 år, gå i byen og kun skulle tænke på sig selv, men selvom hvert år har sin charme, har jeg ikke lyst til at gå tilbage. Jeg synes også, at mit liv er blevet rigere med årene – specielt efter jeg er blevet mor, selvfølgelig. Og så bliver man mere selvsikker, og bedre til at lade være med at sammenligne, desto ældre man bliver. Det er nu også dejligt. :) Så alt i alt er jeg godt tilfreds.

Min mor er så sød altid at tage fri på min fødselsdag, så vi tog ud og spiste frokost på The Organic Boho på Christianshavn. En café jeg længe har ville besøge – alt er økologisk, vegansk og man har mildest talt lyst til at bestille alt på deres menukort. :) Det kan varmt anbefales. Derefter tog vi forbi Marmorkirken, hvor der indtil d. 18. november er udstillet 15.000 papirblomster i loftet – det er simpelthen noget af det smukkeste, jeg har set. Jeg filmede lidt i løbet af dagen og kommer også til at filme flere dage i denne uge, så der kommer forhåbentlig en lille vlog ud af det snart. ;) Kan I have en dejlig aften. <3

View Post
Share

Sikke en weekend

mor-og-datterlejlighed-kbh

Jeg beklager stilheden de sidste par dage. Jeg sidder pt i mit nattøj og skriver indlægget her. Det eneste jeg har kunne svinge mig op til i dag, har været at tage et bad og svare på et par mails. Øj, sikke en weekend, det har været. Det startede med, at vi blev vækket natten til lørdag med, at Lily kastede op – noget af en forskrækkelse. Det fortsatte hele morgenen og jeg lover jer for, at man er på dupperne, når sådan nogen små størrelser er syge… De kan jo ligesom ikke sige til, så vi fik rullet alle gulvtæpper væk og pakket hele lejligheden ind i håndklæder, haha! Heldigvis var det overstået efter nogle timer og som I kan se, fejler hendes humør ikke noget. :)

Ikke nok med det skulle jeg holde familiefødselsdag i går, da jeg har fødselsdag i morgen, men da vi var stået op, begyndte Christoffer at få det underligt. Rumlen i maven, kvalme & ubehag… Vi aflyste. Og heldigvis for det – for et par timer senere, stod jeg selv for skud bare 10 gange værre. Hold nu op… Jeg vil spare jer for detaljerne, men alt kom op og det forsatte hele søndagen og natten igennem. Heldigvis var Christoffer slet ikke så hårdt ramt som mig, så han tog sig af Lily. Midt i alt det her kunne jeg ikke lade være med at sende en tanke til alle single mødrene… Shit, mand. Hvordan gør man, når man er alene med et barn og selv bliver syg? Hatten af for alle jer derude. :)

View Post
Share

Indholdet af pusletasken

diaper-bagpusletaske-laeder

Jeg er simpelthen så glad for, at I har taget så godt i mod den pusletaske, som jeg har designet for Markberg. Det betyder rigtig meget. Flere af jer har spurgt, om jeg ikke kan vise lidt flere billeder af den indvendig og ikke mindst fortælle lidt om, hvad vi egentlig opbevarer i den.

pusletaskepusle-taske

Den er indrettet med to større siderum, som er optimale at bruge til bleer – de kan nemlig knappes ud og ind afhængig af, hvor meget man har i dem. Vi har den som regel altid pakket med 8 styks – så har man rigeligt til en hel dag på farten. Derudover er der to små ovale lommer i enderne, hvor man kan stille flasker, opbevare sutter, vådservietter, babyalarmer eller hvad man nu lige har brug for. Vi har som regel Lilys drikkedunk i den ene side og babyalarm, bleposer, en tandbørste, en smoothie, figenstang og en ekstra sut i den anden.

markberg

I kan finde tasken i læder HER og i ruskind HER. Man kan som sagt få graveret sit barns navn, familien initialer eller noget helt tredje i pusletasken.

indhold-pusletaske

I midten er der et stort rum. Det er tiltænkt skiftetøj, skifteunderlag og hvad man nu ellers kan finde på at have i en pusletaske. Vi har som regel Lilys skifteunderlag, vådservietter, et sæt skiftetøj til hvis uheldet er ude og somme tider også et sæt nattøj, hvis vi kommer sent hjem. Så kan hun bare få børstet tænder, få nattøj på og falde i søvn i bilen/barnevognen på vej hjem. Somme tider tager vi det store skifteunderlag op og tager et engangs skifteunderlag med, som fylder meget lidt, hvis vi har brug for at pakke lidt mere. De kan købes i større supermarkeder som Meny – det er også rart at have med, hvis man skal på café, hvor puslebordet måske ikke ser helt lækkert ud. Så kan man bare smide underlaget ud bagefter. Hvad har I med på tur i jeres pusletaske?

View Post
Share