God formiddag og glædelig mandag. Har I haft en dejlig weekend? Måske været sammen med jeres aller kæreste? Gået tur i det gode vejr? Spist morgenmad på sengen? :) Vi har nydt de første dage her i Paris og har simpelthen været så heldige med vejret. I weekenden var det nær 30 grader, aaah…
Vi har været her en hel del gange før og der er noget virkelig rart ved, at man kender byen en smule og har set alle seværdigheder i forvejen, så man bare kan slentre rundt, nyde stemningen og se på mennesker. I går gik vi tur omkring Notre Dame og stødte på en hel masse kirsebærtræer, der var ved at afblomstre, så der lå lyserøde blade spredt ud over hele pladsen.
Jeg satte Lily ned i det lyserøde “konfetti” og hun syntes simpelthen, at det var SÅ spændende. Hun smilede, grinede og kastede det op i luften, så det dryssede ned i hovedet på hende selv. Da vi tog hende op igen efter et godt stykke tid, begyndte hun at græde, fordi hun bare gerne ville blive ved, haha… Så sødt. I dag skal vi rundt og kigge lidt butikker. Hvis I har nogen, I kan anbefale, må I endelig ikke holde jer tilbage. ;) Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig start på ugen.
Hej fra Paris. ♡ Vi ankom i går eftermiddags og er så småt ved at falde til. Flyveturen med Lily gik over al forventning. Hun charmede sig ind på passagererne både foran og bag vores sæder. ;) Vi brugte det sidste af eftermiddagen på at ose rundt i et par butikker og endte dagen med at spise pasta på en café i nabolaget. Jeg vil sige, at det bliver mere og mere udfordrende at tage på café i takt med at Lily bliver ældre. Hun gider (forståeligt nok) ikke at sidde stille i mere end fem minutter af gangen. Heldigvis havde vi medbragt hjemmelavede bananpandekager og det kunne underholde hende lidt, mens vi spiste. ;) Nu vil vi smutte ud og opleve byen – I er også velkomne til at følge med på Instagram. God søndag til jer alle.
Her er den så…Vores nye sofa! :) I er mange der har spurgt ind til den, når man har kunne se et hjørne af den på et billede hist og her eller skimtet den i baggrunden på Insta story. Det har taget os en evighed at beslutte os og er endt med denne smukke veloursag fra Idé Møbler. Den hedder ID Flex og det smarte er, at man selv kan cutomize den – både størrelse, stoftype, farve, hynder og puder, ben, armlæn og facon. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen.
Vi havde selv et godt øje til vores ene vennepars veloursofa fra Ilva, hovedsagligt pga. farven og materialet, men den var alt for stor til vores stue. Efter et besøg hos Idé Møbler fandt vi ud af, at man kunne vælge præcis samme stof til en ID Flex sofa. Det var virkelig et perfekt match, da vi både havde et specielt ønske om materiale, farve, størrelse og facon. Jeg elsker, at man kan personliggøre den fuldstændig, som man har lyst til. Hvis man vil sammensætte en ID Flex, skal man klart besøge en butik – de har nemlig alverdens stoftyper og hynder, man kan se og afprøve. Langt mere end der fremgår på hjemmesiden.
Da vi så stod og skulle tage valget, blev vi pludselig i tvivl… – Skal vi hellere gå efter en klassisk lysegrå? Jeg lavede en afstemning på Instagram og I var klart flest, der stemte for denne grøn/grå version, så det blev det altså, haha… Tak for hjælpen. Vi elsker den allerede. Den passer nemlig rigtig godt til alle vores grønne planter og til vores læderstol. Jeg synes, den er blevet SÅ fin. Den er virkelig dejlig at sidde i og så elsker jeg farven i kombination med de mørke træben. Vi valgte også en matchende puf, som man kan skubbe hen foran sofaen, så man på den måde har en chaiselong, når man skal se film osv. Så hyggeligt. :) Den grønlige pyntepude og plaiden er også fra Idé Møbler. Det er bare så skønt med lidt fornyelse i stuen. Hvad synes I om den?