Seriøst… Se lige den lille grinebider. ♡ Hun er i forvejen en meget glad og sjov lille pige, men på denne ferie er det altså next level. Hun griner og smiler dagen lang. Det er SÅ dejligt at opleve. :) Vores søde lille Lily. Hun bliver også underholdt fra morgen til aften af os alle fire, der står i kø for at lege med hende, haha…
Vi bor på det dejligste lille sted på Koh Chang lidt udenfor White Sand Beach. Her er virkelig fredeligt og hyggeligt, men her til aften tog vi et smut ind til byen for at se, hvad den havde at byde på. Der var virkelig kaotisk i forhold til, hvad vi kommer fra, men dejligt at få lidt af stemningen fra byen og ikke mindst den smukkeste solnedgang med. Jeg var hoppet i en flagrende grøn silkekjole og et par rosa sandaler. De er virkelig behagelige de sandaler og kan varmt anbefales… Det er trods alt forår inden alt for længe. ;)
To fun facts fra i dag:
1. Et firben havde plantet sig i loftet lige over vores bord, da vi skulle spise aftensmad, og tror I så ikke, at den så sit snit til at lave en kæmpe klat lige ned i mit menukort! Kunne I lige se for jer, at den havde ramt ned i min “red curry” uden jeg havde opdaget det! Oooh my…
2. Lily tissede i sin uv-dragt uden ble under, da Christoffer havde hende på armen, og det ramte på mystisk vis direkte ned i et yatzy-bæger, der stod på bordet… But how?
Reklame links: 1. To Be Adored HER, 2. Asos HER, 3. South Beach HER, 4. Na-kd HER
Reklame links: kjole/Faithful the Brand HER, solbriller/Na-kd HER & taske/lignende fra South Beach HER
Efter et par dage i Bangkok er vi ankommet til øen Koh Chang, som ligger cirka fem timers kørsel derfra. Jeg havde været lidt spændt på køreturen, da Lily aldrig har kørt i bil så længe, men det gik over al forventning. Hun brokkede sig lidt til sidst, men der er ikke det, som en smoothie ikke kan klare. ;) Det er rigtig dejligt at være fremme og vi er så småt faldet til og kommet ned i gear efter et par dage i den travle storby. I dag har stået på ren afslapning ved strand og pool. Jeg var hoppet i en orange kjole, som nærmest gik i ét med sandet på stranden. Hotellet hedder ikke Amber Sands Beach Resort for ingenting. ;)
Man skulle ikke tro det, men alle planterne er falske. Sådan et træ gad jeg godt at have i stuen – nemt!
Thaierne er vilde med Lily. ♡ Det er virkelig sødt, men hønemoren her skal lige vænne sig til, at de kan finde på at snuppe hende. ;)
Hvor nuttede er de lige? :)
Grinebidere – min søde mor og moster ♡
Ham her ♡
Først og fremmest – TAK for jeres positive feedback på den seneste video. Det betyder virkelig meget for mig, at I kan lide den og har taget jer tid til at kommentere. Jeg ved godt, at det måske lyder mystisk, men jeg har som sagt altid lidt præstationsangst, når jeg oplader en ny video… “Hvad nu hvis de synes, den er røvsyg?“… “Tager de mon lige så godt imod den, som den forrige“… “Er det ikke lidt kedeligt bare at følge vores hverdag?“… Tankerne kører rundt, haha… Så det er rigtig dejligt med god respons. Faktisk bare respons i det hele taget. Tak! :) Jeg skal nok svare på alle spørgsmål, så snart jeg får tid. ♡
Ellers vil jeg blot tjekke ind for at sige “Hej” fra Thailand. Vi har brugt de første par dage i Bangkok. Det er virkelig en kaotisk by på mange områder, bilerne suser forbi ørerne på én, tuk tuk’erne dutter på livet løs og der er en farlig larm. Når man lige ankommer, kan det godt virke lidt hæsblæsende og uoverskueligt. Nu er det tredje gang, jeg besøger byen og jeg har erfaret, at man blot skal prøve at se forbi virvaret, for Bangkok er faktisk en rigtig dejlig by og har virkelig meget at byde på. I dag tog vi forbi en lille café, som jeg tilfældigt var faldet over på Instagram inden afrejse. Det føltes næsten som en hemmelig lille oase, caféen ligger nemlig på 6. sal og er svær at få øje på, hvis man ikke ved, at den findes.
Det virkede næsten lidt eventyragtigt at træde ind i caféen, hvor der hang grønne blade ned fra det 5-meter høje glasloft. Det var simpelthen så fint og mindede mig lidt om vores egen bryllupslokation. Maden var også super lækker. Portionerne var dog ikke særlig store og priserne lå i den høje ende i forhold til thai-priser, men det var det hele værd. Så skønt at komme væk fra osen og støjen og holde en lille pause i kølig aircondition, aaah… ;) Stedet hedder Organika House og kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi Bangkok.