En lille update her fra babyboblen. ♡ Lily er jeg blevet forkølede. Den slags hvor tuden nærmest dunker, øjnene gør ondt og man kun kan trække vejret gennem munden. Det er første gang, at min søde lille mus er forkølet sådan for alvor og i går var det så slemt, at hun nærmest ikke ville spise noget, havde feber og græd hver gang hun slog en bøvs, da hun nok havde ondt i halsen. Av, mit hjerte. Derfor har vi tilbragt det meste af dagen i sofaen kun afbrudt af en tur ud for at købe ind. Det går heldigvis meget bedre her til aften og man kan godt lokke et lille smil ud af hende nu. Så mor her er rimelig lettet. De af jer der er forældre – hvad gør I, når jeres børn er forkølede og har svært ved at trække vejret gennem næsen? Saltvandsdråber, næsesuger, damp fra brusebadet…? Nogen gode tips? :)
P.S. Husk forresten at smutte forbi Mette Marie for at se, hvad der gemmer sig i dagens julekalenderlåge.

Så er vi allerede en uge inde i december. Har I fået pyntet op til jul? Vi har hængt lidt julekugler i vinduerne og sat et par nisser hist og her. Det ser meget hyggeligt ud, men jeg synes næsten, det roder mere end det pynter, haha… Kender I det? Det er blevet tid til at afsløre syvende låge i julekalenderen. I dag har én af jer heldige damer mulighed for at vinde enten en vippe- eller en brynserum fra Aphro Celina.
I har garanteret hørt, og måske endda prøvet, sådan et serum før. Det kan faktisk være lidt af en jungle, hvad man skal vælge, da der er så mange på markedet. Jeg glæder mig til prøve den, når jeg er færdig med at amme, da man anbefaler ikke at bruge den som gravid og når man ammer. Man påfører det én gang dagligt og efter 4-6 uger skulle man kunne se og mærke en forskel. På Aphro Celinas Instagramprofil, ser resultaterne meget lovende ud og det er også den bedst sælgende serumserie i Tyskland. Udover vipper og bryn er serien faktisk også udviklet til hovedhår og skæg. Det skulle tørre på bare 10 sekunder og derefter kan man lægge makeup. Ud over konkurrencen har vi også fået mulighed for at forære jer en rabatkode på hele 25% rabat til Aphro Celinas produkter. Koden er “CMJUL17” og gælder hele december måned.
Hvordan deltager man?
Smid en kommentar og fortæl hvilket et af produkterne, I helst vil vinde og hvorfor. Altså vippe- eller brynserum. Derudover skal I følge mig @christinadueholm, @mmleilange og @aphrocelinascandinavia på Instagram. Jeg håber, I har lyst til at lege med. :)
Indlægget er sponsoreret af Aphro Celina
I aften skal jeg ud til middag i forbindelse med et event. Altså som i “uden Lily”. Det er ikke første gang og flere af jer har spurgt, hvordan jeg får det til at hænge sammen. Hvordan det fungerer rent praktisk. Første gang jeg var ude i flere timer i streg, var Lily kun 1,5 måned gammel og jeg skulle til polterabend. Jeg havde været med til at arrangere en stor del af den, hvorfor jeg var nødt til at deltage og holde styr på trådene. Jeg sprang flere aktiviteter over, da jeg skulle hjem og amme ca. hver tredje time, men kom og gik dagen igennem. Selvom det var temmelig besværligt og ikke mindst grænseoverskridende at være væk fra hende, gik det faktisk fint.
I takt med at hun er blevet ældre og vi mere erfarne, har vi dog fundet løsninger, der gør det noget nemmere at være væk fra hende i nogle timer. Det er ikke noget, der sker særlig ofte, for selvom hun snart er 6 måneder gammel, er det stadig lidt en mærkelig følelse for mig, at lukke døren bag mig og gå fra hende. Jeg savner hende nærmest, inden jeg er gået og føler altid, at jeg har glemt et eller andet. Heldigvis er vi så priviligerede, at Lily gerne vil tage flaske. Det gør det hele meget nemmere.
Når jeg skal ud som f.eks. i aften, ammer jeg hende, lige inden jeg går, så hun er mæt og glad. Derudover har vi gjort en sutteflaske klar med modermælkserstatning, som hun kan få, hvis hun når at blive sulten, inden jeg kommer hjem igen. Oftest prøver jeg at passe aftaler ind, så det passer med, at hun skal i seng, når jeg skal gå og tit har det passet med, at hun først er vågnet, når jeg er kommet hjem. Hvis hun vågner op eller simpelthen ikke vil sove før sent, giver Christoffer hende en flaske. Så det er sådan, det fungerer hos os, når mor her skal ud. ;) Hvordan får I det til at fungere, jer der har børn? Og hvordan har I det med at være væk fra dem?
P.S. Husk at se hvad der gemmer sig i julekalenderen hos Mette Marie i dag. Desuden vil jeg opfordre jer til at læse hendes indlæg, hvor man kan finde inspiration til en lidt anderledes julegave HER – noget som vi selv har haft i familien i over 15 år.