Billig pynt til baby shower

baby shower, pynt, festpynt

baby shower, pynt, festpynt

Reklame links: 1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER 7. HER 8. HER 9. HER 10. HER 11. HER 12. HER 13. HER 14. HER 15. HER

Nogle mener, at baby showers er lidt skørt og opreklameret lige så vel som halloween og valentinsdag. Men hvem ønsker ikke en hyggelig dag med sine veninder og familie uanset anledning? :) Jeg var ihvertfald virkelig taknemmelig for den dag, som mine nærmeste havde planlagt for mig, da jeg ventede Lily – se billeder derfra HER. Det er jo egentlig bare en god anledning til at se dem man holder af og fejre, at der er et lille liv på vej.

Jeg har også selv været med til at planlægge et par stykker. Sidste gang var i søndags for min dejlige veninde Marie-Louise, der venter en lille dreng til januar. Jeg havde været på rov på Ebay og fundet en masse fint pynt og jeg vil råde jer til at gøre det samme, hvis I selv er igang med at planlægge et baby shower eller en anden stor fest. Der er nemlig utrolig mange fine ting at finde og ikke mindst mange penge at spare. Man skal bare være i god tid, da leveringen godt kan tage over en måned. :)

View Post
Share

Tøjkrise i sidste sekund

meandthemet3

Vi kender det allesammen… Man skal til fødselsdag, bryllup, barnedåb eller anden stor fest og i et desperat forsøg på at finde noget at tage på i sidste øjeblik, flår man tøj ud af skabet, hiver det over hovedet, flår det af igen… Sådan kan det fortsætte i minutter. Timer faktisk. Intet passer eller føles rart. Jeg har faktisk engang formået, at rode så meget lige inden jeg skulle gå, at Christoffer troede, der havde været indbrud, da han kom hjem – upsi! Det er heldigvis blevet bedre med årene, da jeg har fundet nogle items, som jeg altid ved fungerer, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal tage på.

Hvis I kender til problemet, skulle I tage at læse med videre. :) Der findes nemlig en webshop, som kan afhjælpe problemet. Den hedder Me & The Met og de bringer ud alle dage hele ugen helt gratis til ens dørtrin i 1-times intervaller. Så hvis man får tøjkrise kl. 17 lørdag aften, kan man altså skynde sig ind og bestille en kjole og få den leveret kl. 18. Det er sgu da god service. Tilbuddet gælder dog kun i storkøbenhavn, men bor man længere væk, kan det stadig betale sig at kigge forbi deres webshop. De har nemlig utrolig mange fine sager fra mærker som By Malene Birger, Bash, Lovechild og mange, mange flere.

Jeg har netop bestilt disse to kjoler fra henholdsvis Vanessa Bruno Athé og Ganni. Jeg er nemlig allerede inviteret til to julefrokoster i år, hvor de vil passe perfekt. Faktisk synes jeg også, de begge ville være fine til et par flade ankelstøvler og en stor striktrøje til hverdag. Har I nogle julefrokoster i kalenderen og i så fald – ved I hvad I skal have på?

indlægget er udgivet i samarbejde med Me & The Met

ganni-kjolegannisort-kjoleblack-dress

View Post
Share

Når der falder en sten fra hjertet

frakkeautumnautumn-leaves2nd-day

Nu har Christoffer holdt barsel i en måned… En måned? Aldrig har vi haft så meget tid sammen og alligevel er den ikke nogensinde gået hurtigere. Jeg føler mig utrolig heldig at have denne første tid sammen os tre. Det er noget helt særligt. Som vi også var inde på i sidste video, har Christoffer taget barslen, da jeg jo er selvstændig og ikke har mulighed for at gøre det samme. Til gengæld hjælper han mig med bloggen og jeg siger jer – det er en KÆMPE hjælp.

Jeg har i virkelig lang tid følt, at jeg var 10 skridt bagefter og det har været svært at komme til bunds i mine mange to-do lister. Faktisk nærmest i flere år. Forleden fik vi langt om længe lagt en plan, uddelegeret opgaver og jeg kan virkelig mærke, at der er faldet en sten fra mit hjerte. At have videregivet nogle opgaver til ham i stedet for at sidde med det hele selv.

I tænker måske, hvad søren han egentlig kan hjælpe med? Det at have en blog indebærer ikke “kun” indlæg, men der følger også en hulens masse sidebeskæftigelser med så som at lave bilag, besvare emails, tage til møder, holde sig opdateret på lovgivninger, opdatere fejl og mangler på den tekniske del af bloggen, optimere SEO og meget andet. Det kan godt være en stor mundfuld at sidde med helt alene, så det er sådan en rar følelse, at vi nu er to om det. Nogen gange skal man huske at bede om hjælp i stedet for at ville gøre alting selv. Det gælder uanset hvad man beskæftiger sig med. :) Glædelig fredag, piger.

Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER

boozt

View Post
Share