
Da jeg var 16 år gammel og startede på p-piller, fik jeg desværre en del strækmærker øverst på ballerne. Jeg vejede dengang 47 kilo, så det var ikke ligefrem fordi, min hud var udspilet. Det var hormonerne i p-pillerne, der gjorde udslaget, mente min læge. Det gik mig meget på, for de var nærmest blå lilla til at starte med og som usikker teenager, var det ikke ligefrem det nemmeste at bøvle med, når man skulle have gymnastik i gymnasiet eller på stranden efter skole. Jeg fik laser på mine strækmærker, som fik den blå lilla farve til at fade til hvid og med årene er de blevet mere og mere utydelige – faktisk næsten usynlige. De har dog generet mig i mange år, da de var værst, så jeg ved alt om, hvor ked af det man kan være over sådan nogle irriterende små streger.
Jeg var derfor lidt nervøs for, at min mave ville blive ét stort strækmærke, da jeg blev gravid og spilet ud som en badebold. Jeg prøvede derfor at forberede min hud, gøre den mere elastisk og gennemfugtet, så den havde de bedste forudsætninger for at blive spilet ud uden at gå i stykker. Det jeg gjorde var at smøre min voksende mave ind i olie helt fra tredje graviditetsmåned, hver gang jeg havde været i bad. Nogen gange også inden jeg gik i seng, hvis min hud var begyndt at klø og føltes meget spændt. Jeg brugte flere forskellige olier, men fra ca. femte måned fik jeg anbefalet Bio Oil af en veninde, der selv havde været gravid.
Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville skrive et indlæg om lige netop denne olie, da Bio Oil kontaktede mig for at høre, om jeg ville teste og anmelde den, for jeg kendte den allerede temmelig godt.Jeg har været enormt glad for at bruge olien. Den er let, mild, nem at smøre ud og trænger hurtigt ind. Bedst af alt fik jeg ikke et eneste strækmærke. Om det var pga. olien alene, kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, for jeg ved jo ikke, hvordan min hud havde artet sig, havde jeg ikke brugt noget.
Dog har jeg en idé om, at det rent faktisk havde en betydning. Ikke kun på forebyggelsen af strækmærker, men også på mit maveskind her post graviditeten. Jeg var nemlig lidt spændt på, om min hud ville ligne overfladen på en rosin, når luften gik ud af ballonen. :) Bortset fra den brune hormonstreg, der løber lodret ned over navlen, som endnu ikke er forsvundet helt, så ligner min hud på maven faktisk fuldstændig sig selv igen. Den er hverken rynket eller slap. Det er helt utroligt, hvad kroppen kan. Jeg er overbevist om, at det havde en indvirkning, at jeg smurte mig ind efter hvert bad. Ikke mindst i kombination med at jeg huskede at drikke vand, spise sundt og dyrke motion. Jeg brugte den også flittigt i perioden efter fødslen, hvor huden skulle trække sig sammen og jeg bruger den stadig her tre måneder efter. Både på mave, ben og arme for at holde huden fugtig og smidig og af og til bruger jeg den også i ansigtet over natten, som en form for maske.
indlægget er udgivet i samarbejde med Bio Oil
Det er allerede i morgen. I morgen at vores lille pige skal have vand i håret og får sit fine navn. Vi glæder os! Samtidig er vi lidt spændte… Har vi mon husket alt? Er der mad nok? Bliver det regnvejr? Kan den kaffevogn vi har bestilt, mon komme ind igennem havelågen? Hvordan finder jeg en måde at amme uden at flashy underhylere i min totalt ikke-ammevenlige kjole? Jøsses… Der er så mange ting, der skal falde på plads og mange spørgsmål opstår, når man skal holde stor fest. :)
Vi har så vidt muligt prøvet at gøre det lidt nemt for os selv. Vi har bestilt sandwiches fra Gorms og den omtalte kaffevogn. Jeg er gået igang med at bage muffins og har sat flere familiemedlemmer til at bage kager. Vi holder det som sagt i Rungsted hos mine svigerforældre. Vi har købt paptallerkener og kopper i det fineste blomstrede print og jeg har lavet pynt til kagen. Jeg håber, det bliver godt. Nu vil vi smutte mod Rungsted for at pynte op og gøre klar til i morgen. I kan følge med på Insta Story, hvis det har interesse. Kan I have en dejlig aften.
Reklame links: 1. Selected Femme/HER, 2. Nué Notes/HER, 3. 2nd Day/HER, 4. Filippa K/HER, 5. Rodebjer/HER, 6. Ralph Lauren/HER, 7. Sand/HER, 8. Filippa K/HER, 9. Filippa K/HER
Nøj, hvor er der mange fristelser i butikkerne i øjeblikket. Efteråret er klart min yndlingsårstid hvad påklædning angår. :) Jeg er i øjeblikket på jagt efter en fin og lun frakke og det er jeg garanteret ikke alene om, så jeg tænkte derfor at dele nogle af de styles, jeg overvejer at klikke hjem. De fleste af dem kan også sagtens bruges til vinter med en strik under. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg skal gå efter DENNE i lysegrå eller DENNE mere farverige version. Har I en favorit?
There are so many temptations in the shops at the moment. Autumn is clearly my favorite season when it comes to clothing. :) I am currently looking for a new wool coat and I’m sure I’m not the only one, so I thought to share some of the styles I’m considering buying. Most of them can also be used during Winter layered up with a sweater. I can not quite decide if I should buy THIS one in light grey or THIS more colorful version. Do you have a favorite coat?