Gravid uge 32+5 – der er nu 51 dage til termin
Jeg er gået ind i uge 32 og det betyder, at der er under 8 uger til terminsdatoen. Det nærmer sig med hastige skridt. Jeg begynder at forstå begrebet “at bygge rede” og mit ordensgen har vist sig fra en helt ny side. – Eller har i det hele taget vist sig, burde jeg måske sige, haha… Alt skal sorteres, ryddes ud og ryddes op lige fra garderoben til køkkenskabene og loftsrummet. ;) Det er virkelig rart at få styr på tingene, da jeg forestiller mig, at det ikke er noget man får så meget tid til, når hun først er kommet til verden.
Baby er ifølge min app så stor som… en honningmelon! Hun skulle nu veje omkring 2000 gram og være ca. 40 cm lang. Den genstand jeg kunne finde i køkkenet, som vægtmæssigt minder mest om, var vores brødrister! Haha… Jeg håber, hun er knap så firkantet. ;) Hun har faktisk nået en størrelse, hvor hun højst sandsynlig ville kunne overleve uden for maven uden at få mén. Dog håber jeg på, at hun har tænkt sig at blive derinde helt til terminsdatoen. ;) Nogen dage er hun mere aktiv end andre og det kan godt få mig til at blive bekymret, når hun har været stille lidt for længe. Det hjælper dog altid at lægge mig på ryggen og skubbe blidt til hende, så begynder hun at røre på sig. Det har resulteret i, at jeg nogen gange har lagt mig ned ude på badeværelsesgulvet hos vennepar eller andre lidt “private” steder, for at kunne få ro på, haha… Jeg ved godt, det lyder skørt, men det giver mig tryghed, når jeg mærker hende sparke.
Krop og vægtøgning: Jeg har nu taget ca. 10 kg. på. Aldrig har vægten vist så højt et tal, haha… Jeg følger dog kurven for min vægtklasse meget godt og jeg har det ganske fint i min krop på trods af, at den efterhånden har fået badebolds-facon. ;) Jeg har heldigvis stadig ikke fået nogen strækmærker, så jeg håber på, at jeg er gået fri. Der er dog stadig noget tid endnu, hvor maven har vokseværk, så nu må vi se…
Lægebesøg: I uge 32 er man til sidste besøg hos lægen for at få målt blodtryk, taget urinprøve, blive vejet og desuden mærker lægen på ens mave for at finde ud af, hvordan barnet ligger og hvor stort det er. Til sidste scanning fik vi at vide, at hun størrelsesmæssigt lå lidt til den lille side og det mente min egen læge også. Hun er dog ikke så lille, at der burde være grund til bekymring, men det er klart noget, jeg er ekstra opmærksom på, når jeg taler med læge eller jordemoder. Det der bekymrer mig mest i øjeblikket er, at hun ikke har vendt sig endnu. Jeg har flere gange forsøgt at ligge med hovedet nedad og numsen i vejret i 20 minutter for på den måde at få hende til at vende sig. Et trick jeg har fået anbefalet af en jordemoder. Dog har det ikke virket endnu og hun ligger fortsat med hovedet opad. Hvis I har nogle gode tips til, hvordan man påvirker et barn til at vende sig i maven, så fyr endelig løs. ♡
Babykøb: Vi har ikke købt så meget nyt til baby de sidste par uger, men i denne uge har jeg klikket nogle øko bleer, vådservietter og stofbleer hjem, som burde ankomme inden længe. Det er rart at få styr på nogle praktiske ting, så man ikke står i sidste øjeblik og mangler det. Desuden har vi erhvervet os en fin babynest fra Born Copenhagen, som vi forestiller os, hun skal ligge i, når hun er i vores seng, så hun er lidt beskyttet og føler sig tryg. Vi har også arvet en super fin vugge, som hun kommer til at bruge i den første tid.
Fødselsforberedelse & tanker om fødslen: Underligt nok frygter jeg faktisk ikke fødslen. Alligevel blev det mere virkeligt og kom lidt tættere på, da jeg i onsdags var til mine første fødselsforberedelsestimer. Jeg har meldt mig til kurset “Smertefri Fødsel”, hvor man blandt andet lærer nogle vejrtrækningsteknikker og øvelser, der skulle gøre fødslen lettere og mere smertefri. En lidt alternativ måde at gribe fødsel an på, end hvad man ellers hører om. Det tegner rigtig godt og jeg blev meget klogere på en masse emner allerede efter første gang. De har vist også et online kursus, hvis man er interesseret, men ikke bor i nærheden.
Glædelig fredag, piger. ♡ Hvad har I af planer denne weekend? Jeg skal hjem til en veninde i aften til middag og hygge, i morgen står den på fødselsdagsbrunch for en anden veninde, Christoffer og jeg har planer om at skulle ud og prøve ny bil og ellers er der blot en masse praktiske ting, vi skal have styr på denne weekend. Måske bliver der også tid til at runde et loppemarked eller to på søndag. Fredag er og bliver min favoritdag i ugen, da man har hele weekenden foran sig. ;)
Fredag er også ensbetydende med fredagsfrisure og i dag vil jeg dele en fin og feminin opsætning med jer. Den kan både laves i langt og mellemlangt hår og det eneste man behøver er en hårelastik og et silkebånd/blondebånd af en art. Jeg er typen der gemmer gavebånd og det kan med fordel benyttes til denne frisure. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, kan man krølle håret på forhånd med et glattejern, så det får et fint fald. Det sætter lige prikken over i’et. Jeg håber, I kan bruge den til inspiration. Den tager ikke mere end fem minutter og man skal ikke være en haj til at sætte hår for at lave den.
Happy Friday, girls. ♡ What are your plans this weekend? I’m going home to one of my friend tonight for dinner, tomorrow I’m going another friend’s birthday, Christoffer and I are planning to go try out cars to find out which one to buy/lease and hopefully we have time to stop by a flea market or two on Sunday. Friday is my favorite day of the week as you have the whole weekend in front of you. ;)
As you know Friday is also the day where I share a new and easy hairstyle. This time I have chosen to make a pretty easy and very feminine updo which both can be made in long and semi short hair. The only thing you need is a hair elastic and a silk/lace ribbon. I hope you like it and can use it for inspiration. It doesn’t take more than five minutes to create.
Væggen i børneværelset er nu fuldstændig færdig og jeg fik derfor lyst til at vise jer resultatet. Den er lavet med en spartelmasse fra noget der hedder Kabe, som giver en form for beton-agtigt look med en masse nuancer og farvespil. Vi er super tilfredse med resultatet, da den lyserøde farve bliver lidt mindre nuttet og mere rå, end hvis vi blot havde brugt ensfarvet maling. Farven vi har valgt hedder i øvrigt “Rose Cloud”.
Jeg er så heldig at være gift med en dygtig handyman, så Christoffer lavede hele væggen på egen hånd. Det kræver lidt tålmodighed at påføre sådan en spartelmasse, da det er noget helt andet end at male en væg. Den påføres i flere lag, slibes ned med sandpapir og skal desuden have en topcoat til sidst. Det er derfor noget mere udfordrende og tidskrævende end blot at male en væg, men resultatet er også super cool og anderledes.
Nu mangler vi bare nogle møbler til værelset, før baby melder sin ankomst. ;) Vi har planer om at sætte en lille seng og et puslebord foran den lyserøde væg og på modsatte side står et karlekammerskab, som vi netop har købt på Den Blå Avis. Det skal vi også have sat i stand og malet inden for nærmeste fremtid. Hvad synes I om resultatet af væggen?
The wall in the baby room is now complete and I therefore wanted to show you the result. It is made with a spackling paste from a brand called Kabe, which gives a concrete-like look with a lot of shades. We are very pleased with the result as the pink color becomes a bit less cute and more raw than if we had chosen a regular paint. The color we have chosen is called “Rose Cloud”.
I’m lucky to be married to a handyman, so Christoffer made the whole wall on his own. It takes some patience to apply such spackling paste, as the process is completely different from painting a wall. It is applied in multiple layers, sanded with sandpaper and in the end you apply a topcoat. It is therefore more challenging and time consuming than just painting a wall, but the result is also super cool and edgy.
Now, we only need some furniture for the room before the baby announces her arrival. ;) We are planning to place a small bed and a changing table in front of the pink wall and on the opposite side we have placed an old closet, which we have just bought. What do you think of the result of the wall?